Støtte til medlemmer, der oplever skilsmisse

Eftersom vi kender den grundlæggende læresætning om evigt ægteskab og kraften i beseglingspagten i Guds frelsesplan, kan skilsmisse være hjerteskærende. Alligevel er det ikke alle, der har det sådan med deres skilsmisse. Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt, at skilsmisse »er et følsomt emne, fordi det vækker så stærke følelser hos mennesker, der på forskellig vis er blevet berørt af det. Nogle ser sig selv eller deres kære som ofre for en skilsmisse. Andre ser sig selv som begunstigede. Nogle ser en skilsmisse som et tegn på fiasko. Atter andre betragter den som en nødvendig flugtvej fra ægteskabet.«³

I stedet for at antage, hvordan en person, der oplever skilsmisse, ser deres situation, så tilbyd at lytte, når som helst, og hvor som helst, når personen er klar til det. Overvej blot at spørge: »Hvordan kan jeg være en støtte på dette tidspunkt?« eller »Hvordan kan vi støtte dig igennem og tilmed efter din skilsmisse?«

Billede

et hjerte, der svæver over en hånd

Fokuser på at elske i stedet for at dømme

Med hensyn til skilsmisse kender vi sjældent, om nogensinde, til alle de detaljer, der førte til et pars skilsmisse – og det behøver vi heller ikke. »Når skilsmissen indtræffer, har den enkelte pligt til at tilgive, opløfte og hjælpe frem for at fordømme«;⁴ Dette gælder både for parret og dem omkring dem. Vi må nøje fokusere på at elske andre og ikke dømme dem, uanset hvem af ægtefællerne vi har det tætteste forhold til.

I stedet for at fokusere på dom kan vi fokusere på kærlighed og enighed, som søster J. Anette Dennis, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, har sagt:

»Hvor ofte dømmer vi andre på baggrund af deres udseende og handlinger eller mangel på handling, når vi, hvis vi havde en fuld forståelse, i stedet ville reagere med medfølelse og et ønske om at hjælpe i stedet for at øge deres byrder med vores fordømmelse? …

Vi er blevet befalet at elske hverandre, ikke til at dømme dem. Lad os lægge den tunge byrde fra os; den er ikke vores at bære. I stedet kan vi løfte Frelserens åg af kærlighed og medfølelse …

Alle har brug for at føle, at de virkelig hører til og er nødvendige i Kristi legeme.«⁵

Ved en skilsmisse mister den fraskilte ofte venskaber fra deres tidligere ægtefælles venner eller familie. Og hvad sker der, når der blev dannet venskaber under ægteskabet, og venner måske ikke længere kan invitere begge tidligere ægtefæller til en aktivitet på samme tid?

En søster fortalte, at hun og hendes mand ofte havde haft en ugentlig spilleaften med venner i hendes menighed. Efter skilsmissen blev hun ked af det, da invitationen til spilleaftenen ikke længere kom, fordi det kun var par, der deltog. En anden søster fortalte, at mange medlemmer af menigheden formodede, at fordi hun nu var enlig mor, havde hun ikke længere tid til at deltage i aktiviteter med venner, som hun gjorde før; derfor inviterede de hende ikke, så hun ikke skulle være ked af ikke at kunne komme. Men det efterlod hende ganske enkelt mere isoleret og alene. Denne søster fortalte, at det ville have været rart blot at fortsætte med at blive inviteret (selvom hun ikke kunne komme) – at vide, at andre ville ønske, at hun kunne komme.

Alle situationer er forskellige, men »vi har alle brug for at føle venskabets varme og høre den faste erklæring om tro.«⁶

Billede

personer i en rundkreds

»Iagttag først, og tjen så«⁷

De, der oplever skilsmisse, tilpasser sig ændringer i deres økonomi, kalender, følelser, daglige og årlige traditioner, livsstil og så videre. Dette gælder for voksne såvel som deres børn, som måske også påtager sig yderligere ansvar i deres hjem.

Menigheds- eller grensråd kan overveje, hvordan de kan støtte hvert medlem af familien, herunder børnene. Som enkeltpersoner har vi også mange muligheder for at se behov og derpå bønsomt handle på personlig åbenbaring for at hjælpe med at opfylde dem.

En søster blev velsignet, da en nabo indså, at det ofte var hendes eksmand, der havde udført den årlige oprydning i haven om efteråret, herunder at gøre sprinklerne klar til vinteren, og tilbød at gøre det for hende eller vise hende, hvad hun skulle gøre. En enlig far blev velsignet, da naboerne kom med forslag til babysittere, som man kunne stole på, i hans nye område.

Her er andre måder, hvorpå menighedens medlemmer har hjulpet familier:

• Ledere i menigheder, ungdomsledere og ledere i Primary er gode eksempler på fædres eller mødres passende indflydelse på børnenes liv.

• Der blev doneret julegaver og penge til at hjælpe med missionsomkostninger.

• Ekstra mad fra ungdomsstævner eller aktiviteter blev sendt hjem til familien.

• Menighedens medlemmer deltog i børnenes sportsaktiviteter.

• Lærerråd drøftede, hvordan man kan være opmærksom på børn i et hjem, hvor forældrene er skilt, især med lektioner om familier, eller hvis børnene kun kom i menigheden hver anden uge, når de var sammen med en specifik forælder.

• Et ældre par tog en enlig forælder under deres vinger.

Vi kan også huske på, at enkeltpersoner og familier har brug for tid til at tilpasse sig deres nye situation. Vær rummelige med at lade dem hele og udvikle sig efter Guds og deres tidsplan, ikke vores.