Stavskonference i København

Forårets konference i Københavns Stav var henlagt til weekenden 26.-27. marts 2022 – en weekend, der så ud til at afslutte en periode med meget fint og varmt vejr. Så det var forventningsfulde søskende, der samledes først lørdag eftermiddag til et lederskabsmøde med alle deltagerne fra menighedsrådene samt – naturligvis – stavens ledelse.

Denne konference var en af de ikke så hyppige konferencer, hvor vi kan glæde os over besøg »udefra«. Konferencen var under præsidium af ældste Martin J. Turvey, der er områdehalvfjerdser. Ældste Turvey blev kaldet i 2020 og har tjent som biskop, medlem af højråd, stavspræsident og senest missionspræsident i England Leeds Missionen.

Konferencen indledtes som nævnt med lederskabsmøde, hvor vi blev undervist af missionspræsidentparret, stavspræsidentskabet og ældste Turvey. Det var et berigende møde, hvor ånden blev højnet yderligere af et musiknummer ved Phillip Kjeldsen og Mikala Olsen, der spillede »Jeg er Guds kære barn«.

Efter mødet var staven vært ved en middag for alle interesserede i pausen før aftenens møde, det vil sige at der var købt pizza nok ind til mange, mange, mange mennesker – så der var pizza til overs efter aftenmødet.

Aftenens første budskab kom fra ældste Brian Ellis, der sammen med sin hustru tjener i Fredericia Menighed med ansvar for UV. Han bar sit vidnesbyrd om Jesus Kristus, at han skal komme igen. Han opfordrede os til at lade Gud råde i vores liv, for vi er alle ved at forberede verden på Kristi andet komme.

Han blev efterfulgt af 2. rådgiver i stavspræsidentskabet, præsident Patrick Olsen.

Præsident Olsen mindede os om, at vi har erklæret os villige til at holde Guds bud, og at Herren forventer, at vi arbejder flittigt og gør mange ting af egen fri vilje. Verden prøver at fortælle os, at der ikke er tid til at tjene Herren, men vi vælger selv, hvem vi vil følge. Måske er det ikke altid let at tjene, men ofrene vil ikke stå mål med velsignelserne.

Søster Anna Söderquist, der er rådgiver i primarypræsidentskabet i Frederiksberg Menighed, talte bagefter og fortalte, at den bedste tid at undervise børn på er, før de fylder 8, hvor de er uden den ondes indflydelse. Hun fortalte om kærligheden i sin egen familie og om, hvordan Gud har været med hele hendes liv, selvom hun ikke vidste det før sent.

Vi havde så fornøjelsen at lytte til en smuk åndelig sang ved Louise Teague akkompagneret af Isak Østergaard, hvorefter vi lyttede til Morten Hansen fra højrådet, der talte om missionering, hvor Herren blot kræver hjertet og et villigt sind. Gennem vores eksempel på efterlevelse af evangeliet er vi missionærer. En af nøglerne er åbenbaring, og når vi føler inspiration, er vi forpligtede. Vi kan ikke forudsige, hvem der vil være modtagelige, det er op til Herren. At dele evangeliet skjuler en mangfoldighed af synder, og vores villighed til at dele evangeliet viser noget om vores status i evangeliet.

Han blev efterfulgt af søster Astrid Toft, der er præsident for UK i Amager Gren. Hun fortalte om sin egen noget skræmmende start i UK, men også om, hvordan hun nu tænker over, hvad hun kan give videre. Vigtigt at lære de unge om deres guddommelige identitet og vise dem vores begejstring.

Præsident Jakobsen, der ledede mødet, kaldte derpå efter opfordring fra ældste Turvey søster Ottesen, den nye og nyligt ankomne tempelpræsidentinde, til at bære sit vidnesbyrd. Hun fortalte om, hvordan hendes far, da hun var 11 år, modtog en Mormons Bog, og hvordan den forandrede hendes families og hendes liv. De blev døbt og efter 1 år beseglet i templet. Hun udtrykte taknemmelighed for templet og den mulighed, vi har for at kunne vende tilbage til vor himmelske Fader.

