Vær der for din dreng

Billede

dreng bliver ordineret

Fire generationer, af Kwani Povi Winder

Jeg blev aktiv i Kirken, da min onkel Bill tog mine to søstre og mig med i Primary. Min primarylærer, Jean Richardson, var en venlig moderskikkelse. Jeg kunne godt lide hende og mine nye venner i kirken, der var meget venligere mod mig end børnene i mit nabolag. Så jeg besluttede mig for at blive der.

Da jeg nærmede mig min 12-års fødselsdag, inviterede biskop Dal Guymon mig til at modtage Det Aronske Præstedømme og blive ordineret til diakon. Jeg var ikke sikker på, hvad det betød, men jeg sagde ja. Så sagde han: »Hvorfor beder du ikke din far om at følge dig herhen næste søndag, så ordinerer vi dig.«

Min far og hans familie var holdt op med at gå i kirke, da han var omkring 13 år. Som voksen tilbragte han de fleste weekender på de lokale barer eller med fluefiskeri. Han havde tjent i den amerikanske flåde under 2. verdenskrig og Koreakrigen. Han røg cigarer, drak og svor, men i vores lille by i Montana havde han ry for at være ærlig og fair.

Da min far tog mig med i kirke den næste søndag, var det en stor ting. Da tiden var inde, kaldte biskop Guymon mig op og bad mig sætte mig i en stol. Adskillige mænd – men ikke min far – lagde deres hænder på mit hoved og udførte ordinancen.

Jeg følte den tunge vægt af flere store hænder hvile på mig. Min far, der sad på en bænk et par meter væk, følte en anden slags pres – i brystet. En stemme talte til ham og sagde: »Du er nødt til at være der for din dreng, næste gang det sker.«

I de uger, der fulgte, ændrede min far sit liv og begyndte at gå i kirke hver søndag. Snart blev Kirken det centrale fokus i vores familieliv.

Min far blev vejleder for diakonernes, lærernes og præsternes kvorum for mig, min søndagsskolelærer og min basketball-, softball- og volleyballtræner. Mens vi sammen var hjemmelærerkammerater, hjalp min far andre mænd og familier med igen at blive aktive i Kirken.

Med hjælp fra min far oplevede jeg min egen personlige og forvandlende omvendelse. Siden da har jeg prøvet at være opmærksom på mænd, der ligesom min far kan reagere på en opfordring og blive den bedste far, de kan være.

Jeg vil for evigt være taknemmelig for det, som min onkel Bill, en venlig primarylærer, en klog biskop og min far gjorde for mig for 60 år siden.