Tag livet, som det kommer, og elsk det
Måden, vi tager modgang på, kan være en afgørende faktor for, hvor glade og succesrige vi kan blive i livet.
Da jeg var ung, elskede jeg at dyrke sport, og jeg har mange gode minder om de dage. Men ikke alle er lige behagelige. Jeg mindes en dag, hvor mit hold havde tabt en hård footballkamp, og jeg kom modløs hjem. Min mor var hjemme. Hun lyttede til min triste beretning. Hun lærte sine børn at stole på sig selv og hinanden og ikke at bebrejde andre sine uheld og at gøre sit bedste i alt, man kastede sig ud i.
Når vi faldt, forventede hun, at vi selv rejste os og gik videre. Så det råd, min mor gav, kom ikke helt bag på mig. Jeg har husket det lige siden.
»Joseph,« sagde hun, »Tag livet, som det kommer, og elsk det.«
Jeg har ofte tænkt over det råd.
Jeg tror, hun mente, at alle menneskers liv har sine lyse og mørke stunder, og tider hvor det synes som om, at fuglene ikke synger, og det ikke kører for en. Til trods for skuffelser og modgang, så virker det som om, at de, der er gladest, lærer noget af de svære tider, og bliver stærkere, klogere og lykkeligere af dem.
Der kan være nogle, som tror, at generalautoriteter kun sjældent oplever sorg, lidelser og kvaler. Bare det var rigtigt. Til trods for at hver eneste mand og kvinde på denne talerstol i dag har oplevet store glæder i livet, har alle også haft deres skuffelser, sorg og tab at kæmpe med. Herren skærmer i sin visdom ikke nogen fra sorg og smerte.
For mig har Herren åbnet himlens sluser og udøst velsignelser over min familie, som overgår min fatteevne. Alligevel, som for alle andre, har der været tider i mit liv, hvor det virkede som om, at mit hjertes byrde var langt mere, end jeg kunne bære. På de tidspunkter tænker jeg tilbage på min ungdoms glade dage, da de store sorger bestod i nederlag på footballbanen.
Hvor vidste jeg dog lidt om, hvad der ventede mig forude. Men når jeg slæber mig gennem de svære og sorgfulde stunder, hører jeg ofte min mors ord: »Tag livet, som det kommer, og elsk det.«
Hvordan kan vi elske dage, som er fyldt med sorg? Det kan vi ikke – i det mindste ikke i selve øjeblikket. Jeg tror ikke, at min mor mente, at vi skulle undertrykke skuffelsen eller fornægte smerten. Jeg tror ikke, at hun mente, at vi skulle feje de ubehagelige sandheder ind under et dække af forstilt glæde. Men jeg tror, at måden, vi tager modgang på, kan være en afgørende faktor for, hvor glade og succesrige vi kan blive i livet.
Hvis vi griber modgangen fornuftigt an, kan vore sværeste tider blive dem med den største fremgang, som igen kan føre til tider med stor glæde.
I årenes løb har jeg lært et par ting, som har hjulpet mig gennem tider med prøvelser. Dem vil jeg gerne dele med jer.
Lær at le
Det første, vi kan gøre, er at le. Har I nogensinde set en vred bilist, der, når nogen laver en fejl, reagerer som om personen har krænket hans ære, familie, hund og alle hans forfædre? Eller har I haft et sammenstød med en skabslåge, som stod åben på det forkerte sted og på det forkerte tidspunkt, som er blevet forbandet, fordømt og hævnet af et offer med en bule i hovedet?
Der er en modgift til tider som disse: Lær at le.
Jeg kan huske, at jeg stoppede vore børn ind i bilen og kørte til Los Angeles. Vi var mindst ni i bilen og uvægerligt fór vi vild. I stedet for at blive sure, grinede vi. Hver gang vi drejede forkert, grinede vi endnu mere.
