Jesu Kristi evangelium: Et ly og en beskyttelse

Det at have Helligånden hos os kan være et ly og en beskyttelse mod verden. Herren sagde til Oliver Cowdery, at dersom han ville gøre brug af sin åbenbaringsgave, ville den udfri [ham] af [hans] fjenders hænder, når de ellers, hvis det ikke var således, ville slå [ham] ihjel og bringe [hans] sjæl til undergang« (L&P 8:4). Bemærk, at ved Åndens røst kunne Oliver Cowdery blive beskyttet mod død og synd.

Modtagelse af sandhed gennem Helligåndens kraft vil også beskytte os mod menneskers forskrifter og Satans løgne og bedrag. Herren lovede, at »de, der er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder og ikke har ladet sig bedrage – sandelig siger jeg jer: De skal ikke blive hugget om og kastet i ilden, men skal udholde den dag« (L&P 45:57, fremhævelse tilføjet). Helligåndens kraft skriver sandheden i vores hjerte og beskytter os mod bedrag.

Men at man giver agt på Åndens tilskyndelser betyder ikke, at man bliver skærmet fra hver en prøvelse. Afsnit 122 i Lære og Pagter viser, at selvom vi er værdige, vil vi møde sorg og udfordringer. Gud, som »kender alt dette« (L&P 127:2), ved i sin visdom, at det »skal give [os] erfaring og skal være til gavn for [os]« (L&P 122:7).

På den dag Kirken blev organiseret, befalede Herren de hellige at lytte til profeten:

»I skal … give agt på alle de ord og befalinger, som han giver jer, efterhånden som han modtager dem, idet han vandrer i al hellighed over for mig;

for hans [Kirkens præsidents] ord skal I tage imod i al tålmodighed og tro, som kom det fra min egen mund.

For ved at gøre dette skal helvedes porte ikke få overhånd over jer; ja, og Gud Herren vil sprede mørkets magter foran jer og få himlene til at ryste til jeres gavn og sit navns ære« (L&P 21:4-6).

Herren fortæller os i Lære og Pagter, at »de, der ikke vil høre Herrens røst, ej heller hans tjeneres røst, ej heller give agt på profeternes og apostlenes ord, skal blive forstødt fra folket« (L&P 1:14).

At lytte til og anvende de lærdomme, de levende profeter kommer med, vil give os beskyttelse og tryghed, for de taler om nuværende problemer og fortæller os, hvad vi må gøre for at klare de udfordringer. Hvilken vidunderlig velsignelse er det ikke at have Herrens levende orakler.

I Lære og Pagter 101:43-62 bruger Herren en lignelse om en olivenlund for at vise os vigtigheden af at lytte til den levende profet. Denne lignelse sammenligner profeten med en udkigspost i et tårn. I gamle dage byggede man tårne, hvorfra en vagt kunne se området uden for byen og advare indbyggerne, når fjenden nærmede sig.

Lignelsen begynder således: »Byg et tårn, så man kan skue ud over det omkringliggende land og være udkigspost på tårnet, så mine oliventræer ikke bliver trådt ned, når fjenden kommer for at plyndre og tilegne sig frugten fra min vingård« (v. 45; fremhævelse tilføjet).

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har undervist om den beskyttelse og de velsignelser, der kommer af at følge de levende profeters råd: »Det er ikke en ringe ting, brødre og søstre, at have en Guds profet i vores midte … Når vi lytter til Herrens råd, som de kommer til udtryk gennem ordene fra Kirkens præsident, så bør vores svar være positivt og uden tøven. Historien har vist, at der er sikkerhed, fred, fremgang og lykke ved at følge de profetiske råd.«¹

Vigtigere end den fysiske beskyttelse, der følger af at lytte til profeten, er den åndelige beskyttelse. Den er i særdeleshed nødvendig, for »Satan har forsøgt at bedrage jer for at kunne omstyrte jer« (L&P 50:3). Når vi lytter til profeterne, beskytter det os mod verdens filosofier og »menneskers lumske snuhed, hvorved de ligger på lur for at bedrage« (L&P 123:12).

