2023
Sting af tjeneste
Juli 2023


Kun digitalt

Sting af tjeneste

Forfatteren bor i Alabama i USA.

Denne aldrende mor og datter og menighedssøstre velsigner familier, der mistede et spædbarn.

Billede
hænder syr en kjole

Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har ved generalkonferencen sagt, at »alle Guds børn, der lytter til min røst, har modtaget et kald fra Herren Jesus Kristus …

Men Guds pagtsdøtre og -sønner deler alle et vigtigt og glædeligt kald. Det er at tjene andre for ham«.1 Det kald gælder for dem, der holder pagter i alle aldre – det være sig otte eller 108.

99-årige Louise Allred har brugt det meste af sit liv på at tjene andre, og for nylig lærte hun en ny måde at tjene på af sin datter, Mary Helen.

For tre år siden ledte Mary Helen ikke efter noget specifikt, da hun loggede ind på JustServe.org. Hun kiggede rundt og så et behov for en nonprofit-gruppe af frivillige, der syede donerede bryllupskjoler om til sorgklæder for nyfødte, der aldrig forlader hospitalet.

Billede
kvinder syr kjoler

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Med en overbevisning i sit hjerte om, at hun havde fundet noget, hun ønskede at gøre kontaktede Mary Helen og hendes lokale Hjælpeforening formanden for organisationen. Der blev planlagt en aktivitet for søstrene i menigheden, og 10-12 bryllupskjoler blev skilt ad i tjenesteprojektet. Mary Helen tog stykkerne med hjem og lavede babykjoler af dem.

Da Mary Helen lavede hver enkel kjole, bad hun for hver forælder og familie, der ville bruge den kjole, hun lavede. Det føltes dybt tilfredsstillende for hende åndeligt, at hun kom Frelseren nærmere ved at følge hans formaning om at elske hinanden (se Joh 13:34-35, se også 1 Joh 4:11). Meget hurtigt indså Mary Helen, at en engangsaktivitet ikke ville være nok for hende. Hun opdagede, at JustServe.org ville være en partner i mange projekter for hende.

Billede
to kvinder sidder ved siden af hinanden

Foto brugt med tilladelse af forfatteren

Mary Helens mor, Louise, begyndte også at hjælpe. Hun skiller brudekjolerne ad sting for sting. Alt vaskes, skæres, stykkes og syes derefter for at lave babykjoler, og derefter broderes udsmykningen i hånden. Hver babykjole tager omkring to timer at lave.

Sammen producerer denne mor og datter mere end 100 kjoler til afdøde babyer hvert år. Hospitaler overalt i Alabama i USA byder disse bidrag velkommen.

Mary Helen siger, at hun og hendes mor nyder denne tid, de tilbringer sammen med at tjene vor himmelske Faders små børn og deres familier, som tiden tillader det. Præsident Russel M. Nelson belærte:»Vores største glæde kommer, når vi hjælper vores brødre og søstre, lige meget hvor vi bor i denne vidunderlige verden. At give for at hjælpe andre – at gøre en bevidst indsat for at tage sig lige så meget af andre eller mere, end vi tager os af os selv – er vores glæde. Jeg kunne tilføje, især når det ikke er bekvemt, og når det fører os ud af vores komfortzone. Efterlevelse af denne anden store befaling er nøglen til at blive en sand Jesu Kristi discipel«.2

Udover den glæde, som denne tjeneste giver, elsker Louise den udfordring og følelse, indsatsen giver hende. Mary Helen siger, at dette bånd mellem hende og hendes mor også er blevet en meget værdsat fælles oplevelse.

»Alle kan tjene,« siger Mary Helen – man er bare nødt til at finde ud af, hvad der virker for jer!