At køre forkert var ikke en ny oplevelse for os. Engang, hvor vi kørte sydpå mod Cedar City i Utah, drejede vi forkert og opdagede det først, da vi to timer senere så et skilt med: »Velkommen til Nevada.« Vi blev ikke sure. Vi grinede bare, og derfor blev vi sjældent vrede og sure over det. Vores latter skabte kære minder for os.
Jeg kan huske, at en af vore døtre skulle ud på en »blind date«. Hun havde klædt sig pænt på og ventede på at blive hentet, da det ringede på døren. Ind trådte en mand, som virkede lidt gammel, men hun prøvede at være venlig. Hun præsenterede ham for mig og min hustru og sine søskende og tog så sin frakke på og gik. Vi så hende stige ind i bilen, men den kørte ikke. Til sidst steg vores datter ud rød i hovedet og løb ind i huset igen. Manden, som hun troede, var en »blind date« skulle rent faktisk hente en anden af vores døtre, som havde lovet at være barnepige for ham og hans hustru.
Det lo vi meget over. Vi kunne faktisk ikke holde op igen. Senere da vores datters rigtige »blind date« så dukkede op, kunne jeg ikke komme ud og hilse på ham, fordi jeg stadig stod ude i køkkenet og lo. Nu indser jeg, at vores datter kunne have følt sig ydmyget og flov. Men hun grinte sammen med os, og vi kan stadig grine af det i dag.
Næste gang I fristes til at brokke jer, så prøv at grine i stedet for. Det forlænger jeres liv, og det gør livet rarere for alle dem omkring os.
Søg efter det evige
Det andet, vi kan gøre, er at søge det evige. Man kan godt føle sig ramt personligt, når modgangen møder en. Man kan ryste på hovedet og undre sig: »Hvorfor mig?«
Men sorgen kan stikke en kæp i hjulet for enhver af os. På et eller andet tidspunkt må alle opleve sorg. Ingen går ram forbi.
Jeg elsker skrifterne, fordi de giver os eksempler på store og ædle mænd og kvinder, såsom Abraham, Sara, Enok, Moses, Joseph, Emma og Brigham. Alle oplevede de modgang og sorg, som afprøvede, styrkede og forfinede deres karakter.
At lære at udholde tider med skuffelser, lidelser og sorg er en del af den erfaring, vi gør os i livet. Disse erfaringer er, selv om de er svære at bære i selve øjeblikket, præcis den slags oplevelser, som udvikler vores forståelse, danner vores karakter og øger vores medfølelse for andre.
Fordi Jesus Kristus led så meget, forstår han vores lidelser. Han forstår vores sorg. Så vi oplever svære ting, for at vi også kan få større medfølelse og forståelse for andre.
Husk på Frelserens sublime ord til profeten Joseph Smith, da han sammen med sine venner led i det uhumske mørke i fængslet i Liberty: »Min søn, lad der være fred i din sjæl, din modgang og dine trængsler skal kun vare et øjeblik,
og så skal Gud, hvis du udholder dem vel, ophøje dig i det høje; du skal sejre over alle dine fjender.«1
Med dette evige perspektiv for øje fandt Joseph trøst i ordene, og det kan vi også. Sommetider er de selv samme øjeblikke, der synes at overvælde os med lidelser, dem, som i sidste ende gør, at vi sejrer.
Princippet om kompensation
Den tredje ting, vi må gøre, er at forstå princippet om kompensation. Herren kompenserer den trofaste for hvert et tab. Det, som bliver taget fra dem, som elsker Herren, vil han give dem igen på sin egen måde. Selvom det måske ikke lige kommer, når vi ønsker det, kan den trofaste vide, at hver en tåre, der falder i dag, skal falde hundredfold som glædes- og lykkestårer senere.
En af evangeliets velsignelser er at vide, at når dødens slør vifter mod enden af vores jordiske liv, så vil livet fortsætte på den anden side af sløret. Der vil vi få nye muligheder. End ikke døden kan frarøve os de evige velsignelser, som vor kærlige himmelske Fader har lovet.
