I har modtaget jeres begavelse. Hvad nu?

Nu hvor I har modtaget jeres egen begavelse, så vend tilbage så ofte, I kan! Måske arbejder I stadig på jeres vidnesbyrd om templet, og det er okay. Det kræves ikke af jer, at I forstår alt på nuværende tidspunkt. Jeres forståelse vil vokse og jeres pagtsforhold med Gud styrkes, når I vender tilbage til templet.

Hvis I bor i nærheden af et tempel, så vær forsigtige med ikke at lade »vejens enkelhed, eller lethed« (1 Ne 17:41) forhindre jer i at vende ofte tilbage. Ældste Richard G. Scott (1928-2015) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Jeg har set, at mennesker ofte har bragt store ofre for at rejse til fjerne templer … Når man har et tempel lige i nærheden, har små ting det med at forstyrre ens planer for tempelbesøg. Sæt bestemte mål, idet du overvejer din situation med hensyn til, hvordan du kan og vil deltage i tempelordinancerne. Og tillad så ikke noget at forpurre den plan.«²

Hvor ofte vi er i stand til at tage i templet, kan variere, men vi kan hver især værdsætte vores tempelanbefaling. Jeres anbefaling er ikke blot en seddel med en tilladelse. Den afspejler Herrens tillid til jer, når han inviterer jer ind i sit hus på jorden. Hvis man værdigt har en tempelanbefaling, signalerer det også at ønske om en dag at vende tilbage til hans hjem i himlen. Ældste Ronald A. Rasband fra De Tolv Apostles Kvorum har opfordret os til dagligt at leve »anbefalet til Herren«:

»Jeres tempelanbefaling afspejler en inderlig, åndelig intention om at stræbe efter at efterleve Herrens love og elske det, han elsker: ydmyghed, sagtmodighed, standhaftighed, næstekærlighed, mod, medfølelse, tilgivelse og lydighed. Og I forpligter jer til disse standarder, når I sætter jeres navn på det hellige dokument …

At blive ›anbefalet til Herren‹ er at blive påmindet om, hvad der forventes af en pagtholdende sidste dages hellig.«³

Som Det Første Præsidentskab har udtrykt det, er det hellige privilegium trofast at bære tempelklædningen »et ydre udtryk for en indre forpligtelse til at følge Frelseren Jesus Kristus.«⁴

Hvis man bærer tempelklædningen på en passende måde, kan den med glæde betragtes som »Herrens måde at lade os tage en del af templet med os på, når vi går … Og skønt vi ikke altid kan være i templet, kan en del af det altid være med os og velsigne os.«⁵

Vor himmelske Fader har givet jer en stor gave (det er det, der ligger i benævnelsen begavelse). Hvis I respektfuldt bærer og taler om jeres tempelklædninger, er det en enkel måde, hvorpå I kan vise jeres taknemmelighed for denne gave.

Trofasthed betyder ikke, at vi altid overstrømmes med Herrens Ånd. Det betyder, at vi holder ud i tro, selv når vi er usikre. Herren har lovet store velsignelser til dem, der vælger ham.

»I er små børn, og I har endnu ikke forstået, hvor store velsignelser Faderen har i sine egne hænder og har beredt til jer …

vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem. Riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens rigdomme er jeres« (L&P 78:17-18).

Præsident Russell M. Nelson har til disse løfter tilføjet:

»Jeg lover jer at med tiden, vil templet blive et sted, hvor I finder sikkerhed, trøst og får åbenbaring.«⁶

»Jeg lover jer, at når I bruger mere tid på tempeltjeneste og slægtsforskning, vil I øge og forbedre jeres evne til at høre ham.«⁷

»Værn om og ær jeres pagter frem for alle andre forpligtelser. Når I lader Gud råde i jeres liv, lover jeg jer større fred, tillid, glæde og, ja, hvile.«⁸

Hver af disse velsignelser vil blive jeres, når I stræber efter fortsat at udvikle jeres pagtsforhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus – det vigtigste forhold i jeres liv.