»Vores kald til at dele Frelserens evangelium«, Liahona, juli 2023.
Vores kald til at dele Frelserens evangelium
Som Guds tjenere er vi kaldet til at dele det håb, som Frelseren tilbyder gennem sit liv, sine lærdomme, sin forsoning og sit gengivne evangelium.
Som unge missionærer i England underviste min kammerat og jeg en mand, der havde oplevet forfærdelige, livstruende begivenheder under Anden Verdenskrig. Han havde været involveret i bevæbnede konflikter på land og overlevede derefter et ødelæggende angreb på det skib, som han var på, inden han vendte hjem til England. Da han endelig ankom til England, blev han så overvældet af følelser og taknemlighed for at være kommet sikkert hjem, at han knælede, kyssede jorden og opsendte en taksigelse.
Da vi underviste ham om genoprettelsen og beskrev Joseph Smith første syn, græd han. Med tårer i øjnene beskrev han det overvældende vidnesbyrd, han havde modtaget. Han forklarede, at budskabet om genoprettelsen gav ham lignende følelser, som han havde følt, da han vendte sikkert tilbage til engelsk jord. Han følte, at han havde en evig skæbne.
»Det gengivne evangelium tilbyder det lys, som Guds børn har brug for i en omtumlet tid,« siger ældste Quentin L. Cook (øverste række, femte fra højre), der tjente i Den Britiske Mission med ældste Jeffrey R. Holland (øverste række, syvende fra venstre).
Til højre: Foto brugt med tilladelse af forfatteren
Vores kaldelse som Guds tjenere
Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er vi Guds tjenere. Som hans tjenere er vores mission at dele det håb, som Frelseren tilbyder gennem sit liv, sine lærdomme, sin forsoning og sit gengivne evangelium, med andre – som dem jeg underviste i i England (se 3 Ne 27:13-14). Det er ikke en let opgave i en verden fyldt med tvivl, fortvivlelse og mørke, men det gengivne evangelium tilbyder netop det lys, som Guds børn har brug for i turbulente tider.
Præsident Russell M. Nelson har erklæret, at verden nu mere end nogensinde før har brug for Jesu Kristi evangelium: »Hans evangelium er det eneste svar, når mange i verden er lamslået af frygt. Dette understreger det presserende behov for, at vi følger Herrens instruktion til sine disciple om at ›gå ud i alverden og prædik[e] evangeliet for hele skabningen‹ [Mark 16:15, fremhævelse tilføjet; se også Matt 28:19]. Vi har et helligt ansvar for at dele Jesu Kristi kraft og fred med alle, der vil lytte, og som vil lade Gud råde i deres liv.« Præsident Nelson tilføjede: »Vi har alle en rolle at spille i indsamlingen af Israel.«1
En måde, vi opfylder den rolle på, er ved at acceptere kaldelsen til at tjene som fuldtidsmissionærer. Vi ved, som præsident Nelson for nylig understregede, at ansvaret for fuldtidsmissionering primært hviler på unge mænd, der er blevet bevaret til indsamlingen i de sidste dage. For dem er missionering et »præstedømmeansvar«. Selvom missionering er valgfrit for unge kvinder, har præsident Nelson bedt dem om at spørge Herren, om han ønsker, at de også tjener. »Det, I bidrager med i dette værk, er storslået!« har han fortalt dem. Og selvfølgelig har Herren brug for seniorægtepar til at tjene, som deres omstændigheder tillader det. »Deres indsats er«, med præsident Nelsons ord, »ganske enkelt uerstattelig.«2
En anden måde, hvorpå vi kan opfylde vores rolle i Israels indsamling, er at huske vores pagt om at »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9). Vi har ikke brug for en kaldelse som fuldtidsmissionær for at stå som et vidne. Når vi efterlever evangeliet, elsker og tjener andre, forbliver trofaste under fristelse og forfølgelse og bærer vidnesbyrd i ord og gerning, vil vi drage andre til Jesus Kristus.
Det kan være skræmmende at fortælle andre om evangeliet, selv for dem, der allerede har tjent på en mission. Men når vi har et stærkt vidnesbyrd om Frelseren og genoprettelsen, kan vi ikke lade være med at bære vidnesbyrd om det, vi ved.
