2023
Forbered jeres åndelige jord
Januar 2023


»Forbered jeres åndelige jord«, Liahona, jan. 2023.

Kom og følg mig

Forbered jeres åndelige jord

Lignelsen om sædemanden kan hjælpe os til at blive klar til vores studium af Kom og følg mig for Det Nye Testamente i år.

En af mine yndlingslignelser i Det Nye Testamente er lignelsen om sædemanden, som findes i Matthæus 13:3-23 (se også Mark 4:3-20; Luk 8:5-15). I denne lignelse sammenlignes de måder, hvorpå folk modtager ordet (frøet) med forskellige typer af jord. Vi lærer, at hver jordtype har et vigtigt karaktertræk, enten godt eller dårligt.

Vi læser ofte denne lignelse og tænker, at den beskriver folks villighed til at acceptere og efterleve evangeliet. Mens dette er sandt, tror jeg, at lignelsen også kan beskrive vores personlige fremgang, når vi udvikler os i tro og evangelisk kundskab. Med andre ord, er vi ikke altid fastlåst i en bestemt type eller grad af tro. Vi kan med tro og en indsats gøde vores åndelige jord, så den vil frembringe bedre frugt.

Jeg vil gerne udforske denne tanke med jer, da den har hjulpet mig til at forstå denne lignelse på et dybere plan. Jeg tror, at når vi forbereder os på vores studium af Kom og følg mig for Det Nye Testamente det kommende år, kan en gennemgang af lignelsen om sædemanden hjælpe os til at forberede vores hjerte på at modtage evangelisk sandhed.

Modtag evangeliets frø

I lignelsen lærer vi, at da sædemanden såede:

  • Faldt nogle frø på vejen, og fuglene spiste dem.

  • Faldt nogle på klippegrund. De spirede, men blev svedet af solen.

  • Faldt nogle mellem tidsler, og tidslerne kvalte dem.

  • Faldt nogle i god jord og gav udbytte.

Herren har forklaret:

»Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen.

Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med glæde, når han hører det;

men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra.

Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men lader denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæle ordet, så det ikke bærer frugt.

Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så det bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold« (Matt 13:19-23; fremhævelse tilføjet).

Lad os se på hver jordtype og se, hvad der kan gøres for at forbedre den.

Billede
frø og fugle

Illustrationer: David Green

Jorden i vejsiden

Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Den sæd, der ›faldt … på vejen‹ (Mark 4:4) nåede ikke den jordiske muld, hvor den måske kunne have groet. Den er ligesom lærdomme, der falder på et forhærdet eller uforberedt hjerte.«1

Derudover forstår vi sommetider ikke det, vi hører eller læser i skriften, fordi vores hjerte er uforberedt. Hvad bør vi gøre, når det er tilfældet?

Vi kan søge en forklaring hos de personer, der forstår. Vi kan spørge missionærerne, vores søndagsskolelærer, vores præstedømme- eller organisationsleder, vores seminar- eller institutlærer, vores omsorgsbrødre eller -søstre, eller vores trofaste forældre og familiemedlemmer. Vi kan studere generalkonferencetaler. Appen Evangelisk Bibliotek indeholder en mængde ressourcer, der kan hjælpe os til at søge mere forståelse.

Vi bør også bede Gud om mere lys. Hvis vores hjerte er åbent, vores hensigt er oprigtig, og vi har tro på Kristus, vil vi modtage kundskab om evangeliets sandheder (se Moro 10:4-5). Herren har sagt:

»Bed, og der skal gives jer; søg, og I skal finde; bank på, og der skal lukkes op for jer.

For enhver, der beder, får; og den, der søger, finder; og for den, der banker på, skal der lukkes op« (3 Ne 14:7-8).

Billede
frø og sten

Klippegrunden

Nogle mennesker hører det gengivne evangelium gennem missionærerne, føler Kristi kærlighed og deltager i og nyder Kirkens møder. Men med tiden fortsætter livets vanskeligheder. De oplever, at livet ikke er blevet forvandlet til en strøm af aldrig ophørende velsignelser. Deres tro mindskes, og de glider væk.

