Søndagsskolesvar

Jeg har en tendens til at søge mægtige svar på mine udfordringer – at spørge Herren om hjælp til at finde den ene ting, der kan løse alt. Jeg har lært, at en sådan fremgangsmåde kan vanskeliggøre tingene yderligere.

Da jeg underviste i seniorklassen i min menighed, var jeg fast besluttet på at stille dybsindige spørgsmål, der krævede fordybelse og store, nye, indsigtsfulde svar. Med andre ord, så ønskede jeg at undgå en gentagelse af de samme gængse »søndagsskolesvar«, som menighedens medlemmer syntes at komme med hver uge.

Da jeg i min forberedelse nærlæste Det Nye Testamente, blev jeg forbavset over brugen af ordet blive, som viser sig igen og igen. For eksempel står der i Joh 15:10: »Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed« (fremhævelse tilføjet).

I sin store forbøn beder Frelseren om, at hans disciple må »være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de må være i os« og »jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét« (Joh 17:21, 23).

Meget af det, jeg søgte efter, var, hvordan jeg kunne blive ét med Herren, hvordan jeg kunne blive i hans kærlighed, og hvordan jeg som resultat kunne udvikle ekstra tålmodighed – en tålmodighed, som jeg så deperat havde brug for, så jeg kunne vende mine oplevelser fra at være noget, der udmattede mig, til noget, der oplivede mig og helliggjorde mig.

Ironisk nok førte min søgen efter forståelsen af ordet blive samt svar på de svære udfordringer, jeg mødte dagligt, mig tilbage til præcis samme søndagsskolesvar, som jeg havde forsøgt at undgå. Jeg fandt svar på mine udfordringer ved at læse i skrifterne, bede dagligt, tjene min familie og andre og komme i templet og til møderne om søndagen. Jeg lærte, at disse enkle ting gør forskellen mellem at holde ud og udholde med tålmodighed.

Søndagsskolesvarene er virkelig de bedste svar.