Styrk familierne

Det evangelium, som vi forkynder, er det evige evangelium. Det går tilbage til forgangne evigheder; det eksisterer i tid, og det strækker sig frem og ind i de kommende evigheder og alt, som har med det at gøre, er evigt. Vores ægteskab f.eks. er evigt. Gå hen til vor tids sekter, og I vil se, at tiden gør en ende på deres ægteskabspagt. De har ingen anelse om, at man kan fortsætte sine forhold herefter; de tror slet ikke på noget af den slags. Det er rigtigt, at der findes en form for naturprincip i menneskene, som får dem til at håbe, at det forholder sig således; men de ved ikke noget om det. Vores religion binder mænd og kvinder til hinanden i al evighed. Dette er den religion, som Jesus belærte om - den havde kraft til at binde på jorden og til at binde i himlen, og den havde kraft til at løse på jorden og til at løse i himlen [se Matt 16:19]. Vi tror på de samme principper, og vi forventer, at vi i opstandelsen vil være sammen med vore hustruer og vore børn, som er beseglet til os med det hellige præstedømmes magt, så de kan være forenede med os i evighedernes evighed.⁵

Da evangeliet i kraft af Jesu Kristi forsoning blev præsenteret og forkyndt for Adam efter faldet, bragte det ham i en situation, hvor han ikke blot kunne sejre over døden, men kunne opnå og besidde evigt liv, ikke blot jordisk liv, men evigt liv i himlen og ikke blot have jordisk herredømme, men også herredømme i himlen. Og ved dette evangeliums lov kunne han (og ikke kun han, men alle hans efterkommere) ikke blot nå sin første prøvestand, men en højere ophøjelse på jorden og i himlene, end han kunne have fået, hvis han ikke var faldet; for forsoningens magt og velsignelser overgår og er større end nogen nydelse eller nogen privilegier, som han kunne have fået i sin første prøvestand. Derfor blev han og hans partner far og mor til liv - timelige liv, åndelige liv og evige liv - og fik mulighed for at blive guder, ja, Guds sønner og døtre, og der skulle ikke være nogen grænser for antallet af deres efterkommere og udvidelse af deres herredømme i evighed.⁶

Hvad er mere tiltalende og dejligt end den rene, uskyldige, indtagende kærlighed, som Gud har lagt i mandens og kvindens hjerte, der er forenede i lovformeligt ægteskab - med en kærlighed og hengivenhed, der er lige så ren som Guds kærlighed, fordi den har sit udspring i ham og er en gave fra ham; med et kysk og dydigt legeme og efterkommere, som er smukke, sunde, rene, uskyldige og ubesmittede - når de har tillid til hinanden og lever sammen i gudsfrygt og nyder naturens ufordærvede gaver, er ubesmittede som nyfalden sne eller som det krystalklare vandløb. Men hvor ville denne nydelse bliver forstærket, hvis de forstod deres skæbne, kunne fatte Guds hensigter og forestille sig en evig forening i en anden eksistens, en forbindelse med deres efterkommere, som er indledt her, og som vil vare evigt, så ville alle deres forbindelser, forhold og deres kærlighed blive styrket.

En mor føler stor glæde ved at se på sit barn og betragte dets dejlige udseende som spædbarn; hvor ville hendes hjerte glæde sig ved tanken om, at dette barn kan være hendes for evigt. Og hvis vi dog blot fattede vores stilling; det er med det formål, vi er kommet til verden. Og formålet med Guds rige, som jeg har sKrevet uuiøriigt om, ei at genoprette ane uis e neiiige prinripper.⁷

En helligs liv er ikke kun en personlig fuldkommengørelse, det spiller også en rolle i hele planen for jordens forløsning. Ingen kan frelses alene, for sig selv, uden hjælp fra eller uden at hjælpe andre. Virkningen af vores indflydelse er enten til gavn eller skade, en hjælp eller hindring for menneskenes formering, og når vi påtager os ansvar, knytter bånd, indgår pagter, får børn og familie, øges virkningen af vores indflydelse også, og således gøres dens omfang videre og bredere.⁸

