2018
6 symboler i pesach, den jødiske påske, der kan ændre jeres syn på påsken
April 2018


6 symboler i pesach, den jødiske påske, der kan ændre jeres syn på påsken

Når vi husker symbolikken i den jødiske påske, bliver vores forståelse af og glæden over opstandelsen dybere.

Billede
table set with passover meal

Jeg elsker påske, en højtid, hvor vi fejrer og mindes, at Jesus Kristus udfriede Guds børn fra dødens og helvedes lænker.

Men 1500 år inden opstandelsen blev en tilsvarende højtid brugt til at mindes, at Jahve udfriede Israels børn af deres trældom i Egypten.

I påsken fejrer vi Frelserens sonoffer; i den jødiske påske blev den bebudet. Tilsammen kan de give os en dybere forståelse af opstandelsen. Herunder er der blot nævnt nogle få sammenhænge mellem pesach og påske:

Pesach

Påske

1. Pesach er centreret om det lydefri påskelam, et handyr (se 2 Mos 12:5), uden knuste knogler (se 2 Mos 12:46).

1. Jesus er Guds lam (se Joh 1:29), syndfri og uden knuste knogler (se Joh 19:36).

2. Usyret brød, uden gær (se Bible Dictionary, »Leaven«), er en del af påskemåltidet (se 2 Mos 12:8, 15).

2. Jesus er livets brød, i hvem der ikke er noget urent (se Joh 6:35).

3. Bitre urter er et symbol på israelitternes fangenskab og er en del af det jødiske påskemåltid (se 2 Mos 12:8).

3. Vi kan være bundet af syndens lænker, men takket være, at Jesus tømte det bitre bæger (se L&P 19:18), kan vi bryde dem gennem hans forsoning (se 1 Kor 15:22).

4. Det jødiske påskemåltid skulle spises i hast (se 2 Mos 12:11).

4. Frelserens legeme blev hurtigt gjort klar til begravelse (se Joh 19:31-42).

5. De troende smurte blod på dørstolperne og undgik således at lide døden (se 2 Mos 12:7, 13).

5. Troende, som symbolsk drikker af Lammets blod hver uge under nadveren og »altid erindre[r] ham« (L&P 20:77, 79), kan blive frelst fra både åndelig og fysisk død (se Mosi 4:2).

6. Dagen efter de førstefødte blev dræbt, blev de trælbundne israelitterne frigivet (se 2 Mos 12:29-32).

6. Dagen efter den Førstefødte var blevet slået ihjel, forkyndte Jesus frihed for de fangne i åndeverdenen (se L&P 138:18, 31, 42).