Mormon på arbejdspladsen

Jeg underviser på Business College Syd i engelsk og erhvervsøkonomi. Det er en ungdomsuddannelse, og jeg arbejder fuld tid. Jeg arbejder også som sportskoordinator på skolen, så jeg er også med til stævner. Herudover står jeg for de internationale praktikpladser, hvor jeg rejser med de unge ud, når de skal ud i praktik. Jeg er med den første uge, og så klarer de sig selv i de sidste 2 uger.

Jeg tror, at de synes, at det er lidt spændende. Hvis jeg fortæller, at jeg har været til noget i Kirken i weekenden, så spørger de ind til det. Specielt havde jeg engang en kollega, der var russer. Hun var meget fascineret, specielt af pionerernes udvandring. Hun var meget imponeret over de ofre, de gjorde for deres tro.

Det synes jeg ikke. Jeg er blevet meget velsignet. Jeg er altid blevet respekteret for min religion. Jeg stiller mig ikke op den første dag og fortæller, at jeg er mormon, men det kommer naturligt hen ad vejen. Når man først har truffet et valg, at man ikke vil drikke eller ryge, så respekterer folk det, og så bliver der anledning til at fortælle om Kirken. Respekten kommer af, at man står fast og mener det.

Ikke nogle store missionæroplevelser, men jeg synes, at det er dejligt, når jeg fortæller mine kollegaer om Kirken. Jeg har fortalt dem om besøgsundervisningen, og de bliver meget imponeret over det fællesskab vi har, og at vi passer på hinanden. På mit gamle arbejde havde jeg to kollegaer med i kirke. Det afmystificerede det hele en hel del, så de kunne se for sig selv, hvordan det var. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi er gode eksempler og spreder evangeliet på den måde. Missionærerne kommer nogle gange og siger: »Vi bankede på døre hos en af dine kollegaer.« Jeg tror, at jeg sår nogle frø på den her måde, som måske senere bliver til noget. Jeg tror, at de fleste af mine kollegaer tror på Gud, og det er et godt udgangspunkt.