Undervisning på Frelserens måde
Vi gør vores familiedrøftelser bedre
Forfatteren tjener for nuværende som missionspræsident i Curitiba-missionen i Brasilien.
Hvordan kan vi hjælpe vores børn til blive aktive i forbindelse med at lære evangeliet?
For nogen tid siden blev min hustru og jeg bekymrede over den adfærd, vi så udvikle sig hos nogle af vores teenagebørn under familiens skriftstudium, familieaften og selv ved mere spontane personlige samtaler om evangeliet. De udviste en meget lav standard for indlæring – fysisk nærvær, øjenkontakt og svar bestående af mere end et ord – og de var ikke aktivt engagerede i at lære evangeliet.
Vi vidste, at dersom de skulle opnå et stærkt vidnesbyrd og opleve en dyb personlig omvendelse ved Helligåndens kraft, var de nødt til at gøre mere. Frelseren ønsker ikke blot, at hans disciple hører hans ord – han ønsker, at de handler på hans lære i tro (se Undervisning på Frelserens måde, 2016, s. 30).
En aften talte vi med dem om, hvad vi følte. Det var vores hensigt at rådgive dem i en samtale, der var vejledt af Ånden. Samtalen udviklede sig dog hurtigt til en envejsforelæsning. Vores drenge hørte budskabet, men deres sind og hjerte var upåvirket.
Den oplevelse foruroligede os, så min hustru og jeg begyndte at tænke nøje over, hvordan vi kunne hjælpe vores børn til at blive mere proaktive i forbindelse med at lære evangeliet og inspirere dem til at handle fremfor blot at være genstand for vores taler og undervisning. Vores spørgsmål førte til, at vi udviklede en plan, der var baseret på det, vi havde lært af at søge skrifterne, de sidste dages profeters ord og andre af Kirkens materialer omkring undervisning og indlæring. Vores plan lyder:
Anspore vores børn til at søge Helligånden i familiedrøftelser.
Fremelske kærlighed og respekt. Blødgøre hjerter med kærlighed. Udtryk for kærlighed vil forberede vores børn på Helligåndens indflydelse. Det vil også nære deres ønske om og villighed til at engagere sig i aktiv åndelig indlæring. Respekt for vores børn ved at lytte og anerkende deres synspunkter og følelser vil gøre, at de føler sig tryggere og bliver mere villige til at fortælle, hvad de føler.
Undervis ved Ånden. Omhyggelig observans af og lytten til vores børn vil forberede os til at vide, hvad Ånden fortæller os, der skal siges næst, hvilke spørgsmål der skal stilles, eller hvilken opfordring der vil føre til, at de vil søge Helligåndens indflydelse i deres læring.
Lad hver drøftelse være forankret i Guds ord. Selvom det at dele vores tanker og meninger om evangeliet med hinanden kan være nyttigt, kan skrifterne og de sidste dages hellige profeters ord ofte give os en dybere og stærkere forbindelse til Ånden (se L&P 84:45).
Gør Frelseren til grundlaget for alle jeres evangeliske drøftelser. Der kommer substans og kraft i vores drøftelser, når vores børn ser, hvordan det, vi drøfter, relaterer til Frelseren og hans sonoffer, »selve roden i den kristne lære« (se Boyd K. Packer, »Formidleren«, Den danske Stjerne, okt. 1977, s. 55).
Stil inspirerende spørgsmål. Effektive spørgsmål vil drage vores børn til sandheden og føre til en direkte forståelse af skrifterne og profeternes ord ved Åndens hjælp. Det, de lærer på den måde, vil betyde mere for dem end vores tydeligste forklaringer af det selvsamme.
Tilskynd familiens medlemmer til at forestå snakken. Når vores børn selv udtrykker, hvad de ser, tænker eller føler, indbyder de Helligånden til at hjælpe dem til at vide, hvad de skal sige og hvordan de skal sige det. Den proces vil hjælpe dem til tydeligere at se og forstå, hvad Herren ønsker, at de lærer og føler.
Vær tålmodig! Helligånden vil arbejde med vores børn, når de gransker deres sind og hjerte efter sandhed og forståelse. Vi er nødt til at modstå fristelsen til at afkorte deres søgen ved at hoppe for hurtigt ind med personlige meninger og egne løsninger.
Led ved eksemplets magt. Når vi stræber efter at lære og efterleve evangeliet på samme måde, som vi beder vores børn om at gøre, vil det hjælpe os til at kunne få Åndens støtte og vejledning i vores drøftelser.
Efterhånden som vi har prøvet på at implementere vores plan, har vi lært, at det kræver tid og øvelse at indbyde Helligåndens indflydelse i vores familiedrøftelser. Men vi nægter at miste modet eller give op. Her forleden aften stillede vores tiårige datter et spørgsmål, der blev affødt af et vers i Mormons Bog, vi læste som familie, der lød: »Hvordan lærer man ved Helligånden?« Jeg smilede. Jeg vidste, at vi rykkede!