Billede

making friends at lunch

Da mine forældre fortalte mig, at vi skulle flytte, glædede jeg mig meget til at få nye venner. Da vi kom til vores nye by, gik vi i kirke. Jeg kunne mærke Ånden meget stærkt der, og jeg vidste, at det ville blive godt.

Snart efter begyndte jeg på min nye skole. Jeg var den eneste mormon på skolen. Da jeg trådte ind, følte jeg mig anderledes. Det var tydeligt, at jeg ikke var som de andre elever.

I løbet af den første uges tid forsøgte jeg at blive ven med nogen. Men jeg følte mig så akavet. Jeg forsøgte at sætte mig ved siden af forskellige personer i timerne og spise frokost ved forskellige borde hver dag. Det så ikke ud til, at jeg kom nogen vegne med det.

Jeg besluttede mig for at stræbe efter at være et bedre eksempel for mine klassekammerater. Jeg fokuserede på Personlig fremgang og flittigt studium af skriften. Da jeg arbejdede hårdt, fik jeg en større forståelse af, at jeg er Guds datter, og at han elsker mig.

Som tiden gik og jeg fortsatte med disse ting, bemærkede jeg noget; jeg var begyndt at få venner i skolen. Det var som om, at folk blev draget til mig. De bemærkede, at jeg skilte mig ud. Jeg indså, at det var, fordi jeg havde ladet mit lys skinne. Jeg havde andre manerer end mine klassekammerater, jeg klædte mig sømmeligt, talte pænt og var venlig mod andre.

Vi er alle Guds børn. Jeg er så taknemlig for, at jeg lod mit lys skinne, selv om jeg følte mig udenfor. Jeg ved, at vi aldrig er alene, hvis vi er på Herrens side!

I GUF fik vi en opfordring til at blive missionærer ved at få en makker, bære vores vidnesbyrd over for et ikke-medlem og give vores ikke-medlemsven en Mormons Bog.

Efter GUF spurgte jeg min mor til råds. Hun lovede, at dersom jeg bad til vor himmelske Fader i tro, ville han helt sikkert svare.

Det tog mig to uger at finde en, der ville tage imod en Mormons Bog. Til at begynde med blev jeg afvist igen og igen. Jeg blev så træt af at blive såret, at jeg var på nippet til at give op.

En nat drømte jeg om en kvinde, der var en nær ven af min familie. Mens jeg drømte, indså jeg, at hun var den, som min makker og jeg skulle besøge. Da jeg vågnede, takkede jeg Herren for hjælpen.

Da vi var til GUF igen, skrev min makker og jeg vores vidnesbyrd på den første side i bogen og lavede en frugtkurv til kvinden. Vi gik hjem til hende, bankede på døren og ventede. Selvom jeg var bange for, at hun ville afvise det, sagde jeg til mig selv, at jeg var nødt til at have lidt tro. Hun kom endelig ud med et smil og tog imod vores Mormons Bog.

Af den oplevelse lærte jeg, at når man har lidt tro og man ved, at vor himmelske Fader er der, er det let at føle, at det umulige er muligt.

Billede

vacation from piano lessons

En uge besluttede jeg at holde fri fra klaverøvelserne. Hverken min klaverlærer eller min mor havde sagt god for denne pause. Så en hel uge øvede jeg mig ikke. Jeg syntes, det var skønt, fordi jeg havde tid til at slappe af og gøre andre ting.

Det sjove stoppede dog torsdag aften, da min mor mindede mig om, at jeg skulle til klaver næste morgen. Jeg tænkte, at jeg havde en løsning: Jeg stod op en time før og øvede mig. Men jeg indså, at min indsats var for lille, og det var for sent. Jeg havde nydt friheden til at vælge, men jeg havde ikke overvejet konsekvenserne.

Da jeg mødte min klaverlærer næste morgen, stod konsekvenserne klart. Jeg måtte indrømme, at jeg ikke havde øvet mig, og min lærer sagde, at jeg skulle indhente den øvetid, jeg havde misset, udover min almindelige øvetid.

Jeg er glad for det, jeg lærte om handlefrihed, ansvar og ansvarlighed. Alle valg har konsekvenser, og jeg lærte, at jeg kan træffe bedre beslutninger, hvis jeg lige tænker over konsekvenserne først.