Når kronisk sygdom kommer jeres vej

»Se problemerne i øjnene, selv når man ikke kender fremtiden,« siger en bror, der har været tvunget til at tage invalideorlov, mens hans hustru vender tilbage til arbejdsmarkedet for at forsørge deres familie. Han mener, at vi alt for ofte tager en glad maske på, der forhindrer os i at bearbejde vores følelser eller forbedre vores livssyn. »I stedet for at gå fremad i tro, stagnerer vi, mens vi venter på et mirakel eller murrer, når det ikke kommer,« siger han. Han håndterer sin situation ved at lytte til skrifterne og generalkonferencetaler og ved at tale med venner og familie i telefonen.

»Det er den ordinære hverdag, der kan få mig ned,« siger en søster, hvis mand er kronisk syg. »Min mands helbred bliver aldrig bedre. Det accepterer jeg. Men slæbet ved alle de rutineprægede, kedelige opgaver er mentalt, fysisk og åndeligt udmattende.« Hun påskønner besøg af omsorgsgivende søstre. »Når de kommer forbi, gør det virkelig min dag lysere.«

»Sommetider glemmer min hustru og jeg ting og bliver irriterede på hinanden,« siger en anden aldrende bror. »Vi føler os frustrerede over at være så glemsomme, og bagefter fortryder vi især de vrede ord, vi siger til hinanden.« De har lært at lave noter for at hjælpe dem med at huske. De giver hinanden tid til at falde til ro, inden de taler sammen. »Og,« siger han, »vi har lært endnu mere om vigtigheden af at sige ›tak‹ og ›jeg elsker dig.‹«

Et andet ældre par klarede sig med en fast indkomst, men så blev prisen for deres medicin fordoblet. Takket være familiemedlemmer og deres menighed blev deres behov imødekommet. »Til at begynde med var vi flove over at bede om hjælp, især fra vores børn,« sagde denne bror. »Men alle var ivrige efter at hjælpe.«

Billede

Jesus, der helbreder en mand

Udsnit af Han helbredte mange forskellige sygdomme, af J. Kirk Richards, må ikke kopieres

Forslag og observationer

Her er nogle forslag og observationer fra nogle, der kæmper med kroniske sygdomme:

1. De, der vender sig til Frelseren, vil finde håb. »Jeg troede ikke, at nogen kunne forstå, hvad jeg gik igennem,« siger en bror med kronisk træthedssyndrom (CFS). »Da jeg en søndag tog nadveren, indså jeg, at Frelseren forstod min lidelse. Jeg vidste, at jeg kunne holde ud ved at komme ham nærmere.« (Se også Alma 7:11-12; L&P 121:8; 122:8.

2. Medfølelsen øges hos dem, der »udholder de[t] vel« (L&P 121:8). »Hvem går vi til på sorgfulde og katastrofale dage for at få hjælp og trøst? … Mænd og kvinder, der har lidt, og af deres erfaring med lidelse frembringer de rigdomme af sympati og kondolence som en velsignelse for dem, der nu er i nød. Kunne de gøre det, hvis de ikke selv havde lidt?«²

3. Tag en dag ad gangen. »For nogle år siden var smerten så stor, at jeg ikke kunne se, hvordan jeg kunne klare det længere. Jeg begyndte at få selvmordstanker,« siger en søster, der lider af sklerose (MS). Hun lod sig indlægge på en psykiatrisk afdeling på et hospital. Under sin rådgivning blev hendes motto ikke blot at »holde ud til enden« (1 Ne 22:31), men snarere at »holde ud til enden på dagen«.

4. Udvikl nye interesser og find nye måder at tjene på. I stedet for at sørge over det, I ikke længere kan gøre, så opdag nye passioner. En søster med multipel sklerose fandt ud af, at hun ikke kunne gøre ting, hun før havde elsket, fx ridning og softball. I stedet lærte hun kalligrafi. Nu bruger hun sit nyudviklede talent til at lave illuminerede manuskripter fra Mormons Bog til sin familie.

Når kronisk sygdom bliver en del af livet, er det i sandhed en udfordring. Men med tro, håb i Kristus og et ønske om fortsat at tjene kan håndtering af daglig modgang hjælpe os til at vokse i medfølelse, empati og ukuelighed.