Halm til krybben
Da vores børn blev opmærksomme på en verden uden for hjemmets beskyttende vægge, blev julen mere og mere præget af julemænd og glimmer. Efterhånden som den begejstring og forventning voksede, syntes Frelserens fødsel længere og længere væk fra vore hjerter og tanker. Min mand, Bob, og jeg prøvede at få julens sande ånd tilbage i vore juleforberedelser på en måde, som kunne have betydning for hele familien. Et år fastlagde vi nogle traditioner, som har virket godt for os og givet os en meningsfyldt jul i mange år.
Den første uge i december valgte vi en familieaftenslektion, som fokuserede på at yde tjeneste som en del af vores juletradition. Vi fremstillede en krybbe af pap og skaffede en beholder fyldt med halm. Hver gang et medlem af familien udførte en god gerning, lagde vi et halmstrå i krybben. Børnene søgte ivrigt efter små venlige gerninger, som kunne skaffe dem halm til Jesusbarnets krybbe, og det år fyldte vi krybben hele tre gange.
Bob fik tilfældigvis øje på en gammel staldlygte i en forretnings udstilling af julepynt. Han købte den, og den gav inspiration til kulminationen på vores religiøse fest. Efter vores familiehygge og julemiddag juleaften tog børnene nattøj på og samledes i det store soveværelse ovenpå, langt fra krybbespillet i stuen. Vi slukkede alt lyset i hele huset og forklarede børnene, at vi skulle ud på en pilgrimsfærd for at se den nyfødte Kongernes Konge. Vi forberedte os på rejsen ved at synge de traditionelle julesalmer, og så begav vi os ned i stuen, mens vi sang »O, kom hver en trofast«. Bob førte an med lygten, der med sit blafrende stearinlys oplyste vores vej.
Da vi nåede ned til den lille stald, sad vi stille og sang flere julesalmer. Så overrakte vi krybben til Jesusbarnet. Den var fyldt med de halmstrå, der repræsenterede de kærlige gerninger, som vi havde udført i løbet af måneden. De, der havde lyst, gav udtryk for deres kærlighed til Frelseren. Herrens Ånd ar til stede i vores hjem og vore hjerter den aften. Børnene gik stille og roligt i seng – de glædede sig til morgendagens gaver, men de følte også kærlighed og taknemlighed for Kristusbarnet, hvis fødsel vi fejrede.
Hvert år, når vi er ved at blive revet med af julens hektiske forberedelser, føler vi en indre fred, fordi vi ved, at den kommercielle jul til en vis grad bliver sat i perspektiv med nogle få meningsfyldte andagtsstunder. Selv om børnene ser frem til julegaverne, glæder de sig også til den særlige stund, som vi hver jul tilbringer sammen med den nyfødte Konge.
Sue Jones er medlem af Bountiful 31. Menighed i Bountiful Stav i Utah.