Bliver ordets gørere

Bror Milton Camargo, førsterådgiver: Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Kundskab ved Helligåndens kraft om, at Jesus er Kristus, er vigtig og nødvendig. Men at komme til ham i oprigtighed og give hele vores sjæl som et offer kræver meget mere end blot kundskab. Omvendelse kræver hele vores hjerte, al vores kraft og hele vores sind og styrke.«¹

Med andre ord kan og bør vi studere skrifterne, generalkonferencetaler og Kirkens materialer og studere dem ofte. Men medmindre vi anvender det, Frelseren belærte om, vil det blot at vide, hvad han underviste om, ikke forandre os.

Billede

en kvinde tager nadveren

Hvad kan hjælpe os til at handle på det, vi lærer?

Præsident Mark L. Pace: Ånden motiverer os til at handle, så den bedste måde, vi kan blive ordets gørere på, er ved at have Ånden hos os.² Det er en af grundene til, at vi tager nadveren hver uge. Vi lover, at vi vil påtage os Jesu Kristi navn og altid erindre ham og holde hans bud. Det er kald til handling. Når vi så gør disse ting, er den velsignelse, vi modtager, altid at have hans Ånd hos os.³

Nadveren hjælper os til at efterleve Kristi lære. Den hjælper os til at øge vores tro på ham. Den tilskynder os til at omvende os, hvilket er et kald til handling. Den tilskynder os til at stræbe efter at blive bedre ved at huske ham i løbet af ugen. Og en af Helligåndens roller er at »vise jer alt det, som I skal gøre«.⁴

Bror Camargo: Det er vigtigt, at folk kommer om søndagen forberedt på at drøfte det, Helligånden har lært dem i løbet af ugen. Det er en vidunderlig måde at deltage i drøftelser i Søndagsskolen, præstedømmekvorummer og Hjælpeforeningen på.

Præsident Pace: De, der underviser om søndagen, spørger måske sig selv: »Hvad kan jeg gøre i min undervisning, der inddrager tilhøreren til ikke blot at være en elev, men også en, der er ordets gører? Hvordan kan jeg opfordre personerne i min klasse eller mit kvorum til at være mere flittige i deres hjemmecentrerede læring, så de mere effektivt kan deltage i den kirkestøttede del af studium af evangeliet?« Det er en del af at gøre – for enkeltpersoner at tage ansvar for deres egen omvendelse og udarbejde deres egen frelse.

Billede

en ung i en kirkeklasse

Bror Jan E. Newman, andenrådgiver: Og lærere kan gøre klogt i at afslutte drøftelsen ved at sige: »Jeg vil gerne høre en 10 sekunders udtalelse om, hvad I har lært, eller hvad Herren ønsker, at I skal gøre med det, vi har talt om denne uge.« Det styrker opfordringen til at handle: »Hvad opfordrer Herren jer til at gøre denne uge ud fra den oplevelse, vi har haft sammen med at studere skrifterne?«

Præsident Pace: En af grundene til, at vi tilbeder sammen om søndagen, er, at vi kan styrke hinanden. Jeg er ikke en dygtig sanger. Når jeg synger i koret, sidder jeg ved en, der ved, hvordan man synger, og det hjælper mig til at synge bedre. Det er det samme med efterlevelse evangeliet. At være sammen med mennesker, der efterlever evangeliet godt, hjælper resten af os til også at efterleve evangeliet bedre.

Bror Camargo: Når vi har læst eller lyttet, forpligter vi os ofte til at gøre noget. Men så en dag eller to senere glemmer vi det. Det er derfor, det er vigtigt at nedskrive de tilskyndelser, vi føler, og forpligtelser, vi indgår, så vi kan huske dem i løbet af ugen. Der er stor kraft i ordene: »Husk, husk.«⁵

Bror Newman: Ligesom Frelseren kan vi gøre godt omkring os. Når I følger hans eksempel på tjeneste, vil det blive en del af den person, I er. Jeg havde et perfekt eksempel på det i kirken en søndag. Jeg var der alene, fordi min hustru var syg. Da jeg satte mig ned, sagde personen bag mig: »Hvor er din hustru?« Jeg sagde: »Hun har det ikke særlig godt.« Han sagde: »Kan vi komme med noget mad til jer i aften?« Jeg sagde: »Bare rolig. Det er ordnet.« Han sagde: »Så kommer vi med noget i morgen.« Og så kom de med mad til os.

Uden nogen tilskyndelse gjorde disse naboer noget godt, for det er sådan, de er. Når vi er Kristi disciple, og vi ser nogen i nød, siger vi ikke: »De har sikkert alt, de behøver.« Vi gør det, vi kan for at hjælpe.

Præsident Pace: Uanset hvor vi er – for eksempel at køre til arbejde eller i skole – kan vi tænke på Frelseren. Men at være en gører af ordet betyder, at vi er nødt til at gøre mere end blot at tænke på ham. Her er nogle specifikke ting, I kan gøre for at anvende det, I lærer, i personligt studium, familiestudium og søndagsstudium:

1. Lad løfterne i nadverbønnerne motivere jer til at handle.

2. Bed Ånden om at vejlede jer gennem bøn, studium og lydighed.

3. Anvend skrifterne på jer selv.⁶ Spørg jer selv i jeres personlige studium eller familiestudium: »Er der noget i dette skriftsted, der kan hjælpe mig til at vide, hvad jeg skal gøre?«

4. Når I lytter til profeter og apostle, så spørg: »Hvad skal jeg gøre med det, jeg har lært?« Vær især opmærksom på ethvert kald til handling, I føler eller hører.

5. Skriv jeres følelser og indtryk ned, så I kan følge op på dem.

6. Praktiser det, I er blevet undervist i. Bed om vejledning. Gå så, som Nefi sagde, »hen og gør det.«⁷

7. Elsk jeres næste. Jeres næste er alle omkring jer, der har brug for hjælp.

Bror Camargo: Der er mere i skriften, der opfordrer os til at være gørere og ikke hørere. Det fortsætter:

»Den, der er ordets hører, men ikke dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl:

Han betragter nok sig selv, men går bort og har straks glemt, hvordan han så ud.

Men den, der fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal være salig ved det, han gør.«⁸

Præsident Pace: Sikke en stor påmindelse om, at hvis vi bliver gørere, vil vi blive velsignet ved at efterleve evangeliet!