Joseph Smith, genoprettelsens profet

Der var intet usædvanligt ved [Joseph Smith]; han var en mand som de fleste andre. Men jeg antager, at Herren har haft sine grunde til at vælge ham til at være sit talerør til nationerne i denne tid i verden. Måske er Joseph som så mange andre inden verdens skabelse blevet indsat i et bestemt embede. Kristus var det slagtede lam, inden verden blev grundlagt. Abraham blev indsat i sit embede, og mange andre på samme måde; og Joseph Smith er kommet for at udføre sit arbejde.⁵

Vi betragter alle Joseph Smith som Guds profet. Gud kaldte ham til at besidde den stilling, han gør nu. For hvor længe siden? For tusinder af år siden, inden verden blev skabt. Profeterne har profeteret om, at han ville komme, om at en mand skulle komme frem, hvis navn var Joseph, og at hans fars navn skulle være Joseph, og desuden at han skulle være efterkommer af den Josef, som blev solgt til Egypten. Denne profeti kan I finde i Mormons Bog [se 2 Nephi 3:15]. Herren gav ham meget store og dyrebare løfter.⁶

Hvilken tilstand befandt verden sig i, inden det evangelium, som vi kender, blev givet os? … Hvor kunne vi finde noget, der minder om det, som Jesus belærte om? Ingen steder på hele jordens overflade. Der fandtes ingen apostle, profeter, hyrder eller lærere osv. nogen steder. Ved jeg dette? Det ved jeg bestemt, for jeg levede i verden på den tid! Jeg ved, hvad der foregik. Jeg blandede mig med deres lærere og havde grundig kendskab til de forskellige samfund og organisationer. Havde de evangeliet, som det findes i skrifterne? Nej.⁷

Jeg var ikke klar over, at det var nødvendigt at blive døbt til syndernes forladelse, førend evangeliet lærte mig det, og dog kendte jeg Bibelen ud og ind. Jeg kunne læse en masse ting i profetierne og gøre beregninger om tusindårsriget og Israels indsamling, men jeg kendte ikke Kristi evangeliums første princip, og der findes ikke ét menneske her, som vidste disse ting. Jeg har rejst vidt og bredt i verden og har aldrig i noget land mødt en præst eller en videnskabsmand, som har kendt Kristi evangeliums første principper.

Hvad kunne Herren bruge sådan en flok uvidende tåber som os til? Der var én mand, som havde lidt fornuft i sig og en gnist af tro på Guds løfter, og det var Joseph Smith - en mand fra langt ude på landet. Han troede på en bestemt del af skriften, som sagde: »Hvis nogen står tilbage i visdom, så lad ham spørge Gud, som giver alle mennesker rundhåndet og uden bebrejdelser« [se Jakobs Brev 1:5]. Han var tåbelig nok i verdens øjne og vis nok i Guds, engles og al sand intelligens’ øjne til at gå hen til et skjult sted og bede Gud om indsigt, idet han troede på, at Gud ville høre ham. Og Herren hørte ham og fortalte ham, hvad han skulle gøre.⁸

Profeten Joseph Smith gav os et budskab, som var en åbenbaring fra Gud, hvori han sagde, at der havde vist sig hellige engle for ham, der havde åbenbaret det evige evangelium, som det eksisterede fordum, og at Gud Faderen og Gud Sønnen også havde vist sig for ham. Faderen havde peget på Sønnen og sagt: »Denne er min elskede Søn. Hør ham!« [Se JS-H 1:17]. Moroni, en profet, som havde levet på dette kontinent, åbenbarede de plader for ham, som indeholdt Mormons Bog, og ved Guds gave og kraft kunne Joseph oversætte dem til det, der kendes som Mormons Bog…

… Da Faderen havde præsenteret sin Søn for Joseph Smith og befalet ham at høre ham, var Joseph lydig mod kaldet fra himlen og lyttede til de forskellige budskaber fra mænd, som har haft det hellige præstedømme i forskellige tidsaldre under den Enbårnes ledelse. Han og Oliver Cowdery blev befalet at døbe hinanden, hvilket de gjorde. Johannes Døber kom og overdrog dem Det Aronske Præstedømme. Dernæst kom Peter, Jakob og Johannes, som på Frelserens tid fik overdraget Det Melkisedekske Præstedømmes nøgler, og overdrog dem Det Melkisedekske Præstedømme. Efter dette kom Adam, Noa, Abraham, Moses, Elias, profeten Elias og mange af de førende personligheder i skriften, som havde virket i de forskellige uddelinger, og overdrog Joseph de forskellige nøgler, kraft, rettigheder, privilegier og beskyttelse, som de havde på deres tid.

