Husk ham altid

Du og jeg kan se tegn på de to modstridende kræfters fremmarch overalt omkring os. Den ene er retfærdighedens kraft. For eksempel opføres Guds templer overalt på kloden med en hastighed, som for få år siden ville have været utænkelig. Missionærer kaldes i stigende antal og til nye egne, der ændrer sig så hurtigt, at jeg har lært ikke at forsøge at nævne antal eller navne på steder, for min viden om de faktiske forhold sakker voldsomt bagefter.

Og sådan som det altid har været, så er der også en fjendtlig magt. Det er syndens kraft, og dens magt øges tydeligt. Jeg skal prøve at lade være med at kalde eksempler frem i jeres sind. Medier og det, som du ser blandt folk, du kender, rummer tragedier nok. Og du må også selv have oplevet den uhyggeligt stigende tolerance overfor, ja, sågar opmuntring af syndens nedbrydende og pinefulde kræfter.

Ikke alene forudser Mesteren klart modstanderens stigende magt, men han ved også, hvad det vil sige at være menneske. Han ved, hvad det vil sige at være presset af hverdagens krav. Han ved, at vi skal spise vores brød i vores ansigts sved, og han kender de problemer, bekymringer og sågar sorger, som udspringer af befalingen om at sætte børn i verden. Og han ved, at de trængsler, som vi møder, og vore menneskelige evner til at tackle dem, varierer.

Han kender den fejltagelse, som vi så let kan begå, nemlig at undervurdere de kræfter, der arbejder for os, og i stedet stole for meget på vore egne menneskelige kræfter. Og derfor tilbyder han os den pagt om »altid at erindre ham« og advarslen om at »altid … bede« (3 Nephi 18:18), så vi sætter vores lid til ham, vores eneste beskytter. Det er ikke så svært at vide, hvad vi skal gøre. Men selve vanskeligheden ved altid at huske ham og altid at bede er en nødvendig ansporing til at gøre en mere ihærdig indsats. Faren ligger i opsættelse eller slaphed.

Mit budskab er en bøn, en advarsel og et løfte: Jeg bønfalder dig om at gøre de enkle ting, som får dig til at bevæge dig fremad rent åndeligt.

Begynd med at erindre ham. Man husker det, som man kender og elsker. Frelseren gav os skrifterne, som profeterne har betalt med en pris, som vi slet ikke kan begribe, for at vi skulle kunne lære ham at kende. Fordyb dig i dem. Beslut dig allerede nu for at læse mere, og mere effektivt, end du hidtil har gjort.

En decembermåned for mange år siden erfarede jeg igen den kraft, som ligger i at stræbe mere oprigtigt efter at få åbnet skrifterne for os. Det hele begyndte, da jeg lagde mærke til en sidemands skrifter under et møde. Jeg kunne se, at han havde understreget dem, sådan som jeg selv havde gjort, men dog med en forskel. I kanten af siderne havde han anbragt farvede faner, som svarede til farven på de understregninger, han havde foretaget, så han let kunne studere alle de skriftsteder, som han havde brug for om et givent emne.

Inden der var gået en dag, havde jeg købt en billig udgave af skrifterne. Men det tog flere dage og flere bønner, før jeg fandt ud af, hvilke emner, som kunne åbne skrifterne på ny for mig. Jeg valgte de emner, som kunne lære mig mere om min kaldelse som vidne om Jesus Kristus. Det første emne var det vidnesbyrd, at Jesus Kristus er Guds Søn, det næste var, at han er opstået, og det tredje var, at han er sin kirkes overhoved.

Jeg vil ikke opfordre dig til at gå ud og købe nye skrifter eller anskaffe dig farvede faner og farveblyanter eller vælge de emner, som jeg har valgt. Men jeg bønfalder dig om at vende tilbage til skrifterne på en måde, som åbner dit sind og dit hjerte, så du kan undervises.

Mange af skrifterne virker så velkendte på os. Og dog blev det, som jeg huskede om Frelseren, og det, som jeg føler for ham, beriget i løbet af få uger.

Jeg begyndte at studere med en hensigt for øje. Det kan skyldes juletiden, og det kan også skyldes mit ønske om altid at erindre ham, i hvert fald følte jeg mig draget til beretningerne om hans fødsel. Jeg læste atter hans ord, som han talte til en profet ved navn Nephi. De findes optegnet i Mormons Bog, og vi kender dem. Og dog virkede de helt nye i mine øjne:

»Se, jeg kommer til mine egne for at opfylde alt, hvad jeg har forkyndt for menneskenes børn fra verdens begyndelse og for at gøre både Faderens og Sønnens vilje, Faderens på grund af mig og Sønnens gennem mit kød. Og se, tiden er forhånden, og i denne nat vil tegnet blive givet.

