Templet, porten til ophøjelse

Den Almægtige udformede en stor, omfattende plan for sin effektive og koncise udformning af frelse for menneskeheden, som er hans børn, for han er Gud og Fader til alle ånder og alt kød. Det vil sige, at han interesserer sig for deres velfærd, deres fremgang, deres lykke og alt, som vedrører deres ophøjelse i tid og alle de evigheder, som ligger forude. Og eftersom han således interesserer sig for os, og så lidt af evangeliet er blevet åbenbaret i de forskellige tidsaldre, og så stor en del af mørkets magt og synd har fået overhånd blandt menneskene, var det nødvendigt at gøre noget for de døde såvel som for de levende. Gud interesserer sig både for de døde og de levende.⁵

Vi er her for at arbejde sammen med Gud for de levendes frelse [og] for forløsning af de døde, for at velsigne vore forfædre og udøse velsignelser over vore børn. Vi er her med det formål at forløse og forny den jord, som vi lever på, og med det formål har Gud givet sin myndighed og sine råd til os på jorden, så menneskene kan lære at gøre Guds vilje på jorden, som den sker i himlen. Dette er formålet med vores eksistens, og vi skal forstå denne stilling.⁶

Som jeg har nævnt, så lever vi i en betydningsfuld tid i verden … [Gud] har holdt os tilbage til de sidste dage, så vi kan udføre det værk, som han har fastlagt fra før verdens grundlæggelse. Hvis mennesker i verdens tidligere uddelinger har nydt nogen velsignelser, vil de også blive tildelt jer, I sidste dages hellige, hvis I vil efterleve jeres religion og være lydige mod Guds love. Der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, siger Herren. Han er rede til at åbenbare alt - alt som har med himlen og jorden at gøre, og alt der har med de folk, som har eksisteret at gøre, som eksisterer nu, eller som vil eksistere, så vi kan blive belært om og undervist i ethvert princip, der har at gøre med intelligens i den verden, som vi lever i, eller med Gud i de evige verdner.⁷

Da profeten Elias viste sig for Joseph Smith, overdrog han ham denne uddelings nøgler, og derfor arbejder vi på at bygge templer … Der ligger ordinancer til grund for disse ting, som går tilbage til evigheden og forud til evigheden … som er til for menneskehedens velfærd, lykke og ophøjelse, for dem, som lever, og for dem som er døde, og for dem som vil leve herefter, og som både gælder vore forfædre og vore efterkommere. Og det er en af disse nøgler, der er blevet givet igen.⁸

Hvorfor bygger vi templer? Fordi Elias overdrog Joseph Smith visse nøgler, som han var i besiddelse af. Og da Elias lagde sine hænder på ældsterne og overdrog dem det hellige præstedømme, bragte de de principper, som Elias havde videregivet til Joseph, til jer og til andre … Og efterhånden som Kirken begyndte at samles, begyndte vi at tale om at bygge templer, hvor vi kan modtage og udføre ordinancer, der blev åbenbaret til Joseph Smith, som er i de levendes og i de dødes interesse og er nødvendige for vores frelse og ophøjelse i vor Guds rige, og ligeledes for dem som vi tjener. Og vi har ikke blot talt om det, men vi har gjort en stor indsats i denne henseende.⁹

Vi har nu bygget dette tempel [i Logan, Utah,] færdigt, og der er nogle, som spørger, hvad det skal bruges til? Mange ting: For at vore beseglinger og ordinancer kan udføres på en måde, der er antagelig for Gud og de hellige engle; for at det, som er bundet på jorden efter det evige præstedømmes love, vil være bundet i himlene; for at der vil være et bindeled mellem de levende og de døde, mellem dem, der har levet, og alle fordums fædre som jeg har nævnt, der interesserer sig for deres efterkommeres velfærd; for at der vil være et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et rent folk og et dydigt folk på jorden til at fungere og virke i de levendes og de dødes interesse, som ikke interesserer sig så meget for sig selv, men for Gud, for Guds værk og for at udføre det, som Gud har planlagt skal udføres i tidernes fyldes uddeling [se L&P 128:18], hvor alt skal samles i ét, og for at de kan forberede sig til at virke sammen med præstedømmet i himlene til forløsning af verdens indbyggere lige fra Adams dage til nærværende tid.¹⁰

Folk, som nærer et ønske om at tage del i ordinancerne i disse hellige bygninger, skal have en anbefaling af deres biskop … Når de så har fået denne anbefaling af biskoppen, skal den godkendes af stavspræsidenten… Dette er for mange mænd noget af en prøvelse at skulle igennem. For mænd og kvinder, som er retskafne, dydige og ærbare er det en meget enkel sag; der er ingen problemer for dem på noget tidspunkt. Men for dem, som har været skødesløse med deres pligter, som har fjernet sig fra Guds love, og som har forvansket eller brudt evangeliets ordinancer, for sådanne er det et kritisk tidspunkt.

