Kyskhed i en ikke-kysk verden

Martin Isaksen, Norge: I skriften står der, at vi skal være kyske. Det er godt nok for mig.

Lizzie Jenkins, Californien i USA: Kyskhed er en forpligtelse. Man efterlever det. Det er en måde at leve på.

Liz West, England: Det hjælper mig meget at forstå, hvem jeg er og at livet er mere end her og nu og blot denne ene nat. Frelsesplanen er – selv om jeg som teenager ikke kunne forklare den specifikt – meget behjælpelig. Begrebet evigt ægteskab er vidunderligt! Når folk forstår denne forpligtelse, indser de, hvor fantastisk det er, at Gud har sat os her i familier og givet os befalinger, så vi ikke blot kan være beskyttede, men så vi kan være glade. Når jeg efterlever disse principper og fortæller mine venner: »Jeg skal ikke drikke«, eller »Jeg skal ikke med til den fest« eller »Det har jeg ikke lyst til,« så respekterer de mig. I sidste ende støtter de mig faktisk. At forstå, at jeg har værdi som Guds datter, og at vor himmelske Fader ved, hvem jeg er og faktisk bekymrer sig om mig, er en stor styrke.

Anna (Anya) Vlasova, Rusland: Det hjælper mig meget, når jeg tænker på, at jeg er del af en himmelsk familie. Jeg elsker og respekterer Gud, og jeg ønsker ikke, at han skal skamme sig over de valg, jeg træffer.

Kaylie Whittemore, Florida i USA: Jeg tror absolut, at forståelsen af familiens hellighed har gjort mig fast besluttet på at efterleve kyskhedsloven. En anden ting er at forstå, at når vi bryder befalingen, så er der negative følger, som jeg ikke ønsker at opleve.

Falande (Fae) Thomas, Haiti: Jeg har virkelig tænkt over, når folk siger: »Hvorfor vente, når du kan få alt nu?« Men jeg har tænkt over, hvor længe den slags glæde ville vare. Jeg vil hellere efterleve kyskhedsloven og i sidste ende føle fred.

Hippolyte (Hip) Kouadio, Elfenbenskysten: Familieproklamationen er en af de ting, der har hjulpet mig meget: »Vi erklærer … at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.«¹

Den anden ting, der har hjulpet mig, er, hvordan Brødrene har forklaret kyskhed for os. De advarer os om, hvordan umoralitet begynder og underviser i, at når vi misbruger legemet, så misbruger vi sjælen. Ældste Jeffrey R. Holland forklarer, at Frelseren betalte en pris for, at vi en dag skulle have et opstandent legeme. Måden, hvorpå vi kan vise vores taknemlighed for den pris, han betalte, er ved at holde vores legeme rent.²

Liz: Jeg kan huske en bestemt samtale, jeg havde med en ven, da jeg var omkring 15 år. Vi talte om, hvordan jeg ikke troede på intimitet før ægteskabet, og jeg kan huske, at hun sagde: »Ja, men hvad nu, hvis det bare lige sker? Hvad, hvis nu en nat, du bare … ?« Men jeg vidste, at jeg havde et valg. Intet »sker bare«.

Jeg synes det er utroligt, at vor himmelske Fader har givet os handlefrihed og befalet os at frigøre os, og at Satan gør alt, hvad han kan for at binde eller begrænse os. De gange, hvor min ven talte om, hvornår noget kunne »ske«, var til fester, hvor folk havde drukket og gik sammen i par. Så jeg undgår at komme i den slags situationer. Valget bør ikke træffes i slutningen, når du siger ja eller nej. Valget træffes længe før, når du spørger dig selv: »Skal jeg med til festen?«

Hvis folk ikke forinden tænker tingene igennem og ikke overvejer konsekvenserne, så gør mange mennesker lige det, de vil i det øjeblik. Men hvis man siger: »Jeg ønsker det her som mit slutresultat, hvilket gør, at jeg vil træffe disse valg,« så undgår man en masse problemer.

