Sådan overlever man i fjendtligt territorium

Jeg taler som en, der har set fortiden og gerne vil forberede jer på fremtiden.

I vokser op i fjendtligt territorium. Når I er blevet åndeligt modne, vil I forstå, hvordan modstanderen har infiltreret verden omkring jer. Han er i hjemmene, underholdning, medierne, sproget – overalt omkring jer. I de fleste tilfælde opdages hans tilstedeværelse ikke.

Jeg vil gerne sige det til jer, som vil være af størst værdi og mest ønskværdigt. Skriftstedet lyder: »Visdom først og fremmest! Køb visdom,« og jeg tilføjer, »for alt, hvad du ejer [og kom i gang!]« (Ordsp 4:7). Jeg har ingen tid at spilde, og det har I heller ikke. Så hør nu efter!

Jeg husker meget tydeligt det øjeblik, hvor jeg besluttede mig for at blive lærer. Det var under Anden Verdenskrig, og jeg var i begyndelsen af tyverne og pilot i flyvevåbnet. Jeg var udstationeret på den lille ø, Ie Shima. Denne lille, isolerede ø på størrelse med et frimærke ligger lige ud for det nordligste punkt på Okinawa.

En ensom sommeraften sad jeg på en klint og så solen gå ned. Jeg tænkte over, hvad jeg ville med mit liv efter krigen, hvis jeg var så heldig at overleve. Hvad ønskede jeg at være? Det var den aften, at jeg besluttede, at jeg ville være lærer. Jeg tænkte, at lærere altid lærer noget. At lære er en af hensigterne med livet.

Jeg underviste første gang i seminar i 1949 i Brigham City. Der havde jeg været elev, mens jeg gik på high school.

Oprindeligt blev der undervist i tre kurser i seminar: Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente og Kirkens historie. Jeg havde privilegiet af at tilføje en morgenseminarklasse om Mormons Bog. Jeg var vendt hjem fra krigen med et vidnesbyrd om Mormons Bog og en forståelse af, hvordan Helligåndsgaven virker.

Gennem hele jeres liv er I blevet undervist om Helligåndsgaven, men undervisning kan kun tage jer en vis del af vejen. I kan og må faktisk selv gå resten af vejen alene for selv at opdage i jeres indre, hvordan Helligånden kan være en vejledende og beskyttende påvirkning.

Det er den samme proces for både unge mænd og unge piger. At finde ud af, hvordan Helligånden virker i jeres liv, er en livslang proces. Når I engang har fundet frem til det, kan I leve i fjendtligt territorium uden at blive bedraget eller tilintetgjort. Intet medlem af denne kirke – og det indebærer hver og én af jer – vil nogensinde begå en alvorlig fejltagelse uden først at blive advaret af Helligånden.

Måske siger I sommetider efter at have gjort noget forkert: »Jeg vidste, at jeg ikke skulle have gjort det. Det føltes ikke rigtigt« eller måske: »Jeg vidste, at jeg skulle have gjort det. Jeg manglede bare modet til at handle!« Disse tilskyndelser fra Helligånden er et forsøg på at lede jer til det gode eller advare jer mod fare.

Der er visse ting, som I må gøre for at bevare kommunikationslinjen åben. I kan ikke lyve, snyde, stjæle eller handle umoralsk, uden at denne kommunikationskanal forpurres. Vær ikke i miljøer, som hindrer åndelig kommunikation.

I må lære at søge den kraft og vejledning, der er til rådighed for jer, og så følge den kurs, uanset hvad.

Øverst på jeres liste over »gøremål« skal I skrive ordet bøn. De fleste gange vil jeres bønner være lydløse. I kan tænke en bøn.

I kan altid have en direkte kommunikationslinje til jeres himmelske Fader. Lad ikke modstanderen overbevise jer om, at der ikke er nogen, der lytter i den anden ende. Jeres bønner bliver altid hørt. I er aldrig alene!

Pas godt på jeres legeme. Vær rene. »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?« (1 Kor 3:16).

Læs omhyggeligt de løfter, der står i afsnit 89 i Lære og Pagter. Visdomsordet lover os ikke, at vi undgår sygdom, men at de åndelige receptorer i jer kan blive styrket.

Hold jer væk fra tatoveringer og lignende, som skamferer jeres legeme. Jeres legeme er skabt i Guds billede.

Jeg ønsker nu at tale ligefremt om et andet emne.

Vi ved, at en persons køn blev fastsat i den førjordiske verden.¹ »Ånden og legemet udgør menneskets sjæl« (L&P 88:15). Dette anliggende om køn ligger brødrene stærkt på sinde, ligesom alle anliggender om moralitet gør.

Nogle få af jer har måske følt eller har fået fortalt, at I er født med nogle foruroligende følelser, og at I ikke kan gøre for, hvis I handler på disse fristelser. Rent læresætningsmæssigt ved vi, at havde dette været sandt, ville jeres handlefrihed være blevet tilsidesat, og det kan ikke ske. I har altid valget om at følge Helligåndens tilskyndelser og leve et moralsk rent og kysk liv, et liv fyldt med dyd.