Men der vil ske noget, som er langt sværere end dette. Det er kun begyndelsen på disse ting. Det, der ligger forude, er langt sværere at nå. Hvad er det for noget? Den tid vil komme, hvor vi ikke blot vil skulle gå forbi de ledere, som jeg har nævnt - for at blive sanktioneret og godkendt af vores biskop [og] stavspræsident … men i denne bog (Lære og Pagter) får vi at vide, at vi vil skulle gå forbi englene og guderne. Vi har måske lige klaret at kunne få en tempelanbefaling; vi har måske klaret os nogenlunde og er blevet godkendt og fulgt, og nogle gange på et »hængende hår«. Men hvordan vil det være, når vi kommer på den anden side, og vi skal gå forbi englene og guderne, før vi kan træde ind til vores ophøjelse? Hvis vi ikke kan gå forbi, hvad så? Ja, så kan vi ikke, sådan er det. Og hvis vi ikke kan, vil vi så kunne træde ind til vores ophøjelse? Det tror jeg ikke.¹¹

I kan måske bedrage biskoppen, og I kan måske bedrage stavspræsidenten, og I kan måske bedrage Kirkens generalautoriteter, men I kan ikke bedrage Herren Jesus Kristus, ej heller Helligånden. I ved selv bedre end nogen anden, om der er noget forkert hos jer. Tiden er nu inde til at omvende jer og redde tingene ud med Herren; og hvis I ikke omvender jer, vil den tid komme, hvor I vil blive ydmyget, og jo højere op I kommer, desto større bliver jeres fald.¹²

Vi er her for at forberede os til at leve, for at lære vore børn, hvordan de skal leve efter os og for at lære verden det samme, hvis de blot vil tage imod det. Vi ved, at vores ånd eksisterede hos Faderen, inden vi kom hertil. Vi ved, at vi er udødelige såvel som dødelige skabninger, og at vi har levet i en anden verden, ligesom vi lever i denne. Vi ved, at der findes meget fordærv i verden, men det er vores opgave at holde os fri deraf og at udvikle os i dyd, sandhed, retskaffenhed og hellighed.

Vi er kommet hertil for at være frelsere. »Hvad, frelsere?« »Ja.« »Jamen, vi troede, at der kun var én Frelser.« »Ja, men der er en masse. Hvad står der i skrifterne om det?« En af fordums profeter siger om dette, at befrierne skal drage op på Zions bjerg [se Obad 1:21]. Frelsere? Ja. Hvem skal de frelse? Først og fremmest sig selv, dernæst deres familie, derefter deres naboer, venner og bekendte, så deres forfædre og dernæst skal de udøse velsignelser over deres efterkommere. Er det virkelig tilfældet? Ja …

Vi ønsker at velsigne vore efterkommere. Vi læser om Abraham, Isak og Jakob, inden de forlod denne verden; de kaldte deres familie sammen, og under profetiens og åbenbaringens inspiration lagde de deres hænder på deres hoved og udtalte visse velsignelser over dem, som altid derefter skulle hvile over deres efterkommere. Vi har det samme evangelium og præstedømme, det samme lys og den samme intelligens, og vi stræber efter frelse og ophøjelse for vores familie, som kommer efter os, og vi søger at få Guds velsignelser udøst over deres hoved. Og hvis vore forfædre er døde i uvidenhed om evangeliet og ikke har haft mulighed for at høre det, søger vi efter dem, og vi lader os døbe for dem, så de kan blive frelst og ophøjet i Guds rige sammen med os.¹³

Da Jesus kom, kom han for at udføre et værk, som på mange måder minder om det, som vi er arbejder for, og da han havde udført sit værk her, stod han som verdens Frelser og menneskehedens. Han kom for at forkynde evangeliet for de fattige, for at åbne fængslets døre for fangerne, for at give dem frihed og for at udråbe et nådeår fra Herren, osv. Dette var et værk, som havde at gøre med de mennesker, som levede på vandflodens tid og omkom og blev holdt i fængsel, indtil Herren fandt det passende at vise dem sin nåde. Derom kan vi læse: »Kristus led én gang for menneskenes synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld, for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel og prædikede for dem, der var i fængsel; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage« [se 1 Pet 3:18-20]. Da han havde afsluttet sit værk på jorden, arbejdede han for de døde. Vi får at vide: »Han gik til de ånder, som engang havde været ulydige i Noas dage, og prædikede for dem.«

Det er forbeholdt os at udføre arbejde for dem, som er gået bort, og som ikke har adlydt eller haft evangeliet hos sig, da de levede. Vi er her for at udføre et stykke arbejde i forbindelse med forløsningen af de døde. Da det blev befalet at bygge templet i Nauvoo, efter at templet i Kirtland var blevet bygget, efter at så mange nøgler var blevet gengivet, og efter der havde fundet så mange tilkendegivelser, åbenbaringer og så megen betjening sted, blev det alligevel sagt dengang, at der ikke fandtes noget sted på jorden, hvor der kunne udføres dåb for de døde; derfor blev Joseph befalet at bygge et hus til dette formål.¹⁴

Det værk, som vi er en del af, er større, end vi generelt forestiller os. Vore handlinger og virke nu er forbundet med fortiden, med nuet og med fremtiden. Napoleon sagde engang til sin hær, da de var i Egypten, at der var fyrre generationer, som så ned på dem. Men de himmelske hærskarer ser ned på os. Det præstedømme, som har virket i de forskellige generationer i de forskellige uddelinger lige fra verdens grundlæggelse, har blikket rettet mod os. Vore brødre, som vi har arbejdet sammen med her på jorden, og som nu er bag sløret, har blikket rettet mod os. De utallige døde, som er sovet hen i den stille grav uden viden om evangeliet, har blikket rettet mod os, og de forventer, at vi udfører vore pligter og ansvar, som det påhviler os at udføre, hvori de har interesse.

Hele det hellige præstedømme - fordums patriarker, profeter, apostle og gudsmænd, som har levet i de forskellige slægter, har blikket rettet mod os og forventer, at vi lever op til Jahves store og vigtige krav, hvad angår verdens velfærd og forløsning: Frelse af de levende og døde. Gud, vor himmelske Fader, og hans Søn, Jesus Kristus, vor Forløser, har også blikket rettet mod os og forventer, at vi er tro mod vore pagter.¹⁵