Dåb fredag aften

Billede

kvinde står foran en kirke

Illustration: Katy Dockrill

Da jeg havde oplevet den første begejstring ved at komme til USA fra Kina for at tage min ph.d., blev jeg overvældet af de mange videnskabelige afhandlinger, jeg skulle læse og skrive. Jeg var også usikker på, hvordan jeg skulle omgås min akademiske vejleder, hvilket bidrog til min stress. Jeg følte mig fortabt og ensom, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.

Jeg konkluderede, at mine tidligere forseelser havde forårsaget min lidelse, og at jeg var nødt til at omvende mig. Det var aften, så jeg søgte online på »kirke«. Jeg opdagede, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige var den eneste kirke, der var åben indtil kl. 21. Da jeg havde besluttet mig for at omvende mig i Kirken, begav jeg mig af sted på en timelang gåtur.

Da jeg ankom til Kirken omkring kl. 18, så jeg lys og hørte latter og musik derindefra. Jeg søgte rundt om bygningen, men jeg kunne ikke finde døren. Gennem et vindue så jeg en far lege med sin søn i et af værelserne. Jeg bankede på vinduet for at fange hans opmærksomhed. Han ledte mig hen til døren, bød mig velkommen og fortalte, at der var en, der blev døbt.

Jeg fulgte hans eksempel og gik ind i et værelse, hvor en mand gav en velsignelse til en dreng, der lige var blevet døbt. Da jeg stod tæt på døren og lyttede til velsignelsen, følte jeg, at Gud også hviskede velsignelser til mig. Jeg blev varm om hjertet, og jeg følte det, som jeg senere hen lærte at kende som Helligånden. Jeg hørte også en stemme sige, at jeg var tilgivet.

Efter dåben samledes jeg med andre og mødte mange flinke mennesker. Jeg var ikke længere ensom. En mand, der præsenterede sig som den tidligere »grenspræsident«, tilbød at køre mig hjem. Flere måneder senere efter jeg havde taget missionærlektionerne, blev jeg døbt.

På dagen for min dåb i 2018 i Cambridge i Massachusetts talte en bror om, hvordan vor elskede himmelske Fader havde arrangeret den fredagsdåb. Han forklarede, at dåben skulle afholdes den følgende søndag, men på grund af en tidsmæssig konflikt måtte den rykkes til fredag aften. Uden denne ændring havde jeg måske aldrig lært Kirken, vor Frelser og vor himmelske Fader og mine brødre og søstre i evangeliet at kende.