Joseph blev atter befalet at forkynde dette evangelium og vidne om dette for verden. Han blev belært om de samme principper, som Adam blev belært om, de samme principper, som Noa, Enok, Abraham, Moses, profeterne og Elias blev belært om og de samme principper, som Jesus Kristus og apostlene fordums belærte om … [Disse var] ledsaget af det selv samme præstedømme og den samme, blot mere fuldstændige, organisation, fordi den nuværende uddeling er en kombination af de forskellige uddelinger, som har eksisteret i de forskellige tider i verden, og er i skrifterne benævnt som tidernes fyldes uddeling, hvor Gud vil samle alt til ét, det være sig det i himlen såvel som det på jorden. Derfor blev den viden, den intelligens, det præstedømme, den kraft og åbenbaring, som disse mænd fik overdraget i de forskellige tider, atter gengivet til jorden ved dem, som har haft Guds hellige præstedømme i de forskellige uddelinger, som de har levet i.⁹

Hvem var Joseph Smith? En ulærd, ung mand. Kunne han gøre noget for at udføre [oprettelsen af Guds rige]? Ikke medmindre Gud havde åbenbaret det for ham. Han bad Gud om indsigt og fik det. Indtil den tid vidste han ikke mere om disse ting, end I og jeg. Det var Gud og Gud alene, som gjorde disse ting. »Han kan tage det, som ringeagtes, og som verden ser ned på, og og gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud« [1 Kor 1:28-29]. Han tog Joseph. Hvorfor? Fordi tiden var inde til at påbegynde et værk, hvor alle de betydningsfulde mænd, som havde Guds præstedømme, og som havde levet i forgangne tider, skulle være involveret. Joseph var det retsindige redskab, som blev valgt til at tage dette initiativ.¹⁰

Joseph Smith var en temmelig udannet mand. Han var udannet som dreng. Han voksede på op i Green Mountains i Vermont, og han havde ikke noget fortrin, som vi kalder uddannelse. Herren tog ham ind i sin skole, og han lærte ham ting, som jeg har set forundre mange af de klogeste videnskabsmænd, de dybsindigste tænkere, og de mest lærde mænd, som jeg har mødt i denne verden. Hvorfor? Fordi han blev belært af Gud. Hvad henviste disse principper til? Til jorden, som vi lever på, til de grundstoffer den består af, til himlene over os, til de guder, som lever i de evige verdner, til de principper hvorved jorden skabtes, bevares, opretholdes og styres og dens forbindelse med andre planeter og solsystemer. Og hvad regeringer, love og principper angår, var han i besiddelse af mere intelligens end 99 procent af menneskene i dag. Og han bestræbte sig på at undervise andre.¹¹

Jeg kendte Joseph Smith i flere år. Jeg har rejst sammen med ham. Jeg har været sammen med ham såvel privat som offentligt. Jeg har været sammen med ham i alle mulige slags råd. Jeg har hundredvis af gange lyttet til ham undervise offentligt og til hans mere private råd til hans venner og bekendte. Jeg har været hjemme hos ham og har set hans opførsel i hans familie. Jeg har set ham stillet for sit lands domstole og har set ham blive frikendt og befriet fra sladderens onde antydninger og ugudelige og korrupte mænds rænkespil og løgne. Jeg var sammen med ham, da han levede, og da han døde, da han blev myrdet i Carthagefængslet af en skånselsløs pøbelhob …

Jeg har set ham dengang i forskellige situationer, og jeg vidner for Gud, engle og mennesker om, at han var en god, ærlig og hæderlig mand - at hans lærdomme var gode, hellige og sunde - at hans forskrifter var sådan, at han blev en Guds mand - at hans private og offentlige karakter var upåklagelig - og at han levede og døde som en Guds mand og som en dannet mand. Dette er mit vidnesbyrd. Hvis det bestrides, så bring mig en person, som er bemyndiget til at modtage en beediget skriftlig erklæring, og så vil jeg udfærdige en derom. Derfor vidner jeg om det, som jeg ved, og om det, som jeg har set.¹²

Når jeg tænkte på, at vores ædle høvding, den levende Guds profet, er faldet, og at jeg havde set denne broder i dødens kolde favntag, syntes det mig, som var der et savn eller et tomrum i verden, en mørk, dyster afgrund i riget, og at vi var overladt til os selv. Åh, hvor var det en ensom følelse! Hvor kold, bar og trøstesløs! Han var altid den første til at skride til handling midt i problemerne; man søgte altid hans råd i svære situationer. Som vores profet henvendte han sig til vores Gud og fik hans vilje med os at vide. Men nu var vores profet, vores rådgiver, vores leder borte, og midt i det heftige dilemma, som vi måtte gennemgå dengang, var vi overladt til os selv uden hans hjælp og uden ham som vores fremtidige vejleder i det åndelige såvel som i det timelige og alt, som hidrører denne verden, eller den næste; han havde talt for sidste gang på jorden.

