Hvordan jeg overvandt mit stofmisbrug gennem styrke i Jesus Kristus

Billede

en mand står ved en skillevej

Jeg blev født ind i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, døbt af min far som otteårig og var fuldt aktiv i Kirken i min ungdom. Da jeg var færdig med min mission, var mit næste mål i livet at finde en speciel Guds datter, som jeg kunne gifte mig med i templet.

Men jeg begyndte at søge usund underholdning og give efter for fristelser. Jeg begyndte at date uden for Kirken. Gradvist begyndte jeg at gå på kompromis med mine personlige standarder, og jeg blev inaktiv i Kirken. Til sidst giftede jeg mig med en uden for Kirken, og senere endte vores ægteskab i skilsmisse.

Jeg fortsatte med at give efter for fristelse. Inderst inde havde jeg stadig et vidnesbyrd og en længsel efter at blive gift med en i templet, men jeg følte mig uværdig til disse velsignelser. Jeg opgav håbet om, at jeg nogensinde ville blive gift i templet eller få børn, så jeg begravede mine skyldfølelser og håndterede mine følelser af værdiløshed med at søge verdslig lykke.

En aften i mine 30’er blev jeg martret af skyldfølelse over alle mine moralske overtrædelser. Jeg faldt på mine knæ og anråbte Herren med guddommelig sorg over de synder, jeg havde begået. Jeg lovede at efterleve kyskhedsloven og ændrede min adfærd.

Men det var ikke min eneste kamp. Jeg fortsatte med at bruge de næste syv år på at vælte mig i stofmisbrugets dyb.

Jeg følte mig helt alene og fanget i min afhængighed af kemikalier. Jeg følte mig ekstremt syg i mit hoved, hjerte og krop, og jeg følte mig på dødens rand mange gange. Jeg havde opgivet alt håb om, at jeg nogensinde ville blive fri for afhængighedens og depressionens lænker, der holdt mig nede.

En dag stod jeg ved en skillevej; Jeg var nødt til at beslutte mig for, om jeg ville falde længere ind i dette liv fyldt med afhængighed og prøve at klare livet på gaden. Men jeg vidste, at den beslutning helt sikkert ville føre til min død. Jeg vidste, at hvis jeg ikke valgte den mulighed, så var jeg nødt til at vende om på mit liv og vende tilbage til Jesus Kristus.

Jeg sad i min bil og var helt overvældet af en invaliderende frygt. Med min telefon i hånden stirrede jeg på min fars kontaktoplysninger. Jeg var så syg i min sjæl og tung i hjertet, at jeg manglede energien til overhovedet at kunne udtale ord. Jeg følte, at hvis jeg ringede og bad om hjælp, så ville jeg vælge livet, og hvis jeg ikke ringede, ville jeg helt sikkert vælge død og fordømmelse.

Det tog mig over en time at mønstre nok mod til at ringe til ham og spørge, om jeg kunne komme forbi. Da jeg kom derhen, havde mine forældre og jeg en lang samtale, hvorefter min far tilbød at give mig en præstedømmevelsignelse.

Jeg tog imod tilbuddet og satte mig ned og følte mig ydmyg og oprigtigt angrende. Jeg udøvede min tro på Gud og hans præstedømmes kraft. Jeg søgte virkelig vor himmelske Faders hjælp. Under velsignelsen vendte mine tanker sig mod ham og bønfaldt ham om, at han ville velsigne mig med styrke og kraft, når jeg prøvede at overvinde denne afhængighed. »Jeg beder dig, jeg vil ikke leve sådan her mere,« bad jeg for sig selv. »Hjælp mig med at kravle op af det hul, jeg er havnet i. Hjælp mig, for jeg kan ikke gøre det på egen hånd«.

Min fars hænder skælvede, da han talte med kraft og overbevisning, mens han administrerede præstedømmevelsignelsen. Han sagde, at Satan arbejdede hårdt på mig for at holde mig fra mit store potentiale. Jeg følte, at mine beslutninger også holdt mig fra at velsigne og opløfte andre, der kunne have gavn af, at jeg var et retskaffent eksempel og indflydelse. Velsignelsen mindede mig også gentagne gange om, at jeg har mulighed for at overvinde mine afhængigheder.

Jeg vidste, at der ikke er nogen synd, jeg har begået, som jeg ikke kan vende tilbage fra. Som præsident Boyd K. Packer (1924-2015) sagde:

»Jeg kender ikke til synder forbundet med den moralske standard, som vi ikke kan blive tilgivet for … Formlen er udtrykt med 41 ord:

›Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem.

Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem‹ [L&P 58:42-43]«.¹

I den velsignelse, min far gav mig, blev jeg også velsignet med kraft og styrke til at overvinde mine trængsler. Jeg ved, at min far virkelig var inspireret og talte med Guds myndighed.

Da velsignelsen var forbi, stod jeg og omfavnede min far. Vi holdt hinanden og krammede i lang tid. Min mor sluttede sig til os ved at lægge sine arme om os begge to, mens jeg hulkede og hulkede ved min fars skulder og følte en overvældende overflod af kærlighed og taknemlighed i mit hjerte.