Billede

strong marriage and stormy weather

Udsnit af Vælg det hele, af Brian Kershisnik, må ikke kopieres; baggrund: Claudio Contreras/naturepl.com/Getty Images

Herren lover os, at den nye og evigtvarende ægteskabspagt kan være evig (se L&P 132:9). Denne læresætning om ophøjelse er et tilflugtssted fra de usandheder om parforhold, der plager vores verden. Selvom mange verdslige stemmer påstår, at ægteskab er gammeldags, ubelejligt eller unødvendigt, lyder Herrens røst: »Den, der forbyder ægteskab, er ikke ordineret af Gud, for ægteskabet er indstiftet af Gud for menneskene« (L&P 49:15).

Herren har belært os om, hvordan vi skærmer om vores ægteskab: »Du skal elske din hustru af hele dit hjerte og holde dig til hende og ingen anden« (L&P 42:22).

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) forklarede den altomfattende betydning af dette bud:

»Når Herren siger hele dit hjerte, giver det ingen mulighed for at dele eller tilbageholde. Og for kvinden bliver det omformuleret til: ›Du skal elske din mand af hele dit hjerte og holde dig til ham og ingen anden.‹

Ordene ingen anden udelukker alt og alle. Ægtefællen bliver da fremtrædende i livet for manden eller hustruen, og hverken selskabsliv, arbejde eller politiske interesser eller nogen anden interesse eller person eller ting må nogensinde få forret over ægtefællen.«²

Det, vi ser, påvirker os i høj grad til godt eller ondt. Jeg tror, det er derfor, at Herren advarer os i følgende vers: »Den, som ser på en kvinde, så han begærer hende, vil fornægte troen og skal ikke have Ånden; og hvis han ikke omvender sig, skal han stødes ud« (L&P 42:23; fremhævelse tilføjet).

For at blive beskyttet mod fjendens angreb må vores øjne og hjerte kun være rettet mod vores ægtefælle og Herren. Vi må ikke tillade vores øjne at vandre eller begære andre end vores ægtefælle. Vi må lukke vores hjerte og sind for at blive beskyttet mod den fristelse. Det er Herrens opskrift på succes i ægteskabet.

Vi har mange muligheder for at tjene i Kirken, og Herren glæder sig over at ære dem, som tjener ham (se L&P 76:5). Lære og Pagter indeholder storslåede principper om at tjene på mission.

Herren lover, at »enhver, som drager af sted og prædiker dette evangelium om riget, og som ikke fejler med hensyn til at vedblive med at være trofast i alt, skal ikke blive træt i sindet, eller formørket, ej heller i legeme, lem eller led; og ikke ét hår fra hans hoved skal ubemærket falde til jorden. Og de skal ikke gå sultne eller tørstige« (L&P 84:80). Bemærk, at Herren ikke fritager os fra vanskeligheder, men han lover, at vi er omfattet af hans guddommelige omsorg.

Han siger: »Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer« (L&P 84:88). Hvis vi tjener ham »skal [det] ske, at der skal hvile en kraft over dig; du skal have stor tro, og jeg vil være med dig og drage foran dit ansigt« (L&P 39:12). De, som tjener som missionærer af hele deres hjerte, har et løfte om at »blive velsignet både åndeligt og timeligt« (L&P 14:11).

Herren lader også den tjenendes familie være omfattet af denne beskyttelse: »Jeg, Herren, [giver] dem et løfte om, at jeg vil sørge for deres familier, og at en dør til rige muligheder skal blive åbnet for dem fra nu af« (L&P 118:3).

Og de trofaste missionærer loves dette: »Dine synder [bliver] dig tilgivet, og du skal få lagt mange neg på din ryg« (L&P 31:5). Vores sjæl kan finde ly i denne velsignelse.

I Lære og Pagter finder vi følgende belæring om tiende: »Se, nu hedder det i dag, indtil Menneskesønnen kommer, og sandelig er det en offerdag og en dag, på hvilken mit folk skal betale tiende« (L&P 64:23).

Jeg vil gerne sige, at tiendeloven står i modsætning til matematiske love, for 90 er større end 100. Når vi giver Herren 10 procent af vores indkomst, lover han: »Jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer« (Mal 3:10; se også 3 Ne 24:10).