Aftenens afsluttende budskab kom fra ældste Turvey, som takkede for søskendes trofasthed. Han mindede om 3 særdeles vigtige ting, når vi samles til konferencer: Hvad blev der sagt, hvad følte jeg og hvad vil jeg gøre. Han talte generelt om forsoningen og indledte med beretningen om »den selvopfyldende vasketøjskurv« – næppe er den tømt, før den er fuld igen. Sådan er det ikke med vores ånd – der skal hele tiden fyldes på.

Med henvisning til en tale fra ældste Klebingat (oktober 2014) talte han om vores vurdering af vores åndelige selvtillid overfor Gud. Er vores nuværende ofre som sidste dages hellige nok til at arve evigt liv? Kan vi sige, at vor himmelske Fader er tilfreds med os? Vi skal huske, at Satan ønsker at skabe afstand mellem os og Gud, og han vil fortælle os løgne, som svækker vores tillid til os selv. Det er ikke sundt og ikke nødvendigt. En beslutning om at ændre os er vores og kun vores (Læs den tale).

Ældste Holland har sagt, at problemernes klippe på vejen er væk, den er rullet væk af Frelseren.

Ældste Turvey fortsatte med at sige, at selv i vores pæne tøj denne aften, er dette ikke et Showroom for flotte biler, det er værksted, hvor vi alle har brug service »smøring, olieskift, nye dæk eller blot luft i de gamle«.

Vi har alle brug for omvendelse og skal beslutte os for at følge Gud.

Han fortalte om, hvordan forældre med børn, der er faldet fra, ofte tænker: Hvad gjorde jeg/vi forkert? Svaret vil som ofte være: Intet. Der er nærmest en klub i himlen for forældre med vildfarne børn, og vi vil være i godt selskab: Adam, Lehi, Joseph Smith, ja, endog Gud selv. Ældste Turvey citerede fra ældste Orson F. Whitney (april 1929): Vor himmelske Fader er langt mere barmhjertig og uendeligt mere kærlig end de allerbedste af hans tjenere, og det evigtvarende evangelium har langt mere kraft til at frelse end vores begrænsede sind kan forstå.

Vi skal elske disse børn. Der er hos os, de kan føle Ånden.

Ældste Turvey sluttede med en lignelse med udgangspunkt i tsunamien i 2004, hvor nogle kendte tegnene, men reagerede for sent. Vi lever i en tid, hvor en sekulær tsunami nærmer sig. Som hellige kender vi tegnene og spørgsmålet er, hvad gør vi?

Han afsluttede med at minde os om, at vi har et ansvar for at advare.

Søndagen indledtes som sædvanlig med en minikoncert med diverse solister og stavskoret under ledelse af Phillip Kjeldsen, hvorefter konferencens hovedmøde begyndte.

Efter 2 yderligere sange fra koret og ind i mellem afløsninger og opretholdelser, lyttede vi til 3 brødre.

Først en fra UM, Isak Kofod fra Gladsaxe 1. Menighed, der bar sit vidnesbyrd og fortalte om, hvordan han mange gange var blevet hjulpet gennem bøn. Fortalte om en konkret hændelse og udtrykte taknemmelighed for bøn og sin familie.

Han blev efterfulgt af Martin Fredberg, der for nylig er vendt hjem fra sin mission til Finland, hvor han har lært meget – Kristus kræver ikke, at vi er perfekte, for at tjene. Vi har brug for at læse Mormons Bog hver dag. Vores mission er at bringe lys til mange mennesker, der sidder i mørke. Han fortalte om, hvordan Gud selv i hans sværeste stunder havde været hos ham, også når han ikke kunne se det.

Derpå lyttede vi til Magnus Bernskov, der fortalte om en oplevelse, hvor han en aften blev meget, meget dårlig, og hvor to af hans venner kom og salvede ham. Næste dag skulle han flyve til Sverige, men på grund af forskellige forviklinger endte han med at løbe ca. 3 km i lufthavnen med bagage – dagen efter at være salvet.

