Lydighed, en hellig pligt

Herren vil gennemføre sine enestående formål og det, som han har til hensigt. Det er vores ansvar at efterleve vores religion, at fuldt ud værdsætte det evangelium, som vi er i besiddelse af, og fuldt ud leve op til dets krav, underkaste os dets love og give efter for dets forordninger ved at følge det hellige præstedømmes ledelse, som har nøglerne til Guds åbenbaringers mysterier, samt ære vore kaldelser og ære vor Gud, så vi er beredte til at fuldbyrde vores skæbne på jorden og kan være en velsignelse for dem omkring os og udøse velsignelser over vore efterkommere og udbrede evighedens store principper, som skal velsigne, oplyse, forædle og ophøje alle, som vil vise lydighed mod dets forordninger.⁵

Jesus siger: »Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle« [se Matt 11:29]. Hvilket åg blev givet Jesu disciple? Nøjagtig det samme, som det I bærer … Ordene lød: Gå ud i mit navn og med myndighed, og min Ånd skal følge jer. Og det gjorde den, og folket blev ét i tro, lære og princip, ligesom skrifterne siger. »Tag mit åg på jer.« Hvad var det? Han sagde: »Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden … Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud … Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes« [Matt 5:5-6,8]. Dette var den slags åg, som Jesus lagde på dem, og dette er den slags, som lægges på jer: At elske retfærdigheden, holde Guds befalinger, efterleve jeres religion og adlyde sandhedens principper; er dette et tungt åg? Det er det, som kræves af de sidste dages hellige. »Tag mit åg på jer, og lær af mig.« Og hvordan gjorde han det? Han adlød sin Faders vilje, og dernæst forventede han, at hans disciple adlød hans vilje.⁶

Ifølge Guds evige love og tingenes evige form, som de eksisterer hos ham i de evige verdner, og som de eksisterer her på jorden, er, eller bør vi alle i lige så høj grad være underlagt den samme vejledning og ledelse fra Gud, og vi har i lige så høj grad pligt til at lytte til hans lov og lade os lede af hans råd og vejledning - og jeg lidt til, vil jeg mene - end vi ville være med hensyn til at få denne hvedekerne til at vokse eller få 10.000 millioner af dem til at vokse, for vi kunne ikke gøre det uden at være ledet af de love, som er nødvendige for at få vækst.

Desuden er vi alle Guds børn, er vi ikke? Jeg mener, at der står i skrifterne, at »vi er alle af hans slægt, at han er Gud og Fader til alt køds ånder« [se ApG 17:28; Hebr 12:9]; og da han er Gud og Fader til alt køds ånder og har skabt en verden, hvor alt kød kan bo, og har sørget for deres livs opretholdelse, deres føde, tøj, velbefindende, bekvemmelighed og lykke og givet dem intelligens og befalet dem at gå ud og bruge af naturens overflod, har han så ikke ret til at lede og føre os frem og kræve lydighed mod sin lov? Ville det ikke være en legitim ret, når man tænker over det?

Verden siger: »Nej, han har ingen ret; jeg er min egen herre; jeg er et selvstændigt væsen; jeg vælger min egen vej«, osv. Nogle af de sidste dages hellige siger næsten det samme; ikke helt, men de vil gerne sige noget i den retning. »Jeg er et frit menneske; jeg gør, som det passer mig, det kan jeg godt love dig«, osv. Jeg vil gerne fortælle jer en anden del af denne historie. Jeg kan love for, at I vil blive straffet, hvis I gør, som det behager jer, medmindre det behager jer at holde Guds love. Vi kan ikke bryde hans love uden straf og heller ikke træde disse evige principper under fode, som findes i hele naturen. Hvis hele naturen er nødt til at lade sig styre ved lov eller i modsat fald bøde derfor, hvorfor skulle mennesket så ikke være det?⁷

Vi kan ikke gå vore egne veje og opnå Guds velsignelser. Alle, som forsøger dette, vil se, at han har taget fejl. Gud vil trække sin Ånd bort fra sådanne, og de vil være overladt til sig selv, til at vandre i mørket og gå ned i fortabelsen. Det forventes af os, at vi udvikler os til et højere stade, at vi føler, at vi er Guds børn, at Gud er vor Fader, og han vil ikke lade sig vanære af sine børn eller af dem, som kæmper mod hans love og hans præstedømme. Han forventer, at vi efterlever vores religion, adlyder hans love og holder hans bud.⁸

Hvis vi er Guds hellige, er det nødvendigt, at vi begynder at lære at gøre Guds vilje på jorden, som den sker i himlene. For ikke alle, som siger Herre, Herre kommer ind i Guds rige, men den, som gør vor Faders vilje, som er i himlen [se Matt 7:21]. Nogle gange tror vi, at vi kan gøre, som det passer os. Vi gør måske, som det passer os, og så vil Gud gøre, som det passer ham. Vi får at vide, at vi vil blive dømt efter hvert ord og efter hver hemmelig tanke …

Vi er her ikke for at gøre vores egen vilje, men vor himmelske Faders vilje. Nogle mennesker, som mener, at de klarer sig temmelig godt, og handler efter deres egne meninger, »som det passer dem,« vil vågne op og erfare, at de ikke har gjort Guds vilje. De har måske troet, at de havde hustru og børn, men de vil vågne op og erfare, at de ikke har dem, og at de er blevet berøvet mange af de store velsignelser, som de ventede at få. Med al vores nåde, mildhed og vore inderlige følelser for vore brødre og søstre og for alle mennesker kan vi ikke bryde Guds lov, ej heller overtræde de principper, som han har fastlagt, uden at være ansvarlige for konsekvenserne. Han forventer, at vi gør det, som er antageligt for ham, og hvis vi ikke gør det, må vi bøde for vores afvigelse fra de rette principper.⁹

