Stavskonference i København

Efterårskonferencen i Københavns Stav 2021 afholdtes i weekenden 30.-31. oktober og var den første stavskonference i 2 år, hvor vi fysisk kunne være sammen. Konferencen var under præsidium af stavspræsident Steen Petersen og indledtes med et lederskabsmøde lørdag eftermiddag, hvor vi hørte noget om Primary, menighedsråd og Zions opbyggelse i hjemmene, inden vi deltes i en række organisationsgrupper.

Aftenens første budskab var et vidnesbyrd fra søster Maria Klestrup fra Gladsaxe 2. Menighed, der med emnet: »Velsignelsen ved at have Jesu Kristi evangelium i vores liv« fortalte, at hun havde været igennem en svær tid, men var blevet styrket gennem Hjælpeforeningen. Hun vidnede om, at uanset om man er åndeligt oppe eller nede, kan man altid blive styrket ved at opbygge hinanden og på den måde få det boost, vi alle har brug for.

Hun blev efterfulgt af bror Rasmus Klitgaard fra Frederiksberg Menighed, der talte om, hvad han som UV’er kan gøre for at holde sig tæt til evangeliet. Hvis man gør det bedste for at holde befalingerne og gennem fred og ro giver plads til sig selv, hjælper det. Man må aldrig glemme det guddommelige potentiale, vi hver især besidder.

Derefter lyttede vi til bror John Øder Madsen, ligeledes fra Frederiksberg Menighed, der talte om »de stakkels små«. Disse små kan være mange, der har brug for åndelig støtte, og det er aldrig forkert at se mod Kristus. Gennem dåbspagten er vi kaldede til at bære hinandens byrder, og vi kan styrke hinanden ved at bære vores vidnesbyrd.

Vi lyttede så til at smukt musiknummer ved søster Mikala Olsen og søster Celina Stenholm akkompagneret af bror Isak Østergaard.

Søster Yvonne Lunddahl talte over emnet: »Hvordan kan jeg hjælpe andre til Jesus Kristus« og delte tanker om de svære stunder, efter hun mistede sin mand. Den røde tråd for at hjælpe er kærlighed og tålmodighed. Kristus elsker os. Hun kaster ofte bolde (evangeliske) op i luften og venter på, hvad der sker. Vi bør lære at strø evangeliske perler ud til andre.

Bror Henrik Olsen fra Gladsaxe 1. Menighed talte om, hvordan vi som Herrens pagtsfolk kan finde styrke i at arbejde sammen om vores evige mål. Vi skal søge at følge i Kristi fodspor og at holde os rene. Gøre det bedste vi kan, for der er mere at gøre.

Præsident Jakobsen indledte med at vise et filmklip fra Spillemand på en tagryg med mælkemanden, der handlede om traditioner. Efter en svær tid med Corona skal vi finde tilbage til de gamle traditioner, hvilket kan være en udfordring. Vi har et stort behov for at stå sammen og støtte op om vores fælles traditioner. Vi lever i de sidste dage, noget alle profeter har talt om. Vi er tættere på Kristi andet komme end nogensinde før. Citerede præsident Hinckleys ord: »Gør ganske enkelt alt hvad du kan på den bedste måde.« Vi må aldrig tvivle, for dette er Guds kirke.

Stavspræsident Petersen var sidste taler ved lørdagens møde, og han opfordrede til at se på vores studium af Mormons Bog. Uanset om vi får et vidnesbyrd første gang eller senere, vil bogen påvirke os hele vores liv, når vi studerer den løbende. Den vil hjælpe os til at finde kraften til at forblive på den lige og snævre sti. Som Pete Seeger (amerikansk sangskriver) har sagt: »Uddannelse er det, du får, når du læser det med småt. Erfaring er det, du får, når du ikke gør det.« Vi skal lære at anvende skriften, så den kan blive til gavn og lærdom. Udtrykte dyb taknemmelighed for Mormons Bog, der vidner om Jesus Kristus.

Søndagen indledtes – som »i de gamle dage før Coronaen«- med en minikoncert ved stavskoret under ledelse af Lis Løve med Philip Kjeldsen ved flygelet og forstærket med en række solister.