Præsident Gordon B. Hinckley bekendtgjorde følgende ved en generalkonference: »Folk spørger om vores indstilling til dem, som anser sig selv som værende … bøsser og lesbiske. Mit svar er, at vi elsker dem som Guds sønner og døtre. De har måske visse tilbøjeligheder, som er stærke, og som kan være vanskelige at kontrollere. De fleste mennesker har tilbøjeligheder af den ene eller anden art på forskellige tidspunkter. Hvis de ikke handler i overensstemmelse med disse tilbøjeligheder, kan de gå fremad som alle andre medlemmer af Kirken. Hvis de bryder kyskhedsloven og Kirkens moralske standarder, så er de underkastet Kirkens disciplinering, ligesom alle andre.

Vi ønsker at … styrke dem, at bistå dem med deres problemer og at hjælpe dem med deres vanskeligheder. Men vi kan ikke være tavse, hvis de hengiver sig i umoralske handlinger, hvis de prøver at holde fast ved, forsvare og leve i et såkaldt registreret partnerskab. At tillade dette ville være at nedgøre det meget alvorlige og hellige grundlag for det gudgivne ægteskab og selve dets formål, at opdrage familier.«²

Præsident Hinckley talte på vegne af hele Kirken.

Den første gave, som Adam og Eva fik, var handlefrihed: »Dog må du selv vælge, for det er givet dig« (Moses 3:17).

I har den samme handlefrihed. Brug den klogt ved at nægte at handle på nogen uren impuls eller uhellig fristelse, som måtte dukke op i jeres sind. Lad være med at gå derhen, og er I der allerede, så se at komme væk derfra. »Fornægt jer selv al gudløshed« (Moro 10:32).

Rod ikke med de livgivende kræfter i jeres legeme alene eller med nogen af det ene eller det andet køn. Dette er Kirkens standard, og det ændrer sig ikke. Efterhånden som I bliver ældre, vil I møde fristelser til at eksperimentere med umoralske handlinger. Gør det ikke!

Nøgleordet er disciplin – selvdisciplin. Ordet disciplin kommer af ordet discipel eller følgesvend. Vær Frelserens discipel eller følgesvend, så vil I være sikre.

En eller to af jer tænker måske: »Jeg er allerede skyldig i denne eller hin alvorlige fejltagelse. Det er for sent for mig.« Det er aldrig for sent.

I er blevet undervist i Jesu Kristi sonoffer derhjemme og til seminar. Forsoningen er som et viskelæder. Den kan viske skylden og virkningen væk, uanset hvad der giver jer skyldfølelse.

Skyldfølelse er en åndelig smerte. Gør det ikke til en kronisk smerte. Slip af med den. Afslut den. Omvend jer, og er det nødvendigt, så omvend jer igen og igen og igen, indtil I – og ikke modstanderen – har magten over jer.

Livet viser sig at være en række af prøver og fejltagelser. Skriv »hyppig omvendelse« på jeres liste over gøremål. Dette vil give jer varig fred, som ikke kan købes for nogen jordisk pris. Forståelse af forsoningen er måske den allervigtigste sandhed, I kan lære i jeres unge år.

Dersom I omgås andre, som trækker jer ned i stedet for at opbygge jer, så hold op og find andet selskab. I vil måske til tider være alene og ensomme. Det væsentlige spørgsmål er så: »Er I i godt selskab, når I er alene?«

At vikle sig ud af en vane, man har ladet sig vikle ind i, kan være svært. Men I har magten i jer. Mist ikke modet. Profeten Joseph Smith lærte os, at »alle væsener, som har et legeme, har magt over dem, som intet legeme har.«³ I kan modstå fristelse!

Det er ikke sandsynligt, at I vil møde modstanderen personligt; han viser ikke sig selv på den måde. Men selvom han personligt kom for at prøve og friste jer, har I en fordel. I kan udøve jeres handlefrihed, og så vil han være nødt til at lade jer være.

I er ikke ordinære. I er noget helt særligt. I er exceptionelle! Hvordan ved jeg det? Jeg ved det, fordi I er blevet født i en tid og på et sted, hvor Jesu Kristi evangelium kan præge jeres liv gennem belæringer og aktiviteter i jeres hjem og i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Den er, som Herren selv sagde: »Den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade« (L&P 1:30).

Der er andre ting, som vi kunne skrive på den liste, men I ved selv, hvad I bør og ikke bør gøre i jeres liv. I kender ret fra uret og behøver ikke befalinger i alle ting.

Sæt ikke disse år med seminarundervisning over styr. Drag nytte af den store velsignelse, det er at lære Kirkens lære og profeternes lærdomme. Lær det, som er af størst værdi. Det vil velsigne jer og jeres efterkommere i mange fremtidige generationer.

Der vil ikke gå mange år, før I er gift og har børn, et ægteskab som bør være beseglet i templet. Vores bøn er, at I med tiden vil finde jer selv sikkert plantet i en familiemenighed.

Frygt ikke for fremtiden. Gå fremad med håb og tro. Husk, at Helligånden er en himmelsk gave. Lær at lære af den. Lær at søge den. Lær at leve efter den. Lær altid at bede i Jesu Kristi navn (se 3 Ne 18:19-20). Så vil Herrens Ånd være med jer, og I vil blive velsignet.

Vi tror fuldt og fast på jer.

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer – et vidnesbyrd, jeg fik i min ungdom. Og I er ikke anderledes end jeg. I har lige så meget ret til det vidnesbyrd som nogen anden. Det kommer til jer, når I har fortjent det. Jeg nedkalder Herrens velsignelser over jer – velsignelsen af at have det vidne i jeres liv til at vejlede jer, når I skaber jer en lykkelig fremtid.