Fordi vor himmelske Fader er nådig, træder princippet om kompensation i kraft. Jeg har set det i mit eget liv. Mit barnebarn Joseph er autist. Det har været hjerteskærende for hans forældre at skulle forholde sig til følgerne af denne udfordring.
De vidste godt, at Joseph nok aldrig ville blive som andre børn. De forstod, hvad det betød ikke alene for Joseph, men for hele familien. Men sikke en glæde han har været for os. Autistiske børn kan ofte have svært ved at udtrykke følelser, men hver gang jeg ser ham, giver Joseph mig et stort knus. Selvom der har været udfordringer, har han fyldt vores liv med glæde.
Forældrene har opmuntret ham til at deltage i sport. Da han begyndte at spille baseball, var han ude i marken. Men jeg tror ikke, at han fattede nødvendigheden af at skulle løbe efter boldene. Han udtænkte en meget mere effektiv måde at spille på. Når der kom en bold i retning af ham, lod Joseph den flyve forbi og trak så en anden bold op af lommen og kastede den til kasteren.
Alle betænkeligheder, som hans familie måtte have haft med at opdrage Joseph, ethvert offer de har bragt, er der blevet kompenseret tifold for. På grund af denne udsøgte ånd, har hans forældre lært meget om børn med handicap. De har personligt oplevet gavmildhed og medfølelse fra familie, naboer og venner. De har frydet sig sammen, når Joseph har gjort fremskridt. De har glædet sig over hans godhed.
Sæt jeres lid til Faderen og Sønnen
Den fjerde ting, vi kan gøre, er at sætte vores lid til vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus.
»For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.«2 Herren, Jesus Kristus, er vores ven, hjælper og fortaler. Han ønsker, vi skal være lykkelige. Han ønsker, vi skal have succes. Hvis vi gør vores del, træder han til.
Han, som steg ned under alt dette vil komme os til undsætning. Han vil trøste og holde os oppe. Han vil styrke os vi vores svaghed og give os mod i vores kval. Han vil gøre det svage stærkt. 3
En af vore døtre blev meget syg, efter hun havde født. Vi bad for hende og salvede og støttede hende, som vi bedst kunne. Vi håbede på, at hun ville modtage helbredelsens gave, men dagene blev til måneder og år. På et tidspunkt sagde jeg til hende, at denne lidelse kunne være noget, som hun måtte kæmpe med resten af sit liv.
Jeg husker en morgen, hvor jeg satte et lille kort i min skrivemaskine. Blandt de ord, jeg skrev til hende, var disse: »Den enkle hemmelighed er denne: Sæt din lid til Gud, gør dit bedste og overlad så resten til ham.«
Hun satte sin lid til Gud. Men hendes plage forsvandt ikke. Hun led i årevis, men da tiden var inde, velsignede Herren hende, og hun blev rask igen.
Eftersom jeg kender min datter, tror jeg, at selv om hun aldrig var blevet rask, ville hun alligevel have stolet på sin himmelske Fader og »overlad[t] resten til ham«.
Konklusion
Selvom det er lang tid siden, min mor gik bort til sin evige løn, har jeg stadig hendes ord. Jeg mindes stadig hendes råd til mig den dag for længe siden, da mit hold tabte en footballkamp: »Tag livet, som det kommer, og elsk det.«
Jeg ved, hvorfor der må være en modsætning i alt. Modgang kan, hvis den håndteres rigtigt, være en velsignelse i vores liv. Vi kan lære at elske den.
Når vi prøver at tage det med et smil, se det evige perspektiv, forstå princippet om kompensation og drage os nærmere vor himmelske Fader, kan vi udholde modgang og prøvelser. Vi kan gøre, som min mor sagde: »Tag livet, som det kommer, og elsk det.« Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.