Hvis vi vil måle, hvor stærk vores tro er, kan vi kigge på vores indstilling til tiendeloven. Det at betale tiende er ikke et spørgsmål om penge, det er en trossag.

Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Med vores beslutning om at være en ærlig tiendebetaler og vores udholdende anstrengelser for at være lydige vil vores tro blive styrket og vores hjerte blive blødgjort. Udover at ofre vores penge og midler er det den forandring i vores hjerte gennem Jesu Kristi forsoning, som gør det muligt for Herren at love ærlige tiendebetalere fuld beskyttelse i de sidste dage (se L&P 64:23). Vi kan have tillid til, at vi vil gøre os fortjent til den beskyttende velsignelse, hvis vi forpligter os til at betale en ærlig tiende og er vedholdende i at gøre det.«³

Vi lever i en tid, hvor vores helbred kan trues af mange farlige stoffer. Herren, der ved, hvad der truer os, underviste i 1833 profeten Joseph Smith om, at »som følge af de onde tanker og hensigter, som er og vil findes i hjertet på rænkefulde mennesker i de sidste dage, har jeg advaret jer … ved at give jer dette visdomsord« (L&P 89:4).

De, der efterlever Herrens sundhedslov, nyder løftet om, at de »skal få sundhed i navlen og marv i knoglerne [fysisk sundhed] og skal finde visdom og store skatte af kundskab, endog skjulte skatte [intellektuelle og åndelige velsignelser], og skal løbe og ikke blive trætte, og skal gå og ikke blive matte [fysisk sundhed].«

Og Herren lover sikkerhed for dem, der adlyder denne lov: »Og jeg, Herren, giver dem et løfte om, at dødens engel skal gå dem forbi, ligesom Israels børn, og ikke slå dem ihjel« (L&P 89:18-21).

Det løfte betyder ikke, at vi ikke skal dø, for døden er en del af den evige plan. Men »dødens engel, som kommer for at straffe de ugudelige for deres synder, som han gjorde i det gamle Egypten (se 2 Mos 12:23, 29), skal gå forbi de hellige.«⁴

Billede

watchtower and temple

Billede af et tårn fra Getty Images; Templet i Sacramento i Californien, af Sandra Rast

Herren byder os igen og igen, at vi skal »stå på hellige steder« (se L&P 45:32; 87:8; 101:22). Vores templer er i sandhed hellige steder. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) sagde:

»Hvis vi indser, hvad vi gør, så vil begavelsen være en beskyttelse for os hele vores liv – en beskyttelse, som en, der ikke tager i templet, ikke har.

Jeg har hørt min far [præsident Joseph F. Smith] sige, at i prøvelsens time, i fristelsens time, så tænkte han på de løfter, de pagter, han havde indgået i Herrens hus, og de beskyttede ham.«⁵

Udover templerne, kirkesalen og klasseværelser i Kirkens mødehuse er vores hjem indviede, hellige steder. Disse steder er hellige, hvis de mennesker, der bor der, er rene af hjertet og efterlever Guds bud. Når vi holder buddene, vil vi nyde Helligåndens ledsagelse, vejledning og trøst. Hvis han skal være vores konstante ledsager, må vi helt sikkert stå på hellige steder.

Vi har i Lære og Pagter set på de forskellige former for beskyttelse, som Jesu Kristi evangelium giver os, når vi stræber efter at lære og efterlever disse principper. Vi spørger måske, hvor vi finder den beskyttelse.

Herren, der viser de hellige sin kærlighed og nåde, har lovet, at han vil være med os: »Vær ved godt mod, børnlille, for jeg er midt iblandt jer, og jeg har ikke svigtet jer« (L&P 61:36). »Se … siger Herren jeres Gud, ja, Jesus Kristus, jeres talsmand, som kender menneskets svaghed og ved, hvordan han skal bistå dem, som bliver fristet« (L&P 62:1).

Når vi anvender forsoningen og vor Frelsers, Jesu Kristi, lære i vores tilværelse, kan vi modtage den beskyttelse og det ly, der kan give os styrke til at lette vores byrder, overvinde vores synder og vanskeligheder, og som kan gøre os til hellige.