Menighedskonference i Slagelse

Som Liahonas læsere ved, er det ikke normalt, at vi her bringer artikler/referater fra menigheds-konferencer. Men vi lever for tiden ikke i »normale« tider. At redaktionen har valgt at gøre det denne gang skyldes dels, at efterårets stavskonferencer blev helt aflyst – altså hverken fysiske eller virtuelle konferencer, dels at der ikke kommer særligt meget stof til bladet for tiden.

Konferencen blev afholdt søndag den 11. oktober og altså i »Coronaens tegn«, hvilket da også var grunden til, at denne konference ikke lignede andre menighedskonferencer. Dels blev der jo alene afholdt nadvermøde (ud over et møde mellem stavspræsidentskab/biskopråd), dels deltog fra staven alene præsidentskabet (præsidenten og den ene rådgiver) og ingen af organisationerne. Og naturligvis var det lokale fremmøde også formindsket, da søskende i risikogruppen ikke mødte op. Og nå ja, vi manglede såvel kor som fællessang, men alle salmer blev dog fremført på bedste vis ved 2 »kirkesangere«. Men ellers var det »same procedure as last year«. Der blev budt velkommen til en ny missionær i menigheden, ældste Grabe fra Esbjerg, samt en nytilflyttet søster, søster Lene Aamand, hvorefter stavspræsident Petersen foretog de normale opretholdelser samt opretholdt 4 nye ældster i staven, hvoraf en var fra menigheden, nemlig bror Samuel Grand Hansen. Nadveren blev dernæst forrettet under de normale sikkerhedsforskrifter.

Den første på talerstolen var derefter ældste Grabe, der sprogmæssigt jo er heldigt stillet. Han udtrykte sin taknemmelighed for at tjene i Danmark og for evangeliet og vidnede om, at vi gennem Frelseren kan vende tilbage til Gud.

Biskop Niels Andersen, der har tjent som biskop i Slagelse Menighed siden januar 2019, mindede om, at vi i tiden før coronaen var en velorganiseret menighed godt på vej, men ak – så kom den – coronaen. Og derefter 3 måneder uden at vi kunne mødes. Biskoppen takkede stavspræsidentskabet for at have arrangeret virtuelle gudstjenester i den periode, og han takkede alle, der også i den noget vanskelige tid siden coronaens indtog har tjent med villighed og omsorg. Det har fra begyndelsen været biskoprådets ønske at arbejde på, at Guds kærlighed kan bo og vokse i medlemmernes hjerter med ægte omsorg og mildhed over for hinanden til følge. Biskoppen bad os se os omkring og huske på dem, der er i den særlige risikogruppe, og derfor ikke er med os. Lad os huske på dem og tage kontakt. Brug sms og telefonkontakt og husk, at denne omsorg, selvom det kan synes som små ting, er så vigtigt, så vi alle kan føle os godt tilpas nu, hvor vi ses.

Biskoppen mindede os om at vurdere vores egen situation og af og til skrue ned for tempoet. At være stille og lytte til Guds ånd. Vide, at han er Gud. Måske er der noget i vores liv, der kan forædles. Han berettede om store udfordringer i sit eget liv og mindede om, at de største velsignelser ofte kommer i forbindelse med de største udfordringer.

I de tider har vi brug at lytte til Helligånden og de svar, der kommer – og de kommer ofte fra andre. Lad os bruge tiden til at forædle vores liv og komme Gud nærmere.

Da stavspræsidenten talte i Slagelse Menighed under et besøg for blot en måned siden, havde han bedt sin rådgiver, præsident Olsen, tale denne dag.

Præsident Olsen takkede ældste Grabe og biskop Andersen og fortalte, at da han aftenen forinden var ved at forberede sig på talen, følte han, at han skulle tale om noget andet end det oprindeligt tænkte, nemlig om præstedømmet – magt og myndighed fra Gud til at handle i Guds navn og på hans vegne. Det samme præstedømme, som har været fra begyndelsen, og som blev brugt til at skabe og styre jorden. Formålet med at vi kan modtage præstedømmet er at hjælpe Frelseren med at tilvejebringe udødelighed og evigt liv til menneskene. Kraften af myndigheden afhænger af vores retfærdighed.

Præsident Olsen fortsatte med at omtale 3 områder, hvor vi arbejder med præstedømmet: Familien, Omsorgsindsatsen samt Salvelser/velsignelser.

I familien løses opgaven som ægtemand og far bedst ved handlinger baseret på retfærdig levevis. En far leder sin familie i forberedelsen til at vende tilbage til vor himmelske Fader. Ægtefæller er jævnbyrdige partnere og er forenede i deres arbejde. Når præstedømmet udøves i retfærdighed i hjemmet, medfører det fantastiske åndelige oplevelser.

Som omsorgsbrødre har vi ansvaret og muligheden for at våge over menigheden, være hos medlemmerne og styrke dem. Præsident Olsen delte en beretning fra en hjemmelærer, der betjente profeten Joseph Smith og dennes familie.

Som præstedømmebærer bør vi altid være parat til at kunne velsigne og salve, når nogen har behov derfor.

Lad os ønske at højne vores kald og huske på, at nøglen til himmelske velsignelser er tro. Han afsluttede med at bære vidnesbyrd om, at vi gennem tro kan se mirakler.

Stavspræsidenten afsluttede mødet med en tak til alle og mindede os om at gøre personlig status. Han fortalte en tankevækkende beretning om en tidligere rådgiver i Det Første Præsidentskab, præsident Marion G. Romney og dennes hustru Ida og en høretest, der fik forsamlingen til dels generelt at smile, dels sikkert nogle til at tænke på egne forhold. Præsidenten mindede os om af se indad og at huske, at vi har evangeliet og alle muligheder – alt er gengivet i vores dage.

Endnu en dejlig stund sammen, tak.