Hvis han kan forvandle vand til vin …

Hvorfor var mirakler så vigtig en del af Frelserens tjenestegerning? Det var de bestemt delvist på grund af hans medfølelse for dem, der var i bekneb (se Mark 1:41). Derudover var miraklerne et vigtigt bevis på hans guddommelige magt og myndighed (se Mark 2:5, 10-11). Mirakuløse begivenheder kunne også styrke troen og henlede opmærksomheden på hans budskab (se Joh 2:11; 6:2).

Desuden er det blevet påpeget for mig, at Frelserens mirakler ikke blot fik folk til at høre budskabet; de hjalp med at forkynde budskabet.² Da jeg spurgte mig selv, hvad jeg kunne lære om Jesus Kristus og hans guddommelige mission af, at han forvandlede vand til vin, begyndte jeg at se nye ting.

Her er tre lektier, jeg har lært af miraklet i Kana om Frelseren og hans kraft til at frelse.

Da Maria bad Jesus om hjælp, svarede han: »Min time er endnu ikke kommet« (Joh 2:4). Uden flere detaljer i Johannes’ optegnelse står det ikke klart, hvad præcis Maria forventede, eller hvad Jesus mente med sit svar om, at hans time endnu ikke var kommet.

Denne vending forekom mig at være meget vigtig. Det er muligt, at Jesus henviste til en begivenhed i den nære fremtid, såsom begyndelsen på sin offentlige tjenestegerning. På samme tid er sætningen som et ekko, der lyder gennem Johannes’ optegnelse, og som ofte peger fremad mod det ultimative mirakel, hans sonoffer (se Joh 4:21-23; 5:25-29; 7:30; 8:20). Til sidst gentages sætningen ved slutningen af hans jordiske tjenestegerning, hvor »Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen« (Joh 13:1, fremhævelse tilføjet, se også Joh 12:23, 27; 16:32). Og inden han gik til Getsemane, bad han: »Fader, timen er kommet. Herliggør din Søn, for at Sønnen kan herliggøre dig« (Joh 17:1, fremhævelse tilføjet).

At se Johannes gentage denne sætning gennem hele sin optegnelse hjalp mig til at se slutningen allerede fra begyndelsen. For det første forvandlede Jesus vand til vin for at stille den fysiske tørst. Dernæst brugte han til sidst nadvervin til at repræsentere sit forsonende blod, hvilket muliggjorde evigt liv og gjorde det muligt for dem, der tror på ham, aldrig at tørste igen (se Joh 4:13-16; 6:35-58; 3 Ne 20:8).

Efter Maria havde bedt Jesus om hjælp, sagde hun til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer« (Joh 2:5). Der er en lektion i denne udtalelse og i de fascinerende ligheder mellem denne beretning og beretningen om Josef i Egypten.

»Hele Egypten sultede, og folket råbte til Farao om brød; men Farao sagde til alle egypterne: ›Gå til Josef, og gør, hvad han siger til jer!‹« (1 Mos 41:55, fremhævelse tilføjet).

Maria havde måske ikke til hensigt at skabe denne forbindelse, og det havde Johannes måske heller ikke. Men da jeg bemærkede lighederne, kom der to tanker til mig.

For det første så jeg endnu en måde, hvorpå Josef og andre personer fra Det Gamle Testamente forudså Jesus Kristus og hans mission. Men endnu vigtigere mindede beretningerne om Egypten og Kana mig om, at Jesus Kristus ikke alene kan frelse os fra synd og død gennem sin forsoning – som han senere repræsenterede med brød og vin – men han kan også frelse os fra fysiske, sociale og andre udfordringer. Da folket løb tør for brød, bad Farao dem om at gøre, hvad Josef sagde. Det gjorde de, og de fik brød og blev reddet fra fysisk lidelse. Da tjenerne løb tør for vin, bad Maria dem om at gøre, hvad som helst Jesus sagde. Det gjorde de, og de fik vin, og de involverede blev reddet fra at tabe ansigt.

Billede

Jesus med en mand og et barn

Balsam i Gilead, af Annie Henrie Nader, må ikke kopieres

Hvis vi er villige til at gøre, hvad som helst Jesus siger, kan han gøre som lovet for os og udføre mirakler i vores liv (se Hebr 10:35-36). At blive frelst er det største af alle hans mirakler, og det kræver lydighed fra vores side (se L&P 14:7; TA 1:3).

Frelseren bad tjenerne om at fylde seks vandkar af sten med vand. »Og de fyldte dem helt op« (Joh 2:6-7).

Selvom eksperter har foreslået forskellige mængder, kan man nok roligt sige, at hvert kar indeholdt adskillige liter. Om det er sværere at forvandle en liter end 100 liter vand til vin, ved jeg ikke. Det, der har ændret mit liv, er tanken om, at Jesus har kraften til at ændre en ting til noget helt andet. Han lavede ikke kun vand med vinsmag. Han tog vand i al dets enkle molekylære struktur og forvandlede det til vin, en kompleks blanding af hundredvis af kemiske sammensætninger.

Hvis han kan gøre det, så kan han også vende mine udfordringer til velsignelser – ikke blot tilføje et positivt element til stormen, men ændre selve prøvelsen til noget godt, der velsigner mig (se Rom 8:28; 2 Ne 2:2).

Og hvis han kan gøre det med én udfordring, kan han gøre det med dem alle. Så når livet er fyldt til randen af prøvelser, så husk, at han kan forvandle vand til vin. Han kan give hovedpynt i stedet for aske (se Es 61:3). Han kan tage det onde og vende det til noget godt (se 1 Mos 50:20). Han kan vende mine fejl til fremgang og tage mine synder og ændre fordømmelse til udvikling.³

Og for mig er denne erkendelse den mest betydningsfulde af alle. Dette mirakel, som jeg engang overså, har lært mig, at hvis vi har tro til at gøre det, han beder os om, kan han ændre os fra det, vi var, til det, vi kan blive – til at blive ligesom ham.