Hvis Herren kan få et folk til at lytte til sin lov, er der en mulighed for at opbygge hans rige på jorden. Hvis ikke, så er den eneste måde, hvorpå han kan opbygge sit rige, at fjerne dem fra jorden eller udskyde sit rige til en anden tid. For det er umuligt at opbygge hans rige uden et folk, som er ham lydig …

… Når man ikke er lydig, vil Guds Ånd blive trukket tilbage. Folk kan ikke bibeholde den og være oprørske over for myndigheder og råd i Guds Kirke og rige.¹⁰

Hvad er menneskets pligt her? Det er at være lydig mod Guds orakler, som findes blandt os. Og så længe vi holder Guds befalinger, behøver vi ikke frygte noget ondt, for Herren vil være med os i tid og i evighed.¹¹

Jesus Kristus siger: »Min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver« (Joh 14:27). Hvor der er fred, giver det en indflydelse, som trøster og forfrisker deres sjæle, som tager del deri. Den er som morgendug for en tørstig plante. Denne fred er alene en gave fra Gud, og den kan kun fås fra ham ved lydighed mod hans love. Hvis noget menneske ønsker at få fred i sin familie eller blandt sine venner, så lad ham kultivere den i sit eget hjerte. For ægte fred kan kun opnås i overensstemmelse med himlens retmæssige herredømme og myndighed samt lydighed mod dens love.¹²

Vi har lært, at Gud lever. Vi har lært, at når vi påkalder ham, hører han vore bønner. Vi har lært, at den største lykke for mennesket er at frygte Gud og efterleve hans love og holde hans bud. Vi har lært, at der påhviler os en pligt til at forsøge at gøre alle mennesker lykkelige og intelligente; denne lykke og intelligens kan kun opnås ved lydighed mod Guds love.¹³

Som sidste dages hellige tror vi, at dette evangelium er blevet genoprettet, og vi ved desuden, at vi er i besiddelse af det. Det gør jeg for eksempel, og det gør I også. Ved lydighed mod dets principper og ved at have modtaget Helligånden ved I sidste dages hellige, at dette er Guds værk, og hvis I ikke ved det, så er det fordi, I ikke efterlever jeres religion og holder Guds bud. »Den, der vil gøre hans vilje,« siger Kristus, »skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« [Joh 7:17].¹⁴

Vi har pligt til at ære de kaldelser, vi har, og hvis vi ikke alle er under den Almægtiges vejledning og ledelse, kan vi ikke gøre det - det vil sige, at de, som ikke retter sig efter Guds lov, ikke kan gøre dette. Men de, som retter sig efter Guds lov, kan gøre det og gøre det ret let, for Jesus siger: »Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let« [Matt 11:29-30]. Hvis vi nu viser lydighed mod Gud og den ånd, som bor i os, så vil vores lys blive som de retfærdiges lys, som skinner klarere og klarere, indtil den fuldkomne dag. Men hvis vi ikke er lydige mod Guds Kirkes og riges lov, ord og orden på jorden, vil det lys, som findes i os, blive til mørke, og, som der står skrevet, hvor stort er da ikke dette mørke! [Se Matt 6:23].¹⁵

Når mennesker er ydmyge, rene og dydige og søger til Herren for at få hans vejledning, hans Helligånds lys til at lede dem ind på livets vej, så de kan forstå hans lov, hans ord og hans vilje - og så adlyder den som den er åbenbaret dem - har sådanne personer, de brødre og søstre som følger hans plan, tusinde gange større mulighed for at forstå det, som hører Gud til, end de, som er letsindige, ligeglade, tåbelige og vildfarne, og som tilsidesætter de muligheder, de har fået. Det lys, som findes i disse mennesker, bliver til mørke, mens de andres vej er som de retfærdiges, som lyser klarere og klarere indtil den fuldkomne dag [se L&P 50:24].¹⁶

Vores sikkerhed, lykke og rigdom afhænger af vores lydighed mod Gud og hans love, og vores ophøjelse i tid og evighed afhænger af det samme. Hvis vi er i besiddelse af nogle midler, vil vi bede vor Fader om at hjælpe os med at gøre det rigtige med dem, og, som jeg har sagt, vi vil bede ham om vores daglige brød og takke ham for det, nøjagtig som Israels børn gjorde. Fra tid til anden bragte engle dem manna. Jeg ved ikke, hvilken slags møller, de havde, eller hvem der var deres bagere, men de medbragte mannaen. »Den, der havde samlet meget, [havde] ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt« [2 Mos 16:18]. Det synes jeg også nogle gange er tilfældet med os. Englene bringer os ikke ligefrem manna, men Gud tager sig af os, og jeg har altid lyst til at velsigne Israels Guds navn. Og hvis vi frygter Gud og gør retfærdige gerninger … vil vi, Zions folk, blive det rigeste af alle folk.¹⁷

Jeg husker første gang, evangeliet blev forkyndt for mig - inden jeg blev døbt: Jeg hørte en lektion, som lød nogenlunde således: »Vi kan ikke love dig noget bestemt, kun Guds nåde hvis du vil leve retskaffent og holde hans bud. Du bliver måske forfulgt, prøvet, sat i fængsel eller slået ihjel på grund af det vidnesbyrd, som du måtte bære, på grund af den religion, som du er kaldet til at adlyde, men vi kan love dig, at såfremt dette er tilfældet, vil du få evigt liv.«¹⁸