Miraklet med den grønne julesok

Billede

en grøn julesok

I februar, da jeg ryddede op i min garage, besluttede jeg mig for at donere en masse julepynt, da alle mine børn nu er voksne. Omkring to uger efter jeg havde afleveret det i en genbrugsbutik, nævnte jeg donationerne til min datter, Kim. Hun udbrød: »Mor, jeg håber, du stadig har min grønne julesok?« Desværre var jeg nødt til at fortælle hende, at jeg lige havde givet den væk!

Sokkerne havde jeg lavet af filt til vores seks børn, da de var små. Deres navne var skrevet med sølvglitter hen over skaftet. Kim havde insisteret på, at hun ville have en grøn julesok, selvom alle andre havde rødt. Jeg vidste ikke, at den stadig betød så meget for hende efter alle disse år. Jeg var ked af, at jeg havde givet hendes sok væk, så jeg besluttede mig for at ringe til genbrugsbutikken for at se, om jeg kunne få den tilbage på en eller anden måde.

Lederen Tara spurgte, om den var lagt i en sølvfarvet vogn eller en blå vogn. Det vidste jeg ikke, for en medarbejder tog kasserne og poserne ud af mit bagagerum, og jeg lagde ikke mærke til, hvilke vogne den blev lagt i. Hun fortalte mig, at der var ca. 100 sølvfarvede vogne og 68 blå vogne fyldt til toppen, og de var ikke opbevaret i nogen bestemt orden! Tara sagde, at hun i alle de år, hun havde arbejdet der, aldrig havde kendt nogen, der kunne finde noget igen, efter de ved en fejl havde doneret det. Men hun ville med glæde tage med mig hen og kigge i sorteringslokalet.

Jeg kørte hen til butikken med en konstant bøn i mit hjerte om, at vor himmelske Fader ville hjælpe mig med at finde den grønne julesok, da jeg vidste, at det ville betyde så meget for min datter. Vi er trods alt blevet befalet at »anråb[e] ham i jeres huse, ja, for hele jeres husstand … Lad da hjertet være fyldt, bestandig henvendt i bøn til ham for jeres velfærd og også for velfærden for dem, der er omkring jer« (Alma 34:21, 27).

Som ældste Juan A. Uceda fra De Halvfjerds har sagt: »I det øjeblik, vi siger ›Fader i himlen‹, hører han vore bønner og er opmærksom på os og vore behov. Og hans øjne og ører er nu forbundet med jer … Han vil se på jer med øjne af kærlighed og barmhjertighed – en kærlighed og barmhjertighed vi ikke kan forstå fuldt ud. Men kærlighed og barmhjertighed er hos ham i det øjeblik, I siger: ›Fader i himlen.‹«¹

Jeg begyndte at kigge i juleartiklerne på hylderne i den centrale del af butikken, men julesokken var der ikke. Jeg mødtes med Tara, og hun gik med mig ind i sorteringslokalet.

Hvor skulle vi dog begynde! Da vi gik forbi række efter række af sølvfarvede vogne, der tårnede sig op foran os, prøvede jeg hurtigt at skimme indholdet af hver enkelt. Tara greb en tilfældig vogn og kørte den fremad, så jeg kunne se siden af vognen ved siden af den. Jeg så op og genkendte straks en papæske med min håndskrift på siden (»elektrisk lys og adapter«). Sikkerhedsvagten tog den ned for mig, men indeni var der kun den stegegryde, jeg havde doneret.

Jeg gik over på den anden side af vognen. Oven på en anden kasse så jeg den grønne julesok, der stak ud af en hvid plastikpose. Til alles overraskelse havde vi fundet det, jeg ledte efter!

Tara sagde: »Du er nødt til at tage et billede fra første sal, så Kim kan se, hvor stort det er, det der lige er sket!«

Af alle de steder, vi kunne have ledt, gik vi lige hen, hvor vi skulle. Nogle vil kalde det held. Men nej. »En tilfældighed?« Nej. Et bevis på, at vi har en venlig og kærlig himmelsk Fader, der besvarer selv de mest trivielle, men inderlige bønner i henhold til hans visdom og vilje? Bestemt! Selvom ikke alle bønner bliver besvaret så umiddelbart eller på den måde, vi håber på, var det et mirakel for os den dag!

Fra nu af, når vi hvert år fejrer vor Frelsers fødsel, vil der på Kims kamin hænge en sød påmindelse om miraklet med den grønne julesok – et bevis på vor himmelske Faders kærlighed til sine børn.