Tempelaktivitet i Københavns Stav

Jamen, er templet ikke generelt lukket på grund af Coronaen, vil nogen måske spørge muligvis med nogen undren og – hvem ved - en anelse jalousi i stemmen. Og jo, det er det. Men ikke desto mindre var det det faktum, der gjorde, at præsidentskaberne i UK/UM i Københavns Stav følte, at de måtte gøre noget, hvorfor de – som man jo siger i vore dage – begyndte at tænke ud af boksen. Resultatet var en invitation til stavens unge om et tempelarrangement i slutningen af efterårsferien 2020, nemlig fredag den 16. og lørdag den 17. oktober. Da det var umanerlig tæt på bladets deadline, valgte jeg – der med stor fornøjelse deltog i de unges tempelture til Stockholm rundt om årtusindskiftet - som redaktør af Liahona af crashe begivenheden.

Aktiviteter fredag var henlagt til kirkebygningen i Roskilde Menighed, hvor den nederste tredjedel af salen var omdannet til en midlertidig biograf. Her vistes den nye Disney pixar film »Fremad«, der handler om et par teenagebrødre, der på forunderlig vis tager på en magisk rejse med deres halve far.

De ca. 20 fremmødte havde en herlig aften, der også bød på popcorn og is samt drikkevarer, og som afsluttede med en kahoot-quiz omkring filmens univers.

Det var en hyggelig aften, hvor de unge hyggede og morede sig, og den var således en glimrende optakt til lørdagens aktivitet, der var tempelorienteret.

Om lørdagen samledes de unge med lederne på Nitivej, hvor det første punkt på programmet var en undervisning i afspritning givet med største professionalisme af rådgiver i Unge Kvinder i staven, søster Annitta Toft, fra Frederiksberg Menighed (der er uddannet sygeplejerske). Ikke alene lærte vi alle den rette måde at sikre os, at afspritningen af hænder i Corona øjemed har den ønskede effekt, nemlig total udryddelse af bakterier og andet ondt, men hun brugte det som en fortræffelig lignelse omkring den rette brug af evangeliet i vores liv. At lade det gennemsyre hele vores liv og ikke kun pletvis eller som en formålsløs lufttørring.

De unge blev derefter opdelt i 2 grupper – under og over 14 år, hvorefter de blev undervist gennem 2 workshops.

For den ene workshop stod bror Felix Nørrung fra Roskilde Menighed, som indledte med at fortælle om sin opvækst i Kirken og om evangeliets betydning for ham. Hvordan evangeliet havde givet ham et sikkert pejlemærke i sit liv. Han fortalte om de to bedste år sit liv under sin mission i Sibirien, hvor han lærte mange ting om evangeliet og Frelseren.

De unge blev dernæst bedt om at finde deres yndlingsskriftsted og dernæst nedskrive for sig selv, hvorfor netop det valgte skriftsted betød så meget. De skulle ikke dele det, men have det i erindring og tænke på det, når livet blev svært.

De blev så bedt om at tænke over, hvad de følte, der var svært i livet eller skolen. Mange emner blev bragt frem: Kemi, matematik, dansk, min lærer, den hårde tone i skolen, tvivl, venner eller manglen på sådanne.

Med gennemgang af skriftens beretning om Alma og hans folks fortrædeligheder, som vi finder den i Mosija, vidnede Felix om, hvordan evangeliet og vor himmelske Fader altid er der for os som en hjælp og trøst i svære tider.

Workshoppens sidste opgave var, at de unge – med en Mormons Bog (på en række forskellige sprog) i hånden gik sammen to og to og på skift skulle vidne om netop MB og om Kirkens sandhed.

Felix sluttede af med at bære sit vidnesbyrd.

Den anden workshop stod søster Cecilia Paulsen, Gladsaxe 1. Menighed, for sammen med sin mand, bror Lars Paulsen. Den indledtes med en beretning om netop vores tempel – templet i København. Fra dets forbløffende annoncering i 1999 over de 5 års arbejde til det åbne hus i 2004 med ca. 26.000 besøgende og dets indvielse i maj 2004 ved præsident Gordon B. Hinckley. Om velsignelsen ved templets nærhed, der betød, at man ikke længere skulle sætte en ferie af for at komme i templet.

Cecilia og Lars fortalte om behovet for templer og om templer generelt og bad de unge fortælle om, hvad de umiddelbart tænkte på, når de tænkte på templet. Begreber som ren og hvid, tempeltur, vielse, dåb, dåbslokale, Moroni, pyramider, Helligåndens gave, Herrens hus, dejligt, stilhed, respekt, sikker, kærlig, smil, smukt, hyggeligt, ro, oase, familie, slot, ingen ukrudt og graffiti og endelig »en god ånd«.

Timen blev herefter henlagt til den lidt kølige Tempelhave, hvor Cecilia og Lars fortalte om symboler omkring templets store vinduer, ligesom symboler generelt blev drøftet.

Ind imellem workshops var der afsat tid til behørige pauser, ligesom der var sørget for lidt hyggelige snack med såvel frugt som kiks, og efter den sidste workshop var der dækket op med borde og stole i forhallen, hvor de deltagende unge kunne sidde med den korrekte corona-afstand og nyde den i forvejen tilberedte mad i portionspakninger i form af lækre sandwich med hhv. laks, tun samt skinke og ost.

Afslutningsvis afholdtes i kirkesalen et vidnesbyrdmøde under præsidium af præsident Olsen fra stavspræsidentskabet. For at vende stemningen fra de spiste snacks til mødet indledtes med en stund med en billedserie med alverdens templer ledsaget af skøn musik.

Herefter var der lejlighed til at bære vidnesbyrd, hvor præsident Olsen talte om de afsavn, vi har, ved ikke at kunne komme i templet, men forsikrede om, at templets velsignelser, kraft og beskyttelse ikke var taget fra os af den grund.

Der blev båret vidnesbyrd om bønnens kraft, om hvordan en bøn om ro skabte en følelse af engle, der stod vagt. Om den gode følelse ved at være ved templet. Om håb stilhed, fred og glæde.

En ung kvinde, der havde fødselsdag, fortalte om sin angst for at stå op, men bar sit vidnesbyrd og følte, at det var en glæde og en gave at tage sig sammen og at fejre dagen ved at være sammen med sine venner i Kirken flere dage i træk. Gud har en plan for os alle.

Alt i alt var det en skøn weekend. Et savn ikke at kunne være ind i templet, men UK/UM lederne havde forberedt og gennemførte en vellykket aktivitet, der betød, at i et eller andet omfang kunne alle føle templet inden i sig selv – og det var skønt. TAK.