Arbejdsløs i julen

I januar 2001 blev min mand, Peter, arbejdsløs, og kort efter blev vores tredje barn født. Da Peter fandt nyt arbejde 800 km fra vores hjem, måtte vi flytte. Og skønt han var glad for sit nye arbejde, var det et økonomisk hårdt år, og vi havde knap nok råd til at betale husleje og mad. Vores lille forråd af fødevarer svandt hurtigt ind, og julen nærmede sig. Så gav Peters arbejdsgiver os en uventet »julebonus« – alle de ansatte i Peters afdeling blev afskediget.

Så nu stod min mand igen uden arbejde. Men Herren glemte os ikke. Peter blev bedt om at hjælpe forskellige medlemmer, og de opgaver gav os en lille indtægt. Vi blev heller ikke glemt til jul. Søstermissionærerne ringede på vores dør og overrakte os en pakke fra en anonym familie i menigheden. Da vi åbnede den, lå der smukt indpakkede gaver til hvert eneste medlem af vores familie. Vi fandt også en kuvert med penge i – som om gaverne ikke havde været nok.

Juleaften ringede det atter på døren. En efterladt pakke på dørtrinnet rummede flere smukt indpakkede gaver til hver af os. Vi blev meget glade. Jeg takkede vor himmelske Fader for de små mirakler, han havde udført for os. Og jeg var taknemlig for de medlemmer, som var så omsorgsfulde, skønt vi kun havde boet der i fem måneder.

Vi ved ikke, hvem det var, der hjalp os i den vanskelige tid, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Frelserens ord: »For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke« (Matt 25:35)

Iris Lehmann er medlem af Salzburg Menighed i Salzburg Stav i Østrig.