Kun digitalt: Unge Voksne
Værdige arvinger
Hvis vi virkelig forstår, at vi hver især bliver trænet til at blive mere som vor himmelske Fader, bliver det muligt at forandre os.
Da jeg voksede op, husker jeg, at jeg blev undervist om, at jeg er Guds barn – hvad enten det var at synge sangen i Primary, høre den fra mine forældre derhjemme eller lytte til kirkeledere forkynde den fra talerstolen. Det er en læresætning, vi aldrig holder op med at høre om. Som præsident Russell M. Nelson sagt til Kirkens unge voksne: »Mine kære venner, I er bogstavelig talt Guds åndelige børn«.1
Selvom det er en læresætning, som jeg altid har troet på, tror jeg ikke, at jeg altid har forstået den. Som præsident Boyd K. Packer (1924-2015) har sagt: »Den sande lære ændrer, når den forstås rigtigt, holdning og opførsel.«2
Med læresætningen om guddommelig identitet indså jeg, at jeg var barn af himmelske forældre, men min indstilling og adfærd blev ikke ændret på grund af den kundskab. For mig betød det at være Guds barn, at der var nogen, der elskede mig og tog sig af mit velbefindende. Og selvom det er sandt, havde jeg ikke tillagt mig det aspekt af den identitet, der gør mig i stand til at ændre mig.
Men en dag hjalp Gud mig til at få en dybere forståelse. Da jeg en morgen studerede mine skrifter, ledte Ånden mig til nogle få vers i Romerne 8. Versene 16–17 siger »Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn.« Det havde jeg hørt før. Men jeg fortsatte og læste det næste vers, som forklarer: »Og hvis børn, så arvinger; Guds arvinger og Kristi medarvinger«. Så snart jeg læste disse ord, bar Ånden vidnesbyrd for mig om, at jeg er Guds barn med et guddommeligt formål her på jorden. Det sank dybere ind i mig, end det nogensinde havde gjort før. I det øjeblik føltes det, som om jeg bar på en fakkel, der lige var blevet tændt. Jeg kunne tydeligt se nu, at vi som Guds børn er på en sti, der ikke blot fører os tilbage til vor himmelske Fader, men også hjælper os til at blive mere som ham. Denne nye forståelse begyndte at varme mig og oplyse min vej.
Det har haft en stor indflydelse på mit liv at vide, at jeg er Guds søn, og at jeg er bestemt til at blive mere som ham. Det har ændret min måde at tænke og handle på i hverdagssituationer. Livet igennem er der et utal af krav til os – fra at skulle tjene til livets ophold til at få gode karakterer i skolen til at hjælpe syge familiemedlemmer og tilmed til at tilberede almindelige måltider. Livet kan være meget stresset. Men fordi jeg forstår min identitet som Guds søn, kan jeg se mine udfordringer som en mulighed for at vokse. Gud prøver ikke at straffe mig eller gøre tingene sværere ved at stille så mange krav til mig. I stedet hjælper han mig til at blive en værdig arving.
Da jeg fik en dybere forståelse af denne læresætning, begyndte jeg naturligt at ændre min indstilling og adfærd omkring enkle ting i mit liv. Jeg begyndte for eksempel at rede min seng og gøre mit værelse rent hver morgen, ikke fordi der var nogen, der kom for at se, om jeg havde gjort mine pligter, men fordi jeg vidste, at Gud var ren og organiseret. Jeg indså, at hvis jeg skal være i stand til at have samme position som ham en dag, har jeg også brug for at være ren og organiseret. Jeg begyndte at se disse opgaver som muligheder for at omvende mig og udvikle mig til at blive mere som Gud.
En forståelse af denne grundlæggende lære har forandret mig til det bedre. Den har vejledt mine tanker og handlinger, når jeg sætter mål og forbereder mig på fremtiden. Den har hjulpet mig til at undgå det onde, når jeg erkender, at synd og det at give efter for fristelse hindrer mig i at nå mit fulde potentiale. Men vigtigst af alt så ved jeg, at denne sandhed har motiveret mig til at forandre mig. Jeg skifter bevidst og konstant min adfærd for at rette dem ind efter dem, som en potentiel arving til Guds rige har.