Gå derfor hen

Herren fortalte, at »den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige«.¹ Dåb er derfor afgørende for vores frelse.

Før den opstandne Frelser steg til himmels, instruerede han sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.«²

På tidspunktet for genoprettelsen gentog han sin befaling: »Derfor er I kaldet til at råbe omvendelse for dette folk.«³

Herrens kirke har ansvaret for at forkynde evangeliet til verden. Det er fundamentet for missionering, og vore missionærers pligt er »at indbyde andre til at komme til Kristus ved at få dem til at tage imod det gengivne evangelium ved tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligåndsgaven samt at holde ud til enden«.⁴

Jeg vil gerne tale og vidne om missioneringens markante indflydelse og dens velsignelser i tilværelsen hos omvendte, fremtidige generationer samt missionærer, og hvordan vi kan deltage i missionering.

Da jeg var 14 år gammel, bankede ældste Prina og ældste Perkins på vores dør en smuk morgen i august. De begyndte at undervise vores familie om Guds sande natur. Under de besøg, der fulgte, lærte de os, hvordan vi skulle bede. De underviste os også om genoprettelsen og frelsesplanen. Efter det tredje eller fjerde besøg holdt det meste af min familie op med at lytte til missionærerne, bortset fra min 17-årige søster Dina og jeg. Vi følte begge Helligåndens vidnesbyrd i vores hjerte og modtog den åndelige bekræftelse på, at budskabet var sandt.

Vi købte en Mormons Bog og begyndte at læse den. Hver dag efter skole styrtede vi hjem for at få først fat i bogen. Mens den, der kom først hjem, læste, ventede den anden utålmodigt indtil spisetid, spiste i en fart, og så var det hendes tur til at læse indtil sengetid. Så spændende var den for os. Vi begyndte at gå i kirke, og snart spurgte vi, om vi måtte blive døbt. Vores far gav villigt sin tilladelse, men vores mor var tøvende, og det tog mere end en måned at overtale hende til at underskrive sedlen med tilladelsen. På vores dåbsdag tog hun og resten af vore søskende i kirke for første gang. Hun følte Ånden. Efter at have hørt vore vidnesbyrd, henvendte hun sig til missionærerne og bad dem om at begynde at undervise hende igen. Nogle få uger senere blev mor og vores yngre søster og brødre døbt. Mit liv ændrede sig for altid, og Jesu Kristi evangelium blev en uimodståelig kraft i mit liv.

Ord kan ikke udtrykke mine dybe følelser af taknemlighed for Herren og for de missionærer, han sendte hjem til os. Herren velsignede mig med kundskab om det gengivne evangelium, og jeg følte en trang til at fortælle andre om denne kundskab. Jeg ville gerne være missionær.

Inden der var gået et par måneder blev min søster Dina og jeg kaldet som lokalmissionærer i San Salvador. Denne kaldelse gav os mulighed for at gå fra dør til dør for at forkynde det glade budskab om Jesu Kristi gengivne evangelium og føre mange mennesker til dåbens vande. Da tiden var inde, tjente vi begge på en fuldtidsmission i den Centralamerikanske Mission.

Min mission havde en stor indvirkning på mit liv. Jeg lærte at stole mere på Herren, søge Åndens vejledning og føle en overvældende kærlighed til Guds børn. Mit kendskab til skrifterne og min forståelse for lærdommene blev større. Det gjorde mit ønske om at være lydig og nøje holde befalingerne også. Mit vidnesbyrd om Frelseren og hans uendelige forsoning blev styrket. Min missionæroplevelse blev en del af, hvem og hvad jeg er. Missionering blev min lidenskab. Det har haft en større indvirkning på mit og min families liv end noget andet.

Ældste Jeffrey R. Holland beskriver den indvirkning, hans mission har haft i hans liv, med disse ord: »Min mission betyder alt for mig her 47 år efter. Der har måske nok været én dag i de 47 år, hvor jeg ikke har tænkt på min mission – jeg er bare ikke sikker på, hvilken dag det kan have været.«⁵

For et par år siden blev mit barnebarn Christian otte år og planlagde sit dåbsmøde med stor forventning. Han spurgte sin mor, om jeg måtte være en af talerne og fortælle min omvendelseshistorie. Da jeg spurgte ham, hvorfor han ønskede, at jeg skulle gøre det, svarede han: »Mormor, det er så vigtigt. Er du klar over, at hvis du ikke havde taget imod evangeliet, ville jeg ikke blive døbt? Jeg ville ikke engang være den, jeg er.«