Konferencens hovedmøde indledtes med opretholdelser ved præsident Jakobsen, hvorefter vi fik et vidnesbyrd fra Afeline Haibrock fra Allerød Menighed, der fortalte, hvordan hun i lang tid havde haft en følelse af ikke at passe ind, men havde lært gennem tanker om Jesus Kristus at mærke, at hun var elsket og nu følte sig tryg i kirken. Vi skal hjælpe hinanden, så vi aldrig er alene.

Vi lyttede dernæst til Katja Willemann fra Amager Gren, der talte om »Til styrke for de unge« og brugte Zion som eksempel – Zion var et – et med Gud, Kristus og andre. Traditioner er vigtige, og vi skal vælge mellem verdens og evangeliets traditioner. Rigtigt er rigtigt og forkert er forkert. Hæftet »Til styrke for de unge« bør være de unges standard og lad os bruge vore tro altid og alle steder.

Dernæst talte Matthew Anderson fra Frederiksberg Menighed om »Hvad jeg ønsker jeg vidste som UV’er.« Han gik ikke i kirke som ung. Han havde en svær tid og var ensom. Begyndte at læse Det Nye Testamente for han ønskede at vide, hvorfor folk i Texas havde så stor tro. Senere mødte han en kvinde på sit arbejde, sidste dages hellig med meget høje standarder, men hun ville kun giftes med en fra sin tro. Han mødte missionærerne og følte sig velkommen og blev døbt. Han kom i templet – Guds universitet. Bror Anderson udtrykte taknemmelighed for vor himmelske Faders tålmodighed og Jesu Kristi kærlighed.

Efter en mellemsalme lyttede vi til søster Margit Kjærgaard fra Amager Gren, der talte om bønnens kraft.

Bøn og kærlighed er de største kræfter på jorden og forsoningen skete gennem bøn. Kirken blev oprettet på grund af et barns tro, og der er altid nogen, der lytter.

Hun blev efterfulgt af søster Maja Haibrock fra Gladsaxe 1. Menighed, der ud fra emnet »Led, milde lys – hvordan Gud taler til mig« fortalte om hvordan hun havde gennemgået en meget svær tid, men at hun gennem svar fra Gud var kommet videre. Svar som følelse i hjertet, svar gennem musik og venner, svar i templet. En dag vil vi have en fuldkommen forståelse og vi bør holde os til Herren gennem daglig læsning i Mormons Bog.

Herefter sang koret søster Sissel Valgrens komposition »Endnu et vidne«.

Det var vores nye missionspræsidentpars første konference i Københavns Stav som præsidentpar, idet de jo begge har en fortid i København.

Søster Mattsson – født Ringheim – talte om glæden ved at være tilbage. Hun har gennem 30 år støttet sin mand i en række forskellige stillinger. Hun udtrykte taknemmelighed over medlemmernes indsats i missioneringen. Hun omtalte de forskellige nøgler, som 3 præsidenter bærer: Til dåb, tillade at komme i templet og nøgler til at besegle for evigt. Vi skal hver især søge personlige oplevelser med, hvordan vi kan hjælpe og hjælpe dem, der præsiderer.

Præsident Mattsson glædede sig også over at være tilbage og over det faktum, at der er profeteret om en anden høst. Vi har verdens bedste missionærer i denne mission, og denne mission er dage af ild. Vi skal gøre de ting, som Herren ønsker af os.

Stavspræsidenten var konferencens sidste taler. Han opfordrede os til at opbygge Zion og selv stå stærke for at kunne klare verdens fristelser.

Kristi rene lære er kraftfuld og hjælper os til at blive på den snævre sti. I vores omsorgsindsats skal vi imitere Frelseren og huske, at det vigtigste er ikke tal, men det, at alle er blevet hjulpet – en ad gangen.

Evangeliet er fantastisk og det er sandt og med det in mente, opfordrede præsidenten os til at forbedre os bare 1 % inden næste konference med en daglig vedvarende indsats og begynde i det små – med små gradvise forbedringer og være trofaste i alle ting.

Det var en dejlig konference og skønt atter at kunne mødes. Omkring 500 havde fundet vejen forbi.