Henvisninger i fængsel

Søster Aketzaly Llanos var en eksemplarisk missionær med et fast vidnesbyrd. Hun blev oprindeligt kaldet til San José Øst-missionen i Costa Rica, men hun tjente sammen med min hustru, Janeen, og mig i Aguascalientes-missionen i Mexico i et år, inden hun fik et visum til Costa Rica.

I april 2022 vinkede vi farvel, da søster Llanos steg ombord på et fly til Mexico City, hvorfra hun skulle med et fly til Costa Rica. Mindre end 24 timer efter vi havde sagt farvel, ringede politiet i Mexico City til os.

»Vi har arresteret Aketzaly Llanos i lufthavnen for besiddelse af en kugle i militærklassen,« sagde de. »Det er en føderal forbrydelse, og hun vil blive retsforfulgt.«

Jeg kontaktede straks Kirkens juridiske kontor i området, og de hyrede en advokat til at forsøge at få søster Llanos løsladt. Denne advokat var ikke medlem af Kirken. Han forpligtede sig til at hjælpe os, men udtrykte pessimisme. Han forklarede, at det var en alvorlig forbrydelse blot at være i besiddelse af en militærkugle for personer, der ikke er medlemmer af militæret, uanset personens hensigt.

Senere fortalte søster Llanos os, at hun havde samlet kuglen op fra gaden i det område, hun sidst havde været i. Hun havde betragtet den som en souvenir. Kuglen lignede trods alt de souvenirnøgleringe, der blev solgt uden for en gammel sølvmine i et andet områder, hun tidligere havde været i. De offentlige undersøgere behandlede hende dog som en terrorist. Nogle få dage senere blev søster Llanos flyttet fra fængslet i lufthavnen til et fængsel med høj sikkerhed, hvor de værste kvindelige kriminelle var indsat.

Bønner for søster Llanos’ omgående løsladelse begyndte straks. Janeen og jeg opfordrede de 115 missionærer, der var i missionen, til at udøve tro på, at vi ville se et mirakel, hvis det var Herrens vilje. Jeg kontaktede missionspræsidenterne i Mexico City Øst-missionen, i San José Øst-missionen i Costa Rica og på missionærskolen i Mexico, og de inviterede deres missionærer til at bede sammen med os.

Billede

en søstermissionær

Inden for fængslets murer holdt søster Llanos fast i sit formål som repræsentant for Jesus Kristus. Hun lærte sine ni cellekammerater at bede ved hver dag at bede morgen- og aftenbønner som gruppe. Hun underviste dem også om deres guddommelige identitet.

En af hendes cellekammerater erklærede: »Jeg er et rigtig dårligt menneske pga. det, der gjorde, at jeg kom herind, og Gud hader mig.« Søster Llanos så hende i øjnene og sagde: »Nej. Du er ikke et dårligt menneske. Du er en person, der gjorde noget dårligt. Du er Guds datter, og han elsker dig!«

En anden cellekammerat fortalte om en drøm, hun havde haft nogle få uger, inden søster Llanos blev arresteret. Cellekammeraten drømte, at en quetzalfugl var fløjet ind i fængslet for at hjælpe hende. Inden søster Llanos tilsluttede sig Kirken, havde hun fået et billede af en quetzalfugl tatoveret på ryggen. Da cellekammeraten så tatoveringen, vidste hun, at hun skulle lytte til søster Llanos’ missionærbudskab.

Søster Llanos underviste hende om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium og gav hende det eksemplar af Mormons Bog, hun havde taget med sig i fængsel – det samme eksemplar, som søstermissionærer havde givet søster Llanos fem år tidligere, da hun undersøgte Kirken.

En indledende retssag blev hurtigt planlagt til at finde sted i Mexico City. Janeen og jeg tog dertil for personligt at komme med vidneudsagn. Da vi mødte det juridiske team uden for retsbygningen, var advokaten synligt nervøs og gik frem og tilbage på fortovet.

Jeg tog ham til side og sagde: »I dag vil du føle dig mere rolig og mere fredfyldt, end du nogensinde har følt i en retssal. Lad mig fortælle dig hvorfor. Flere end 500 missionærer og deres familie beder for dig og din succes i dag. De beder også til, at dommeren vil være blød om hjertet, og at han vil løslade søster Llanos fra fængslet.«

Advokatens øjne fyldtes med tårer, og han udtrykte sin påskønnelse for troen og bønnerne fra så mange mennesker på sine vegne.

Kl. 10 begyndte retssagen, men jeg blev bedt om at vente udenfor, indtil det var min tur til at vidne. Der gik to lange timer. Så kom vagten ud og sagde, at dommeren ikke behøvede at høre mit vidnesbyrd – han havde allerede truffet sin afgørelse.

Spændt gik jeg ind i retssalen, og dommeren begyndte at tale. Han talte om den lov, som søster Llanos havde overtrådt, og om de alvorlige anklager, hun stod tiltalt for.

»Når man ser bort herfra,« fortsatte han, »tror jeg på det bevis, der er blevet præsenteret om søster Llanos’ gode karakter.« Så citerede han en lidet kendt del af loven, der tillod ham at udvise barmhjertighed, og han løslod hende straks.

Billede

søstermissionær og hustru til missionspræsident

»Gud ved min side«

Det var det mirakel, vi havde søgt efter! I stedet for at blive dømt til fire eller flere år i fængsel, blev søster Llanos løsladt. Efter retsmødet sagde hendes advokat, at den dag var en af de mest betydningsfulde dage i hans professionelle karriere.

»Jeg følte virkelig Gud ved min side,« sagde han. »Jeg vil gerne høre mere om jeres tro.«

Jeg inviterede ham til besøgscentret ved templet i Mexico City i Mexico. »Du vil se andre missionærer, der er lige så gode som søster Llanos,« sagde jeg til ham. »Du vil se gnisten i deres øjne, og du vil spørge dig selv hvorfor.«

Tolv timer senere blev søster Llanos løsladt, stadig iklædt fængselstøj. Hun sank sammen i Janeens arme. Da vi alle var holdt op med at græde, så vi kunne tale sammen, udbrød søster Llanos: »Præsident, jeg fik nogle henvisninger i fængslet!«

Hele denne oplevelse bekræftede, at »Gud er ikke hørt op med at være en gud, som gør mirakler« (Morm 9:15). Jeg er ikke i tvivl om, at mange gode menneskers tro og bønner hjalp en advokat til at argumentere for hans sag og blødgjorde dommerens hjerte.

Eftersom søster Llanos blev arresteret, fik adskillige fængslede kvinder håb gennem Jesu Kristi evangelium, en advokat fik et frø af tro til at spire, og vi blev styrket i vores overbevisning om, at Gud kan bruge os til at fremme sit værk, uanset hvor vi er.

Billede

en søstermissionær står foran templet