Juleaftensgæsten

Billede

The Christmas Eve Guest

Clara elskede familiens juleaftentraditioner. Først spiste de bagt fisk til middag og julesmåkager til dessert. Så tog de på julemarked. Når de kom hjem, læste de juleevangeliet sammen. Og inden de gik i seng, tændte de juletræet for første gang, og de fik lov til at åbne en gave hver. Det var Claras bedste tid på året. Hun kunne dårligt vente.

Indtil mor meddelte noget.

»Vi får en særlig gæst til juleaften i år. Kan I huske fru Rainer?«

Clara stønnede. »Den nabo, som far inviterede med i kirke sidste uge?«

»Det er rigtigt. Far henter hende nu.«

Clara plumpede ned i en stol. Hvordan skulle hun kunne slappe af og have det sjovt, når der var en fremmed? Juleaften var ødelagt. Okay, fru Rainer var ikke kommet med i kirke, da far inviterede hende. Måske kom hun heller ikke denne gang.

Men da far kom ind ad døren, var den »særlige gæst« med ham. Fru Rainer så træt og lidt trist ud. Clara sagde hej. Men hun havde ikke lyst til at sige mere. Under middagen koncentrerede hun sig blot om sin mad, mens mor og far snakkede med fru Rainer.

»Har du nogensinde gået til dans?« spurgte en blød stemme. Clara kunne se, at fru Rainer ventede på, hun svarede. Hun nikkede og så ned på sin tallerken igen.

»Det har jeg også,« sagde fru Rainer stadig stille. »Hvad kan du bedst lide at danse?«

Clara trak på skuldrene og kørte rundt med grøntsagerne på sin tallerken.

»Jeg elsker ballet,« sagde fru Rainer. »Jeg var på et dansehold på universitetet. Et år rejste vi rundt i hele Europa. Det var utroligt.«

Clara kiggede op. Det lød virkelig fantastisk.

»Hvad kan du ellers lide at lave?« spurgte Clara.

Fru Rainer smilede svagt. »Spille klaver. Og matematik.«

Clara gjorde store øjne. »Mener du det? Matematik er mit yndlingsfag!«

Clara talte med fru Rainer resten af middagen. Hun fandt ud af, at fru Rainer havde eksamen i matematik på universitetet og havde læst til matematiklærer, da hun mødte sin mand. Han havde truffet nogle dumme valg og sad nu i fængsel.

Efter middagen blev Clara hos fru Rainer, mens de gik rundt på julemarkedet. Og da de læste juleevangeliet, lod hun fru Rainer se med i sine skrifter.

Snart blev det tid til at åbne gaver. Clara fik en blød lilla pyjamas. Hun kunne ikke vente med at få den på! Men hun havde det lidt skidt med, at fru Rainer ikke fik en gave.

Men lige i det samme rakte mor fru Rainer en gave. Fru Rainer smilede genert og pakkede et par mørkeblå sokker ud. Hun så op på mor med våde øjne. »Tak. I havde virkelig ikke behøvet at give mig noget.«

Clara gik ind på sit værelse og tog sin nye pyjamas på. Hun kunne ikke lade være med at tænke på fru Rainer. Hun virkede taknemlig for et par sokker til jul!

Da Clara tog sine tykke sokker på, kunne hun høre nogen spille noget smukt. Hun løb nedenunder og så, at mor og far sang julesange, mens fru Rainer spillede klaver. Clara sang med. Mens hun sang, kunne hun mærke en varm følelse brede sig i hjertet. »Det er vel egentlig slet ikke så tosset at have en gæst juleaften,« tænkte hun.

Om søndagen kom fru Rainer med i kirke og sad sammen med Claras familie under nadvermødet. Hun så rigtig glad ud. Clara smilede, mens hun delte sin salmebog med fru Rainer. Måske var det tid til at skabe en ny juleaftenstradition.