Nogle ser også »klippegrund«, når de deltager i et møde eller en konference og føler sig inspireret til at gøre alt rigtigt fra det øjeblik af. Men om mandagen vender de tilbage til deres almindelige pligter. Udfordringerne på arbejdet er stadig svære. Fristelser virker i overvældende grad tiltrækkende. Og deres ønske om at forbedre sig åndeligt mindskes eller forsvinder.

De lærer på den hårde måde, at uden dybe åndelige rødder til at holde os fast i vinden, give os næring, når vi er sultne, eller opfriske os, når solen varmer, kan vi omkomme åndeligt.

Hvordan kan vi forbedre den stenede jord? Fjern stenene og styrk vores åndelige rødder.

Det kan være en udfordring at fjerne sten. Det kan kræve, at der skabes et miljø, hvor tro opmuntres. Det kan kræve, at man stifter nye venskaber og afholder sig fra det onde (se 1 Thess 5:22).

Billede
hænder, der holder sten

For at have styrke til at fjerne sten har vi brug for Frelserens hjælp. Det sker, når vi tager imod de pagter, han tilbyder. Det begynder med at tage imod invitationen til at blive døbt. Det betyder at blive bekræftet og modtage Helligåndsgaven. Det betyder at tage imod enhver pagt, vi stadig mangler, såsom at modtage præstedømmet eller tage til templet. Det betyder at komme i kirke og forny pagter ved at nyde nadveren hver uge.

Når prøvelser og fristelser kommer, kan vi holde fast ved de pagter, vi har indgået med Herren. »Vi er sikkert knyttet til og med Frelseren, når vi trofast husker og gør vores bedste for at leve i overensstemmelse med de pligter, vi har accepteret,« har ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum sagt. »Og det bånd med ham er kilden til åndelig styrke i alle faser af vores liv.«2

Billede
frø og torne

Jord blandt tidsler

Denne jord giver planter mulighed for at vokse, heriblandt tidsler. Tidslerne er »livets bekymringer og rigdomme og nydelser,« der forårsager, at vi »ikke bærer moden frugt« (Luk 8:14).

Hvad sker der, når vi tager imod pagter, men ikke længere går på pagtsstien? Eller vi tager nadveren, men beder ikke om tilgivelse, fordi vi ikke engang tænker på vores fejl længere. Eller vi beder om tilgivelse, men nægter at tilgive andre. Vi accepterer templets pagter, men undlader at drage omsorg for de trængende. Vi tilsidesætter muligheder for at fortælle andre om evangeliet, fordi vi frygter, at det kan virke upassende eller er pinligt, eller fordi vi ikke længere ved, hvad vi skal sige.

Løsningen er at efterleve den pagt, vi indgik, da vi blev døbt, »at sørge med dem, der sørger … at trøste dem, der står i behov for trøst, og at stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder, hvor [vi] måtte befinde [os], ja, indtil døden« (Mosi 18:9).

Vi fjerner ukrudt, når vi omvender os hver dag, foretager små eller store tilpasninger og vender tilbage til pagtens lige og snævre sti.

Vi nægter at lade livets ukrudt kvæle os. Det gør vi ved at forvandle vores hjem til et tilflugtssted for tro. Vi søger efter det, der indbyder til Åndens indflydelse. Vi afviser det, der driver den indflydelse væk. Og vi tjener i Guds rige – i vores kaldelser, i templet, ved missionering og i vores familie.

Den gode jord

Der er mange, der hører ordet, forstår det og lader det vokse i deres hjerte. Til dem siger Herren: »[Jeg] har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt« (Joh 15:16). For sådanne personer er svaret at bevæge sig fremad i tro og holde ud i gode gerninger.

Præsident Oaks har sagt: »Hvad gør vi med Frelserens lærdomme i vores tilværelse?«3 Må vi i år, når vi forbereder os på at studere Det Nye Testamente, komme Frelseren nærmere og gøde vores åndelige jord, så vi kan modtage ordet. Så kan vi frembringe de frugter, han beder os om at frembringe ved at acceptere og forny de pagter, der knytter os til ham, ved at tjene Gud og elske vores næste og ved at gå fremad pagtsstien, der en dag vil føre os tilbage til vores himmelske hjem.