Jeg bad om mod

Mine forældre er medlemmer af Kirken, men de er ikke særlig aktive. Dette leder til tider til konflikter, fordi de mener, at familietid bør komme før alt andet – før det at gå i kirke, højne mine kirkekaldelser og andre aktiviteter.

Jeg er leder i Primary og medlem af menighedskoret, så mine kirkemøder kommer lidt i vejen for familiepligterne. En dag, hvor jeg var ved at gøre mig klar til at deltage i transmissionen af generalkonferencen i vores menighed i Antananarivo, mindede mine forældre mig om, at vi havde gæster på besøg.

»Du bliver nødt til at vælge mellem din familie og Kirken,« fortalte min mor mig. »Enten så bliver du her med os og går glip af konferencen, eller også tager du til konferencen, og så må du tage straffen.«

Jeg besluttede mig for ikke at skændes med min mor. I stedet brugte jeg et øjeblik på at bede min himmelske Fader om mod og styrke. Jeg bad ham også om at hjælpe mig med at vide, hvad jeg burde gøre. Burde jeg blive hjemme med min familie eller gå i kirke og høre profetens røst?

Så snart jeg afsluttede min bøn, følte jeg Helligånden. Jeg kunne føle Ånden opmuntre mig til at fortælle min mor, hvor vigtigt det var for mig at tage af sted og lytte til profeten. Jeg følte, at jeg skulle fortælle hende, at jeg ville modtage klog vejledning ikke blot for mit liv nu, men også for min fremtid.

Gud kan udføre mirakler, og han blødgjorde mine forældres hjerte, så de lod mig tage til generalkonference uden at blive straffet. Dette var en enestående oplevelse i mit liv. Det bekræftede sandheden i skriftstedet, der lyder: »Og ved Helligåndens kraft kan [vi] kende sandheden af alt« (Moro 10:5).

Jeg ved, at hvis vi handler ud fra evangeliets principper og lytter til Ånden, så vil vi altid være glade for vore valg. Denne oplevelse styrkede mit vidnesbyrd om, at Gud er der for os, og at Helligånden hjælper os i vores liv.