En gave fra hjertet

I december 1996 befandt jeg mig på en fuldtidsmission i Monterrey Nord Mission i Mexico. Min kammerat var en ung søster fra Utah. Det var min første jul hjemmefra uden mine børn og børnebørn, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvad mine børn foretog sig, og hvem der mon stod for middagen, når jeg nu ikke var der.

Jeg var mere stille end normalt, så min kammerat gav mig et kram og sagde: »Jeg laver et lækkert måltid til dig.« Jeg kiggede på hendes yndige ansigt og ind i hendes smukke, blå øjne, som kiggede tilbage på mig med inderlig kærlighed, sådan som mine børn og børnebørn plejede at se på mig. Jeg smilede til hende.

Den middag, hun tilberedte, bestod bare af en varm kaneldrik, men for mig var det en himmerigsmundfuld. Jeg var 46 år, og hun var kun 21. Jeg havde altid været optaget af at give, og jeg havde aldrig tænkt over at modtage. Som missionærer havde vi ingen penge at give af, så vi gav kærlighed og tjeneste i stedet. Uden at min kammerat vidste det, havde jeg købt et par handsker og et halstørklæde, så hun ikke skulle fryse. Det var min gave til hende. Men hun gav mig noget, som ikke kunne købes for alverdens guld, nemlig kærlighed og tjeneste.

Den aften lærte hendes gave mig, at julen er en tid, hvor vi giver den smukkeste del af os selv, nemlig vores hjertevarme. Tøvende fandt jeg mine gaver til min kære kammerat frem. Jeg følte en ydmyghed ved at give hende det, jeg havde købt, når jeg sammenlignede det med hendes store kærlighed.

Hver jul efter jeg er vendt hjem fra min mission, har jeg fortalt mine børn og børnebørn om den vidunderlige jul. Jeg vil altid være min himmelske Fader og Jesus Kristus taknemlig for den hellige juletid og for min kammerats eksempel på kærlighed.

Lucia Rivero Romero er medlem af Juárez Menighed i Tenayo Stav i Mexico City.