Alle mine følelser af håbløshed forsvandt. Jeg begyndte at mærke den fysiske trang til afhængighed og den tunge sky af depression og utilstrækkelighed, der havde plaget mig så længe, blive vasket væk. Jeg følte øjeblikkeligt en ny appetit på og begejstring for livet og for alle de muligheder for glæde, jeg kunne opnå, hvis jeg valgte det rette og underkastede mig min himmelske Faders vilje. Jeg ønskede at leve med den indstilling, som Jesus Kristus var et eksempel på i alt: »Ske ikke min vilje, men din« (Luk 22:42).

Jeg gik fremad på min vej mod vor himmelske Fader og Jesus Kristus med fornyet beslutsomhed og styrke.

Nogen tid senere fortsatte modstanderen sine fristelser. En person, jeg var tæt med, blev ved med at prøve at overtale mig til at komme over og drikke med ham. Han pressede mig med løgnen om, at druk ikke er noget særligt, så længe du ikke er alkoholiker. Jeg følte den indre kamp – på den ene side ønskede jeg at have det forhold og fællesskab med den person, men på den anden side ønskede jeg at vise vor himmelske Fader min kærlighed og taknemlighed ved at holde visdomsordet. Mens jeg kæmpede med disse tanker, udsendte min telefon en lyd og lyste op i den anden ende af værelset. Jeg gik hen for at se, hvad det var – en Facebook-meddelelse med et citat fra præsident Thomas S. Monsons tale »Principper og løfter«:

»Visdomsordet … giver specifikke retningslinjer om den mad, vi spiser, og den forbyder anvendelse af noget, der er skadeligt for vore legemer.

De, der er lydige mod Herrens befalinger, og som trofast overholder visdomsordet, bliver lovet bestemte velsignelser, blandt andet et godt helbred og større fysisk udholdenhed (se L&P 89:18-21)«.²

Det er mit vidnesbyrd, at vor himmelske Fader fandt det passende at sende mig det specifikke budskab på præcis det tidspunkt, hvor jeg kæmpede. Selvom svarene måske ikke altid kommer direkte, og vi altid bør stræbe efter at følge befalingerne, var jeg taknemlig for den velsignelse. Jeg vidste, hvad min beslutning skulle være, og hvilken kurs jeg skulle følge i mit liv. Jeg var nødt til at bekende og aflægge mine synder og fortsætte med at vende mig væk fra al ugudelighed. Jeg var nødt til at blive helliggjort gennem Jesu Kristi kraft og hans forsoning. Jeg forstod, at »dette liv er tiden for mig til at berede mig til at møde Gud« (Alma 34:32) og til at »prøve [mig selv] hermed for at se, om jeg vil gøre alt, hvad Herren [min] Gud vil befale mig« (Abr 3:25). Jeg forstod, at dette er tiden til at overvinde min fysiske afhængighed, mens jeg stadig har et jordisk legeme. Og jeg forstod, at jeg var nødt til at vise vor himmelske Fader en mægtig forandring i hjertet (se Mosi 5:2, se også Alma 5:12-14) og »ikke mere have tilbøjelighed til at gøre ondt, men til bestandigt at gøre godt« (Mosi 5:2).

Gennem omvendelse (herunder at arbejde med mine præstedømmeledere) efterfulgt af enhver retfærdig beslutning, jeg har truffet siden da, har jeg åbnet mig for himlens døre og ladet vor himmelske Fader udøse sine velsignelser over mig.

Nogle få måneder efter min forandring i hjertet kom min kommende hustru, Malaina, ind i mit liv, og vi begyndte at date. Jeg var taknemlig for nu at være klar til vores fremtid sammen. At date Malaina var virkelig som en eventyrlig drøm, der gik i opfyldelse! Vi var begge blevet såret af tidligere forhold, og vi fandt kærlighed og forståelse i hinanden. Vi ønskede begge af hele vores hjerte at være værdige til et tempelægteskab. Seks måneder efter vi begyndte at date, blev vi beseglet i templet i Seattle i Washington.

Vor himmelske Fader velsignede mig med en kærlig hustru, der forstår kraften i Jesu Kristi forsoning, og hvad det betyder at blive renset gennem omvendelse. Malaina elsker mig som den mand, jeg er i dag, og ikke for fortidens fejltrin. Hendes personlige vidnesbyrd og kærlighed til Frelseren giver mig konstant styrke og et ønske om at opfylde hele formålet med min skabelse. Hun er virkelig den partner, jeg altid har drømt om at få, og sammen er vi blevet velsignet med to børn.

Jeg synes, at det er forbløffende, hvor meget mit liv har ændret sig til det bedre på blot nogle få korte år. Jeg føler, at det er et sandt mirakel, at jeg har kunne rejse mig fra det hul, jeg engang var i, til det sted, hvor jeg er nu. Det er mit vidnesbyrd, at gennem oprigtig omvendelse og tro på Jesus Kristus er alt muligt! Det er jeg et levende bevis på.