Fae: Jeg tænker på mit liv før min dåb og på, hvor meget mening livet giver nu, hvor jeg har indgået pagter. Det er forbløffende, hvordan vi kan blive tilgivet på grund af forsoningen. Når jeg husker mine pagter, så tænker jeg på, hvordan jeg kan omvende mig, forbedre mig og blive ved med at gå fremad.

Anya: I templet ser man især det evige perspektiv. Templet hjælper en til at tænke på sin evighed og ikke bare på i dag, så man træffer klogere valg.

Lizzie: Ofte tænker vi på intimitet som noget dårligt, men det er det ikke. Det skal blot godkendes af den rette myndighed, på det rette tidspunkt og med den rette person. Det er det, pagter handler om. Man forpligter sig. Man siger: »Jeg er virkelig klar til det næste skridt i mit liv.« Pagter hjælper mig, fordi jeg ved, at jeg gør ting i den rækkefølge, som jeg bør gøre dem. Og jeg ved, at hvis jeg gør, som vor himmelske Fader ønsker, bliver jeg lykkeligere.

Jonathan Tomasini, Frankrig: Jeg ville ikke være tro mod mig selv eller Gud, hvis jeg brød mine pagter. Ægteskabspagter hjælper mig til at forstå, at jeg ønsker at være i stand til at tilbyde min hustru en ægtefælle, som har selvkontrol, som har beredt sig på at være en god ægtemand, og som har holdt sig selv ren.

Lizzie: Jeg kan huske, at en lærer på mit sidste år i high school gav os nogle »råd«. Hun var blevet gift lige efter high school, og det endte skidt, så hun fortalte os med andre ord, at »der er mange fisk i havet.« Hun mente, at der var mange ting, vi kunne prøve, og mange kandidater, der skulle afprøves. Jeg kan huske, at jeg blev chokeret over, at min lærer kunne sige den slags. Siden da har jeg tænkt, ja, der findes mange mennesker, men jeg vil ikke have mange mennesker!

Jonathan: En, som jeg kender, sagde, at når hun var i et forhold, så ville hun gerne se, om hun passede sammen seksuelt med personen. Hun gav et eksempel på en fyr, som hun kunne lide og datede, men efter de havde været sammen intimt, så følte hun ikke, at de passede sammen og forholdet endte. Hun brugte oplevelsen som sit argument, og det virkede ret overbevisende. Til sidst forklarede jeg hende, at jeg troede på, at man kan komme til at kende hinanden rigtig godt på mange områder, og hvis man gør det og opbygger tillid, mens man efterlever kyskhedsloven, så passer man bedre sammen, når man bliver gift.

Anya: Det mest almindelige argument, jeg altid hører, er, at når to mennesker elsker hinanden, så er det okay, intimitet er bare et udtryk for kærlighed.

Martin: Noget, jeg kommer til at tænke på, når jeg hører den undskyldning: »Vi elsker hinanden«, er et citat af præsident Spencer W. Kimball. Han sagde, at alt for ofte sniger begær sig ind ad døren, når folk tror, at de er forelskede.³ Det er tilfældet for mange mennesker, når de er intime før ægteskabet: Det er begær, selv om de tror, at de elsker hinanden. Hvis de virkelig elskede hinanden, så respekterede de hinanden mere, støttede hinanden og forstod, at der et en tid til intimitet. Og for mig viser intimitet før ægteskabet, at man egentlig ikke rigtig vil støtte hinanden så meget, som man tror, man vil. For hvis man ikke er i stand til at hjælpe hinanden med at efterleve standarderne nu, hvordan vil man så støtte hinanden senere?

Kaylie: Nogle mennesker, som ikke tror på Gud, føler, at Bibelen og kyskhedsloven er forældet. I high school havde jeg nogle venner, der var ateister eller agnostikere – og jeg havde en ven, der ikke rigtig troede på sin religion. Hun levede bare efter det, hun ville, og efter det, der føltes rigtig for hende. Fra hendes synspunkt er fysisk intimitet tilfredsstillende, og alt det, der begrænser det, er uønsket.