Jeg ved ikke, om missionærer er klar over, hvilken vidtrækkende virkning, deres arbejde har. I min egen familie har evangeliets velsignelser nu præget fire generationer. Sagde præsident Gordon B. Hinckley ikke, at »når vi redder en pige, redder vi generationer«?⁶ Jeg er blevet gift i templet og har otte børn. De er trofaste medlemmer af Kirken og har fået deres begavelse i templet. Seks af dem er nu gift og har deres egne børn. For øjeblikket er vi 34 i familien. Og det er ikke alt. Både min mand og jeg har tjent på en mission, og vore to sønner og tre af vore seks døtre har også tjent på en mission. Tilsammen har vi hjulpet hundreder med at tage imod evangeliet i mange lande. Nogle af disse omvendte og deres børn har også tjent på en mission.

Missionering er Kirkens hjerteblod. Der er intet større værk, intet vigtigere værk. Det velsigner alle dem, der deltager i det. Det vil fortsat velsigne fremtidige generationer.

I tænker måske: Hvordan kan jeg hjælpe til med at missionere? Hvordan kan jeg deltage? Der er to grundlæggende sandheder, I skal holde jer for øje, når I giver jer i kast med arbejdet. For det første skal I have en klar forståelse for, at Gud elsker alle sine børn og ønsker, de bliver frelst. I L&P 18:13 står der: »Og hvor stor er ikke hans glæde over den sjæl, der omvender sig!« For det andet er vores budskab om Kristus og hans gengivne evangelium den mest betydningsfulde gave, I kan give.

Som skitseret i Forkynd mit evangelium er missionering en firefoldig indsats: Finde undersøgere, undervise og døbe, inddrage nye medlemmer i fællesskabet og inddrage og undervise mindre aktive medlemmer i fællesskabet.⁷ Ethvert medlem af Kirken – børn, unge og voksne – kan hjælpe til inden for alle disse indsatsområder.

Begynd med at være en god nabo og en god ven. Vær et eksempel på retskaffenhed og venlighed. Lad jeres smil udstråle kærlighed, fred og glæde. Lev et evangeliecentreret liv.

Vær dernæst mere målrettet i jeres missioneringsindsats. Lad mig komme med nogle forslag: I kan måske finde to eller tre, der virker for jer:

• Hvis I har hjemmeboende børn, så hjælp dem med at forberede sig til at tjene på en mission.

• Forbered jer selv på at tjene på en mission.

• Invitér familie og venner til at lytte til missionærerne eller til at overvære vore kirkemøder og -aktiviteter.

• Tag med missionærerne hjem til en undersøger, eller invitér missionærerne til at undervise ikke-medlemmer i jeres hjem.

• Invitér mennesker til en familieaften i jeres hjem.

• Invitér mennesker til et slægtshistorisk center eller hjælp dem med at udføre slægtsforskning.

• Giv henvisninger til missionærerne. Medlemmer kan være den største og bedste kilde til henvisninger.

• Fortæl om jeres tro og vidnesbyrd til venner og familie, der ikke er medlem.

• Led efter muligheder for at række ud til andre.

• Tilbyd undersøgere og nyomvendte jeres venskab.

• Yd jeres bedste for at finde dem, der søger efter sandheden.

• Hvis I har familiemedlemmer eller venner på mission, så send dem kærlige og opmuntrende breve og bed for dem.

I vil opleve glæde ved frugterne af jeres indsats. En større begejstring for missionering vil styrke hele menigheden. Hele Kirken vil mærke virkningerne af jeres indsats.

Da vores datter Margie gik i anden klasse, inviterede hun sin bedste ven med i Primary. Begge fik tildelt opgaver til nadvermødeprogrammet. Hendes vens far havde engang afvist missionærerne, men da Margie dukkede op i hans hjem med en håndfuld kirkepjecer, lyttede han opmærksomt til hendes enkle forklaringer samt vidnesbyrd om Joseph Smith og det første syn. Han tillod ikke blot sin datter at fortsætte med at gå i Primary, men han gav hende også tilladelse til at modtage lektionerne af missionærerne og blive døbt. Han og hans hustru overværede dåbsmødet.

Vi kan alle deltage i missioneringen. Dette er Herrens værk, og han vil hjælpe os med at udføre det. Hans evangelium skal ud til alle nationer, og vi kan være redskaber i hans hænder til at velsigne andres tilværelse ved at fortælle dem om hans sandhed. Vi bliver i høj grad velsignet i denne proces.

Vi er børn af en kærlig himmelsk Fader. Han sendte sin Søn for at åbne vejen, så vi kan leve sammen med ham for evigt. Dette vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.