Find den sande juleglæde

Billede

young man talking with old woman

Julen er en forunderlig tid på året. Men det er også en travl tid for mange af os. Det er mit håb og min bøn, at vi ikke må blive så optaget af alt det, vi føler, vi skal gøre i denne tid, at vi får lagt vores opmærksomhed på de forkerte ting og glemmer den enkle glæde ved at mindes, at Israels Hellige blev født i Betlehem.

Den sande juleglæde finder man ikke ved at jage og fare af sted for at nå mere. Vi finder den sande juleglæde, når vi retter vores fokus mod Frelseren i denne højtid.

Vores fejring af julen bør være en afspejling af den kærlighed og uselviskhed, Frelseren lærte os. Det at give, uden at få, får julens sande glæde til at blusse. Vi føler os mere venligt stemt mod hinanden. Vi rækker ud i kærlighed for at hjælpe de mindre heldigt stillede. Vi bliver blødere om hjertet. Fjender tilgives, venner huskes og Gud adlydes. Juleglæden oplyser sjælens vindue, og vi skuer ud på den travle verden, og vi bliver mere interesserede i mennesker end i ting. For at fange den virkelige juleglæde, behøver vi blot at søge Kristi Ånd.

Må vi give, som Frelseren gav. At give af sig selv er en hellig gave. Vi giver som erindring om alt det, som Frelseren har givet. Må vi også give gaver af evig værdi tillige med de gaver, der med tiden vil forgå eller forglemmes. Hvor meget bedre ville verden ikke være, hvis vi alle gav gaver, der består af forståelse og medfølelse, af tjeneste og venskab, af venlighed og blidhed.

Som juletiden indhyller os i al sin herlighed, må vi da, lige som de vise mænd, søge en særlig lysende stjerne, der kan lede os i vores fejring af Frelserens fødsel. Må vi alle i ånden foretage rejsen til Betlehem, og må vi bringe Frelseren en gave bestående af et ømt og omsorgsfuldt hjerte.