Den første befaling, som menneskene fik, var: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden« [1 Mos 1:28]. Og da mennesket er et evigt væsen, og alle dets handlinger har betydning for evigheden, er det nødvendigt for ham at have en grundig forståelse af sin position og således opfylde formålet med sin skabelse. For eftersom han og hans efterkommeres skæbne er at leve evigt, er han ikke kun ansvarlig for sine egne handlinger, men i høj grad for sine børns; han har ansvar for at oplære dem, tilrette deres moral, være et godt eksempel for dem og lære dem de rette principper, men især holde sit eget legeme rent.

Hvorfor? For hvis han misbruger sit legeme og demoraliserer sig selv, skader han ikke blot sig selv, men sin partner og venner og påfører sine efterkommere ubeskrivelig fortvivlelse … og det ikke kun i tid, men i evighed. Derfor har Herren givet love om ægteskab og kyskhed af den strengeste slags, og fastsat de hårdeste straffe over dem, som i de forskellige tidsaldre har krænket denne hellige ordinance … hvorfor? Fordi mennesket har fået handlefrihed over sit eget legeme, så han kan opnå ophøjelse for sig selv og sine efterkommere, både i tid og evighed; og hvis han misbruger denne magt, rammer han ikke blot sig selv, men ufødte legemer og ånder; han fordærver verden, åbner lastens og utugtens sluser, og åbner for fremmedgørelse for Gud … Men når Guds orden følges, sætter det hele i et vidunderligt perspektiv.⁹

Hvis jeg … var familiens overhoved, ville jeg undervise min familie korrekt og lære dem om dydens, hellighedens, renhedens, ærens og retskaffenhedens principper, så de kan være værdige samfundsborgere, og så de kan stå foran Gud, så at de, når de forlader denne verden, kan være værdige til at møde Guds udvalgte (dem som han har valgt ud blandt jordens nationer) og guderne i den evige verden. Derfor bør jeg som familiens overhoved hver morgen vie mig selv og min familie til Gud.¹⁰

I bør aldrig sige et ord eller gøre noget, som I ikke ønsker, at jeres børn skal gøre efter. Bare tanken om, at mænd, som hævder at være gudfrygtige, og nogle af dem er ældster i Israel, har for vane at bande … er en skam og en vanære for himlen, og dette gøres nogle gange i deres familie; det er en skam. Og så er der mænd, der undskylder sig med, at de har temperament: »Jeg ville gerne betale nogen for at sparke det ud af mig.« Jeg ville sørge nøje for, at alle mine handlinger og gerninger er rigtige …

Vi skal behandle vores hustru korrekt. Han er en ond mand, som mishandler sin hustru … Har I ikke indgået pagter med jeres hustru for tid og evighed? Jo, I har. Ville I ikke gerne kunne sige, når dette liv er forbi: »Marie, Jane, Anne, eller hvad hun hedder, jeg har aldrig gjort dig ondt, mens jeg har levet.« Og hvis I er hustruer, ville I så ikke gerne kunne sige: »Thomas, eller William, jeg har aldrig gjort dig ondt, så længe jeg har levet« - og så tilbringe evigheden sammen derefter.¹¹

Ægtemænd: Elsker I jeres hustru og behandler hende rigtigt, eller mener I, at I er nogle store konger, som har ret til at undertrykke hende? … I skal behandle hende med respekt, barmhjertighed og langmodighed og ikke være hårde og bitre eller på nogen måde ønske at fremhæve jeres myndighed. Og hustruer: Behandl jeres ægtemand ordentligt, og prøv at gøre ham lykkelig og veltilpas. Bestræb jer på at gøre jeres hjem til en lille himmel, og prøv at værne om Guds gode And. Og lad os som forældre tilskynde vore børn til at frygte Gud og lære dem livets love. Hvis I gør det, vil vi have fred i hjertet, fred i vores familie og fred i vore omgivelser.¹²