Disse tanker og tusinde andre for gennem mit sind. Jeg tænkte: »Hvorfor skal Guds ædle, jordens salt, de mest ophøjede i menneskeheden og de mest fuldkomne, fortrinlige mennesker blive ofre for inkarnerede djævles grusomme, djævelske had?«¹³

Joseph Smith var en dydig, storsindet og ærbar mand, en fornem mand og kristen. Men han indførte principper, som rammer menneskers korrupte systemer ved deres rod. Dette må nødvendigvis støde sammen med deres forudindtagede meninger, fordomme og interesser; og da de ikke kan omstyrte disse principper, angriber de hans person. Og det er en af grundene til, at der er skrevet så mange bøger, som taler mod hans person uden at berøre hans principper, og det er også derfor, at vi møder så stor modgang. Men sandheden, den evige sandhed, er usårlig. Den kan ikke tilintetgøres, men vil som Jahves trone ride alle menneskenes storme af og leve for evigt.¹⁴

Jeg husker tydeligt dengang, Joseph Smith blev taget fra os … Men det er noget, endskønt af stor betydning for os, som dog har relativ ringe betydning for opbyggelsen af Guds kirke og rige på jorden og for hans værk, som vi er en del af.

Da Herren åbenbarede det evige evangelium for Joseph Smith, viste han ham sine formål og hensigter med den jord, som vi lever på, og gav ham viden om sin lov og evangeliets Ordinancer og lære. Det var ikke alene med det formål at ophøje ham som menneske, men det blev gjort i samfundets interesse, i verdens interesse og i de levendes og dødes interesse efter Jahves forordninger og hensigter, som han udarbejdede, inden verden blev skabt, og morgenstjernerne jublede sammen af glæde.

Herren havde sine hensigter med jorden og dens indbyggere, og i disse sidste dage har han fundet det passende ved sin tjener Joseph Smith at åbenbare og gengive det, som vi kalder det nye og evige evangelium. Det er i øjeblikket nyt for verden på grund af dens traditioner, dens dårskab og svagheder og dens trosbekendelser, meninger og ideer, men evigt fordi det eksisterede hos Gud; og eftersom det eksisterede hos ham, inden jorden blev til, og det vil fortsat eksistere når den ene forandring følger den anden på denne jord, og når jorden er blevet forløst, og alt er blevet nyt, og når livet og tankene og eksistensen fortsætter og udødeligheden varer ved.

Derfor er evangeliet evigt, skønt det er nyt for verden. Og som jeg har nævnt, blev det indført til gavn for menneskeheden - vore fædre, fordums profeter og apostle og Guds mænd, som har levet i de forskellige tidsaldre i verden, og som har tjent i det hellige præstedømme, mens de levede på jorden, og som nu tjener i himlene og har været en del af indførelsen af dette værk sammen med Gud vor himmelske Fader og Jesus, den nye pagts Formidler. I dag er de interesserede i at få dette værk til at rulle frem og i at udføre de formål, som Gud har fastlagt, før jorden blev grundlagt. Og det er Gud og hans Søn, og disse mænd, som vi er tak skyldige for det lys og den intelligens, som er givet os. Vi vil altid være dem tak skyldige for den samme viden og intelligens, som skal oppebære og lede os.¹⁵

Bare den tanke at Kirken ville være blevet opløst og var gået i forfald, fordi profeten og patriarken blev slået ihjel, er absurd. Denne kirke har udødelighedens sæd i sig. Den er ikke menneskeskabt - den er skabt af Guddommen. Den er organiseret efter det himmelske mønster, ved åbenbaringens principper, ved at himlene er blevet åbnet, ved englebetjening og Jahves åbenbaringer. Den bliver ikke berørt af, at en eller to eller halvtreds dør. Den er i besiddelse af et præstedømme efter Melkisedeks orden og har magten til evigt liv, »og er uden dages begyndelse eller års ende« [L&P 84:17]. Den er organiseret med det formål at frelse denne slægt og hensovne slægter. Den eksisterer i tid og vil eksistere i evighed. Vil denne kirke gå under? Nej! Nok ændrer tiderne og årstider sig, den ene revolution kan afløse den anden, troner kan væltes og herredommer opløses, jordskælv kan flænge jorden fra inderst til yderst, bjergene kan slynges ud af deres grundvold og det store hav flyttes fra dets leje, men midt under verdnernes sammenstyrtning, og når grundstofferne sprænges, må sandheden, den evige sandhed, forblive uændret, og de principper, som Gud har åbenbaret til sine hellige, forblive uskadte midt blandt de stridende elementer og forblive lige så faste som Jahves trone.¹⁶