At vende hjem

Om vinteren bliver det meget koldt i min hjemby Minas i Uruguay. Ved solnedgang plejede min mor at smide brænde i kaminen, så vores spisestue var varm, og en efter en samledes mine forældre, søstre og jeg, når vore daglige pligter var udført. Hyggen, som kaminens varme skabte i rummet, sammen med hele familiens tilstedeværelse gav mig en følelse indeni, som jeg altid vil huske.

Da min hustru og jeg stiftede vores egen familie, samledes vi ofte, uanset hvor vi boede – enten ved kaminen eller blot ved den varme, som vi altid føler, når vi er sammen med vore børn.

Sikke en dejlig følelse! Sikke et vidunderligt sted: Vores hus, vores hjem, vores tilflugtssted.

I årenes løb har vores familie boet i forskellige lande, og i hvert af dem har vi kunnet finde den samme varme følelse i Kirken fra medlemmerne i hver menighed, vi har tilhørt.

Alle kirkemedlemmer bør have mulighed for at opleve denne dejlige følelse – og det kan de gennem vores indsats for at genaktivere og missionere.

Lad mig fortælle om noget, som er sket i nogle stave og distrikter i Peru, og i den forbindelse vil jeg nævne nogle familienavne: Familien Causo, familien Banda, familien Vargas og sådan kan listen fortsætte i det uendelige. Den indeholder flere end 1.700 navne på medlemmer, der er kommet hjem. Det er medlemmer fra forskellige menigheder, stave og distrikter i hele Peru, som er blevet inviteret til at vende hjem af stavspræsidenter, biskopper, kvorumsledere og hjælpeorganisationer. De tog imod invitationen fra præstedømmeledere, fuldtidsmissionærer og andre, som påtog sig ansvaret for at hjælpe dem til at vende hjem til Kirken og komme til Kristus. Til hver eneste af dem siger vi: »Velkommen. Velkommen hjem!«

Hvad gjorde det muligt for disse personer at vende hjem? Det var den fælles indsats fra 14 stave og 4 distrikter i en mission, der arbejdede for at alle disse mennesker kunne vende tilbage gennem genaktivering og dåb og bekræftelse.

Denne indsats var inspireret af Frelserens ord: »Elsker du mig? … Vær hyrde for mine får« (Joh 21:16) og fra lærdomme fra præsident Thomas S. Monson, som sagde: »I årenes løb har vi appelleret til den mindre aktive, den krænkede, den kritiske, overtræderen – om at komme tilbage. ›Kom tilbage og spis fra Herrens bord, og nyd igen de helliges fællesskabs søde og mættende frugter‹« (»Se tilbage og gå fremad«, Liahona, maj 2008, s. 89).

Alma følte stor sorg for sine brødres sjæl og bad til Herren og sagde:

»O, Herre, vil du give os kraft til at bringe dem tilbage til dig i Kristus?

O, Herre, deres sjæle er dyrebare, og mange af dem er vore brødre; giv os derfor, o Herre, magt og visdom til at bringe disse vore brødre tilbage til dig« (Alma 31:34-35).

Præsident Angel Alarcón fra Puente Piedra Stav i Lima i Peru fortalte os om følgende oplevelse: »Missionærerne, en biskop, nogle hjælpeforeningsledere og jeg besøgte mindre aktive medlemmer, ikke-medlemmer og nyomvendte hver lørdag fra kl. 8:30 til 12:00.«

På dette sted i min beretning kommer jeg til at tænke på ordene fra en salme:

Bror Vargas, som boede i et svært fremkommeligt område, blev ringet op en morgen. Det var præsident Alarcón, der ringede fra sin mobiltelefon og meddelte sin ankomst. Bror Vargas svarede: »Jeg er overrasket – det er meget svært at komme hen til mit hus.«

Derpå lød svaret: »Jamen, jeg står ved din dør nu, og jeg vil gerne tale med dig. Vi har brug for dig, og vi inviterer dig til at komme til vore kirkemøder i morgen.«

Derpå svarede manden, der ikke havde været i kirke i mange år: »Jeg kommer.« Og således begyndte hans rejse hjem.

»For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig,

jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig …

Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:35-36, 40).

Da jeg deltog i søndagsmøderne for et par uger siden, var jeg heldig at møde en bror, som var til stede for første gang i lang tid. Han var der sammen med sin hustru, som ikke var medlem af Kirken.

Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde valgt at vende tilbage, svarede han: »Min ven Fernando og denne gode biskop inviterede mig til at komme, og det gjorde jeg så. Jeg fandt Kirken for mange år siden, og jeg har stadig en lille flamme, der brænder i mit hjerte. Den er måske ikke så kraftig, men den er der.«

Jeg sluttede af med at sige: »Som dine brødre vil vi sammen puste til den flamme for at holde den i live.« Så omfavnede vi hinanden.

Interessen, opmærksomheden og omsorgen for vore brødre er dybe udtryk for vores kærlighed til vor himmelske Fader. Faktisk udtrykker vi vores kærlighed til Gud, når vi tjener, og når denne tjeneste er centreret om vores næstes velbefindende.

Kong Benjamin underviste i dette: »Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).

Hvilken stor indflydelse kan vi ikke have på så mange mindre aktive familiers liv, og på dem, som ikke er medlemmer af Kirken, når vi tager imod Frelserens opfordring om at vogte hans får og hjælpe alle med at komme til Kristus!

Dette er kun et par eksempler på, hvad tusindvis af brødre gør i det stille: Tager imod Herrens opfordring til at vogte hans får. Lad os huske på, at kærlighed og tjeneste er som tvillinger, der søger hinandens følgeskab.

Ville vi blot alle – som et smukt tegn på vores kærlighed til vor himmelske Fader – påtage os vores ansvar som medlemmer af Kirken for at finde dem, som ikke er her sammen med os! Hvis vi gennem denne kærlige tjeneste kunne bringe blot én sjæl tilbage til Kirken, og hvis vi kunne gøre det til målet med vores liv, hvor stor glæde ville vi så ikke bibringe os selv og dem, vi hjælper tilbage til Kristus.

Jeg vidner om, at vi er sønner og døtre af en himmelsk Fader, som elsker os, og som kender hver enkelt ved navn.

Jeg bærer vidnesbyrd om vor Faders og Frelsers kærlighed. Han elskede os først og gav sin Søn, så vi gennem ham kunne blive i stand til at vende hjem igen. Jeg udtrykker min kærlighed til ham, min Frelser, min Herre, min Mester og min Forløser i Jesu Kristi navn. Amen.