Afskaf uvenlige og hårde ord, og tillad ikke, at der findes nag i jeres hjerte, eller at det findes i jeres hjem. Elsk hverandre, og når hver især forsøger at fremme sin næstes velfærd, vil det være kendetegnende i familien, jeres børn vil nyde den samme følelse, og de vil efterligne jeres gode eksempel og altid bevare det, som de lærer i hjemmet.¹³

Forældre: Vær sanddru. Lad jeres børn stole på jeres ord, så at de, når far eller mor siger noget, vil sige: »Hvis far eller mor siger sådan, ved jeg, at det er rigtigt, for far eller mor har sagt det, og de kommer aldrig med udflugter eller siger noget forkert.« Det er sådan en følelse, vi ønsker at opelske hos os selv og hos vores familie.

Og vi ønsker at være rene som person, i vores hjem og i alt. Og mødre: I skal opelske fredens ånd i jeres hjerte; I skal være som Guds engle, fyldt med enhver dyd. Og faderen skal behandle moderen rigtigt. Har hun sine svagheder? Ja. Og det har han også … Gør jeres hjem til et sted med glæde. Og lad jeres børn se, at I elsker hinanden, så de kan vokse op med den samme følelse og lade sig lede af princippet om at ære deres far og mor. Dette er den slags følelser, som vil højne os.¹⁴

Beder I sammen i familien? … Når I gør det, gør I det så mekanisk ligesom som en maskine, eller bøjer I hovedet i sagtmodighed og med et oprigtigt ønske om at søge Guds velsignelser til jer og jeres husstand? Det er sådan, vi bør gøre det og opelske en ånd af hengivenhed og tillid til Gud, vie os til ham og søge at opnå hans velsignelser.¹⁵

Herren har befalet os at bringe vores hus i orden. Apostle, stavspræsidenter og biskopper: Har I gjort det med jeres egen husstand? Har I også sørget for, at de hellige ligeledes har gjort det? Har I formanet de mennesker, som I har ansvar for, om hvor absolut nødvendigt det er, at de er rene, hvis de ønsker den Højestes velsignelse og beskyttelse? Ingen ulve har holdt øje med en flok får og lam med større list og glubskhed end med menneskene i jeres ward og stave, som nu bliver betragtet af dem, der er rede til at fortære dem. Er I opmærksomme på denne fare, og tager I enhver forholdsregel mod den?

Forældre: Er I selv fuldt ud trofaste mod alle de guddommelige principper, og omgiver I jeres sønner og døtre med ethvert værn for at skærme dem mod ondskabens list? Lærer I dem, at kyskhed både hos mænd og kvinder er mere værd end selve livet? Eller lader I dem forblive uvidende og mangle erfaring, så de kan blande sig med et miljø, som de kan vælge, når som helst det måtte passe dem, og blive udsat for forførerens og de lastefuldes list? Dette er spørgsmål, som I vil skulle besvare, enten til jeres skam og fordømmelse eller til jeres glæde og evige lykke. Vid, at Gud kræver, at vi giver noget igen, når han giver os de dyrebare velsignelser, som vi har. Når vi modtager dem, pålægges vi også forpligtelser. Hvis disse ikke opfyldes, følger der uvægerligt fordømmelse.¹⁶

Forældre: Behandl jeres børn rigtigt; lær dem at være gudfrygtige; de betyder mere for jer end mange ting, som I beskæftiger jer med.

Og I, børn: Adlyd jeres forældre; respektér jeres fædre og mødre. Jeres mødre har våget over jer, og jeres fædre ønsker jer det bedste, og deres hjerte og følelser og hengivenhed er rettet mod jer. Forvold dem ikke smerte ved at vige bort fra de rigtige principper, men gå ad livets vej. Og forældre og børn samt ægtemænd og hustruer og alle mennesker: Frygt Gud, stol på ham, og efterlev jeres hellige religions principper, som Gud har åbenbaret os.¹⁷