Som Martin Fredberg vidnede han om, at Mormons Bog er kilden til en daglig helbredende kraft og Guds gave til os i dag

Søster Lindberg, der sidste år blev kaldet i en nyoprettet stilling i området som organisationsvejleder for søstrene i Primary, Unge Kvinder og Hjælpeforeningen af områdepræsidentskabet, udtrykte sin glæde over brødrenes vidnesbyrd om Mormons Bog og fortalte om en igangværende Book of Mormon-Challenge på Instagram. Med vidnesbyrd om Frelseren og hans forsoning fortalte hun, at det er så vigtigt, at vi holder os tæt til ham.

Præsident Petersen mindede om en lignelse fra præsident Packer om smykkeskrinet, der skulle omslutte den skønneste perle, og hvordan mennesker var mere optaget af skrinet end perlen. Vi skal ikke se på det ydre, men fokusere på indholdet. Det er vigtigt, at vi til nadvermøderne husker at citere fra skrifterne. Vi skal huske, at Kristus havde medfølelse, og at vi har brug for at vise det samme – at vise godhed og hjælpe. Tiden til at gøre det er nu. Dette er den levende kirke og Gud elsker alle sine børn. Lad os altid være parat til at hjælpe.

Konferencens afsluttende budskab kom fra ældste Turvey. Han indledte med at fortælle om et spørgsmål, han fik engang i en stav: Hvordan kan du opretholde mennesker, du aldrig har mødt, til kaldelser? Han svarede, at det var ikke svært, for han havde tillid til stavspræsidenterne, da han har et vidnesbyrd om, at de er kaldet af Gud.

Ældste Turvey ønskede at give os nogle invitationer/opfordringer og indledte med at minde os om præsident Russell M. Nelsons bemærkninger om de unge som en særlig generation i en speciel tid med henblik på at indsamle Israel. Måske ikke altid belejligt at tjene en mission, men det medfører en uanet mængde af gode ting.

Opfordring nr. 1: Når vi bliver spurgt – uanset hvornår – Har du holdt dine pagter? – lad os da sikre os, at vi lever vores liv således at vi altid kan svare Ja.

Vi begår alle fejl. Præsident Nelson har undervist os i at forstå princippet omvendelse. Det er meget enkelt, for Herren er enkelhedens mester, Satan kompleksitetens. Det er skønt, at vi kan omvende os.

Præsident Nelson har opfordret os til fjerne vores »affald«, der kan være mange ting: Usund mad, snæversynethed, overdreven brug af diverse enheder, sociale mediers distraktion og uhellige tanker.

Opfordring nr. 2: Uanset, hvad der er i vores liv, der formindsker muligheden for Åndens vejledning, så fjern det – i dag.

En nøgle til tilgivelse er at tilgive. Jfr. skriften er den tilgivelse, vi viser andre, den vi selv får. Hvis vi har dårlige følelser overfor andre, kan vi ikke modtage Kristi lys. Så har vi sådanne følelser, så tilgiv, så vi kan blive tilgivet.

Med beretningen om mus i hans egne kaniners mad som lignelse, fortalte ældste Turvey om, hvordan Satan forsøger at lokke os med lette, uendelige ting uden anstrengelse. Men som med musene, der døde, kan det koste os dyrt at give efter. Så måske kan det være let at blive tiltrukket af lette ting, men vi må bede til, at vi kan modstå Satans tillokkelser.

Opfordring nr. 3: Lad os lære at forstå, hvad Herren ønsker af os.

Ældste Turvey mindede os om, at der er mange omkring os, der er dækket af ordene i Lukas 4:18, mennesker som på en eller anden måde – timeligt eller åndeligt – er fattige, har knuste hjerter, er fangne, blinde eller sårede. Vores opgave er at hjælpe dem på hans vegne. Han afsluttede med at vidne om Jesus Kristus som menneskehedens Frelser, og at gennem hans forsoning kan alt blive godt. Hvis vi beslutter os for at være trofaste, vil vi finde stor åndelig fred og beskyttelse.