Og det skete, at de ord, der kom til Nephi, blev opfyldt, ligesom de var blevet sagt; thi se, ved solnedgang blev der intet mørke, og folket blev forbavset, fordi der ikke kom noget mørke, da natten faldt på« (3 Nephi 1:14-15).

Senere så jeg for mit indre blik og fornemmede i mit hjerte, på en måde, som jeg aldrig har oplevet det før, opfyldelsen af lamanitten Samuels profeti om, at solen skulle gå ned, uden at det blev mørkt (se Helaman 14:3-4). Jeg så det ved hans fødsel, som om jeg havde befundet mig blandt det forjættede lands folk. Og jeg så det, som det skal ske, når han kommer og står i sin opstandne herlighed på Oliebjerget. Mørket spredes, når den lovede Messias kommer med lægedom i sine vinger. Da jeg ved, i hvor høj grad jeg har brug for den lægedom, fornemmer jeg, at mit hjerte er ved at briste af glæde og kærlighed til ham ved tanken om det lys. Jeg tror aldrig, at jeg vil kunne se et daggry, hvor solen spreder mørket, uden at det syn vækker en kærlighed til ham i mit hjerte.

Jeg er nødt til at føje en advarsel til min opfordring. Du har retten og pligten til selv at vælge. Du kan vælge at ransage skrifterne eller lade være. Du kan vælge at gøre en indsats, at overveje skriften og adlyde hans befalinger, så Helligånden kan være din ledsager. Så vil du komme til at kende Frelseren bedre, og dit hjerte vil svulme af kærlighed til ham. Eller du kan vælge at opsætte det. Du kan vælge at slappe af og lade din tidligere indsats være nok.

Min advarsel er et udtryk for årsag og virkning. Jesus Kristus er verdens liv og lys. Hvis vi ikke vælger at bevæge os hen mod ham, så opdager vi snart, at vi bevæger os væk fra ham.

»Thi jeg, Herren, kan ikke se på synd med den ringeste eftergivenhed.

Dog skal den, der omvender sig og holder Herrens befalinger, tilgives.

Men den, som ikke omvender sig, ham skal endog fratages det lys, som han har modtaget; thi min Ånd skal ikke for evigt trættes med menneskene, siger Hærskarernes Herre« (L&P 1:31-33).

Vi er blevet lovet, at hvis vi altid erindrer ham og holder hans bud, så har vi altid hans Ånd med os. Det lys for vor fod bliver svagere, hvis vi vælger at opsætte eller slappe af.

Og nu til nogle sikre løfter. For det første vil du, hvis du lader dit hjerte drages mod Frelseren og altid husker ham, og hvis du søger vor himmelske Fader i bøn, have iført dig en åndelig rustning. Du bliver beskyttet mod stolthed, fordi du ved, at din eventuelle fremgang ikke skyldes dine menneskelige evner. Og du bliver beskyttet mod de tanker, som skyller ind over os og siger, at vi er for svage, for uerfarne og for uværdige til at udføre det, som Gud har kaldet os til, nemlig at tjene og frelse hans børn. Vi kan føle den vished i hjertet, som Moroni beskriver: »Og Kristus sagde visselig til vore fædre: Om I har tro, kan I gøre alt, som er tjenligt for mig« (Moroni 10:23).

Der findes et andet sikkert løfte. Og det er dette: Uanset om du vælger at efterleve din pagt om altid at erindre ham eller ej, så vil han altid erindre dig. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Jesus Kristus, født i Betlehem, var og er Faderens Enbårne, Guds Lam. Før verdens grundvold blev lagt, valgte ham at blive din Frelser, min Frelser og Frelser for alle de mennesker, vi nogensinde kommer til at kende eller møde. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han opstod, og at vi, takket være hans forsoning, kan blive vasket rene gennem vor tro, som får os til at adlyde lovene og påtage os evangeliets ordinancer.

Jeg lover dig, at du vil føle Helligåndens påvirkning i dit hjerte, når du ransager skrifterne med fornyet oprigtighed, og når du beder inderligt. Det vil give dig en vished om, at Gud lever, at han besvarer bønner, at Jesus er den levende Kristus, og at han elsker dig. Og du vil mærke din kærlighed til ham vokse.

Taget fra en tale holdt ved en fireside i Kirkens Uddannelsessystem på Brigham Young University den 3. januar 1999.