Kære Amiga

Hej fra Mexico! Jeg blev glad for at få dit brev og høre om din kommende fødselsdag. Det lyder som om, at du er lidt nervøs for at forlade Primary. Må jeg fortælle dig om dengang, da jeg rykkede op i Unge Piger?

Jeg var også nervøs for at forlade Primary. Jeg var bekymret for, at jeg måske ikke ville få nogle venner. Jeg var bange for at blive en af de yngste piger i stedet for en af de ældste.

Men det hele gik rigtig fint. Biskoppen interviewede mig før min fødselsdag og fortalte mig, at denne forandring ville være god. Om søndagen var jeg stadig genert og blev inde i primarylokalet. Heldigvis fandt en af Unge Pigers ledere mig derinde. Hun sagde: »Jeg tænkte nok, at jeg kunne finde dig her! Kom, det er tid til at gå ind i klassen.«

Søster Diaz bød mig velkommen under åbningsprogrammet, og hun gav mig tre bøger, som jeg er kommet til at holde meget af: Til styrke for de unge, Unge Pigers Personlig fremgang og en dagbog. Da jeg så rundt i lokalet, opdagede jeg, at jeg kendte nogle af pigerne fra Primary. Nogle af de piger, som jeg ikke kendte, sagde hej til mig. Jeg følte hurtig fred i stedet for frygt.

Efter det blev det bare bedre og bedre. Aktivitetsaftnerne betyder noget særligt for mig, fordi de lærer mig, hvordan jeg efterlever evangeliet, og hvordan jeg hjælper min familie og venner. Og at tage på pigelejr hvert år er bare så sjovt! Nu hvor jeg er laurbærpige, så håber jeg snart at blive færdig med Personlig fremgang. Jeg kan ikke vente med at gå med Unge Pigers medaljon, så den kan minde mig om, hvor meget jeg gennem årene er vokset tættere på min himmelske Fader.

Så vær ikke bange, min ven. Spred dine vinger og flyv ind til Unge Piger. Jeg lover dig, at du ikke vil fortryde det.

Kærlig hilsen

Maribel