Jeg tror, at min ven var overrasket over, at jeg troede på Bibelen og Guds befalinger, men jeg prøvede at få hende til at forstå, at jeg ikke ser befalingerne som begrænsninger. Jeg efterlever dem, fordi de gør mig lykkeligere. Selv om vi var uenige, så respekterede hun mig, og vi forblev rigtig gode venner.

Liz: Alle disse argumenter har modsvar i enkle evangeliske principper. Når man tror på, at der er en Gud; når man tror på, at der er en større plan; når man tror på, at der er ansvarlighed; og når man tror på, at der findes en, som elsker en og bekymrer sig om en; og når man tror på, at man har en indre værdi, fordi man er Guds barn – så har man langt større tilbøjelighed til at overveje sit selvværd og respektere sit legeme. Når folk ikke kender til eller tror på disse principper, så ser de på andre mennesker og steder for at se, hvad de er værd.

Hip: Jeg havde en bofælle, som var forlovet. En dag talte vi om hans kommende ægteskab, og der var en, der spurgte: »Hvilke forpligtelser tror du, der vil hjælpe jer begge til at forblive stærke?« Hans svar var: »Det kunne ødelægge vores forhold ikke at holde kyskhedsloven. Så vi har besluttet, at vi ikke vil gøre noget, som vi ikke ville føle os tilpas ved at gøre foran biskoppen eller vore forældre.« Det gør stadig indtryk på mig.

Jonathan: Nu, hvor jeg er ung voksen, er det lettere at lytte til profeterne og overveje de ting, som lederne i Kirken siger. Inden da, så tror jeg, at en stor del af ansvaret ligger hos vore forældre og familie. Kirken kan give information og mange andre gode ting, men min families eksempel har virkelig hjulpet mig til at forstå, at evangeliet er en god ting, og det gør os glade.

Liz: Da jeg voksede op, boede det tætteste medlem på min alder halvanden time væk, og der var ikke andre medlemmer på skolen. Men noget, som jeg virkelig satte pris på, var, at selv om der kun var mig, så kom mine ledere altid til aktivitetsaften; de kom altid til seminar; og de kom altid for at undervise mig – hver eneste gang. De sagde aldrig: »Nåh, vi har kun én elev, så vi afholder ikke klassen i dag.« Jeg er sikker på, at jeg lærte meget, men det, som jeg virkelig husker, er, at mine ledere altid var konsekvente. Og takket være dem havde jeg mulighed for at føle Ånden.

Jeg tror ikke, at vi fuldt ud påskønner Helligåndsgaven. Selv om jeg havde mine forældre, min familie og mine ledere, så var jeg helt alene, når jeg var i skole. Men Ånden var med mig. Så hvad der end fastholder Ånden i en persons liv, vil have stor indflydelse ved at hjælpe den person med at efterleve kyskhedsloven.

Lizzie: At modtage mit eget vidnesbyrd var en af de ting, der havde størst påvirkning på mig. Hvis ikke man er stærkt rodfæstet i evangeliet, så er det virkelig let at vælge en anden retning. Men hvis man lægger ud med at sikre sig et stærkt evangelisk fundament, så vil alt andet følge med.

Hip: Når man har et ønske om at være fysisk stærk, så træner man, og når man træner, ser man resultater. Hvis vi anvender det på det åndelige et plan, må vi træne åndeligt. Der er mange ting, vi kan gøre for at træne åndeligt, såsom at læse i skrifterne og gøre alt, hvad vi kan, for at have Ånden med os. Vi kan også sætte os retfærdige mål og arbejde hen imod de mål. Men vi kan ikke nå de mål alene. Vi må have Herren med os. Det er hos ham, vi får styrken og Ånden til at overvinde vore udfordringer. Så kan vi følge præsident Thomas S. Monsons anmodning:

»Lad ikke jeres lidenskaber ødelægge jeres drømme. Modstå fristelse.

Husk ordene fra Mormons Bog: ›Ugudelighed har aldrig været lykke.‹«⁴