Betydningen af et vidnesbyrd
Hvordan styrker vi vores vidnesbyrd, så vi kan blive effektive missionærer? Vi er ganske enkelt nødt til at følge vores levende profets råd. Vores vidnesbyrd vokser, når vi:
-
Sætter gang i vores åndelige momentum.3
-
Tager os tid til Herren.4
-
Styrker vores åndelige fundament.5
-
Lader Gud råde i vores liv.6
-
Hører ham.7
Når vi studerer præsident Nelsons ord og giver agt på hans råd, vil vi styrke vores vidnesbyrd om Frelseren og hans evangelium, den rolle profeten Joseph Smith spillede i genoprettelsen, sandfærdigheden af Mormons Bog og kaldelsen af nutidige profeter og apostle. Et styrket vidnesbyrd vil forberede os på – og øge vores ønske om – at give agt på præsident Nelsons profetiske kald til at indsamle Israel på begge sider af sløret.
For at fortælle om evangeliet effektivt behøver vi ikke at være en begavet taler. Vi behøver ikke at kende hvert eneste bogstav og hver tøddel af evangelisk lære. Vi behøver ikke at lære tonsvis af skriftsteder udenad. Vi behøver ikke engang at være højtuddannede. De ting kan hjælpe os til at dele vores budskab, men sand kraft til omvendelse kommer fra et ydmygt hjerte, et levende vidnesbyrd og et bekræftende vidnesbyrd fra Helligånden.
»Intet menneske,« sagde profeten Joseph Smith, »kan forkynde evangeliet uden Helligånden.«8
»Ild i mine knogler«
I 1830, efter at have hørt missionærer undervise i det gengivne evangeliums budskab, ønskede Brigham Young selv at vide sandheden af det, de underviste i. Metodisk studerede han Mormons Bog såvel som karakteren hos dem, der vidnede om den, og om profeten Joseph Smith.
Der var noget ved disse første missionærer, der rørte Brighams hjerte og sjæl. »Deres vidnesbyrd var som ild i mine knogler,« sagde han.9
En af disse missionærer, Eleazer Miller, havde kun været medlem af Kirken i fire måneder.10 Han var, i dagens talesprog, en »grøn missionær«, og han var ikke en god offentlig taler. Men det betød ikke noget.
Eleazer Miller
Flere år senere erklærede præsident Brigham Young: »Da jeg så en mand uden talefærdigheder eller evner indenfor offentlig tale, som blot kunne sige: ›Jeg ved ved Helligåndens kraft, at Mormons Bog er sand, og at Joseph Smith er Herrens profet‹, oplyste Helligånden, der kom fra den person, min forstand, og lys, herlighed og udødelighed stod foran mig.«
Præsident Young sagde, at han var omsluttet og fyldt af det lys og den herlighed, og at han selv vidste, at Eleazers vidnesbyrd var sandt.
»Med al sin visdom og kraft, med al dens herlighed og forgyldte fremvisning af dens konger og magter,« sagde præsident Young, »falmer verden til fuldkommen ubetydelighed sammenlignet med en Guds tjeners enkle, uforbederlige vidnesbyrd.«11
Stor er vores glæde
Profeten Joseph Smith erklærede: »Efter alt, hvad der er blevet sagt, er den største og mest betydningsfulde pligt at forkynde evangeliet.«12
At ære vores pagter som medlemmer af Guds rige omfatter at dele Jesu Kristi evangelium. At fortælle andre om evangeliet er et af de højeste udtryk for at elske vores næste som os selv (se Matt 22:37-39). Det er Frelserens store kald til os, at vi må fortælle andre om evangeliet.
De af os, der har hjulpet med at bringe sjæle til Kristus, har smagt den evige glæde, der er lovet dem, der arbejder på at frelse Guds børn (se L&P 18:15-16). Jeg tænker stadig tilbage på min fuldtidstjeneste som ung missionær i England – de kammerater, jeg tjente sammen med, de mennesker, vi mødte, Guds dyrebare sønner og døtre, som vi var med til at bringe ind i hans fold. Mit liv blev aldrig det samme igen.
Ud fra min personlige erfaring gentager jeg Det Første Præsidentskabs løfte til dem, der »vil bringe verden hans ord«,13 uanset om I er hjemme eller ude: »Herren vil belønne og velsigne dig rigt, når du ydmygt og bønsomt tjener ham. Der venter dig mere lykke, end du nogen sinde før har oplevet, mens du arbejder blandt hans børn.«14