Pionerer i Ghana
Da GayLynn Ribeira, som studerer kunsthistorie ved Brigham Young University, hørte forbløffende beretninger om sidste dages hellige pionerer i Ghana, stod det hende klart, at hun ville lave deres portrætter til sin bacheloropgave om kunstillustrationer. I efteråret 2005 begyndte hun at søge efter en måde at realisere det på. Det resulterede i et legat, der gav hende og tre andre kunststuderende – Jesse Bushnell, Emmalee Glauser Powell og Angela Nelson – mulighed for at tilbringe maj og juni 2006 i Ghana. Richard Hull fra BYU’s lærerfakultet førte opsyn med projektet. De fem indsamlede historier og billeder ikke blot af sidste dages hellige pionerer, men også af nyere medlemmer. Denne skatkiste af oplysninger fandt vej til lærredet i månederne efter rejsen, og disse fandt vej til udstillingens vægge i B.F. Larsen Gallery på BYU i oktober 2007. Følgende er nogle af disse kunstværker.
1. Stå alene – men urokkeligt, Adjoa, af Angela Nelson
»Det er godt at være medlem, når vi er hjemme eller blandt andre mennesker,« siger Adjoa Amoa-Ampah, der læser til læge. »Men en sand sidste dages hellig kvinde kan kalde sig medlem, selv når hun er alene. Kirken bliver ofte misforstået, så det er vigtigt for mig at være et eksempel på sandheden.«
2. Joseph William Billy Johnson: Helliget Herren, af Emmalee Glauser Powell
»Der udstrålede taknemlighed og kærlighed fra ham,« skrev kunstneren om bror Johnson fra Cape Coast. Han forkyndte evangeliet i 14 år, og flere end tusind mennesker var parat til dåb, da missionærerne ankom i 1978. Han er et menneske, som har viet sit liv og sin sjæl til Gud. Han inspirerede mig til at stræbe efter at gøre de Kristuslignende karaktertræk som kærlighed og næstekærlighed til en del af mit væsen.
3. Bitner Johnson: Patriarkens barnebarn, af Jesse Bushnell
Bitner Johnson, der er opkaldt efter præsident Gordon Bitner Hinckley, er søn af Brigham Johnson og barnebarn af Joseph William Billy Johnson.
4. Morgen i Busua, af GayLynn Ribeira
5. Opdrag jeres børn i lys og sandhed, af GayLynn Ribeira
Biskop Kofi Sosu og hans kone, Linda, fra Kumasi styrker deres familie ved regelmæssig familiebøn, skriftstudium og familieaften.
6. Dr. Emmanuel Kissi – »Han rejste kvinden op«, af Jesse Bushnell
I 1983 kom en fattig kvinde med et voldsomt underernæret barn til en sidste dages hellig læge, Emmanuel Kissi, og bad om hjælp. Dr. Kissi havde fået leveret fødevarer fra Kirken netop til behandling af undernærede mennesker. Ganske gratis gav han hende ris, majs, bønner og stegeolie. Kvinden faldt ned for lægens fødder i taknemlighed. Dr. Kisse tog kvinden ved hånden og rejste hende op, mens han sagde: »Denne mad har Gud sendt til dig. Du skal vise ham din taknemlighed.«
7. Søstre i Zion, Emma Boateng, af Angela Nelson
»Det var som at finde en længe savnet søster,« skrev kunstneren Angela Nelson om den hjemvendte missionær, Emma Boateng. »Hun var vores guide i Kumasi og havde stadig missionærånden hos sig. Emma studerede journalistik, deltog i institut, havde holdninger og håb omkring dating og bestræbte sig på at have evangeliet som midtpunkt i sit liv. Hun gjorde de samme erfaringer, som vi gjorde som unge voksne.«
8. Biskop Kofi Sosu og hans far: Tilgivelse mellem far og søn, af Emmalee Glauser Powell
Efter sin mission ville Kofi gerne vende hjem, men hans far havde slået hånden af ham. Han følte sig tilskyndet til at tage hjem alligevel. Da han nåede frem, så hans far ham og sagde: »Stop.« Så han stoppede op.
»Hvem er du?« spurgte hans far.
»Jeg er din søn.«
»Min søn?«
»Ja, din søn, Kofi.« Da han sagde det, så han, at tårerne løb ned ad faderens kinder. Faderen rejste sig og omfavnede ham.
»Åh, min søn. Min søn. Jeg er så ked af det. Jeg ved godt, at du gjorde det rigtige. Jeg vedkender, at du er min søn.«
9. William og Charlotte Acquah: Ét hjerte og ét sind, af Emmalee Glauser
William og Charlotte (medlemmer i 30 år) har udviklet sig i evangeliet sammen gennem mange års trængsler og glæder. Det har gjort dem til ét med Gud og hinanden. De holder hinanden i hånden for at vise deres gensidige kærlighed – noget, som William lærte af det missionærægtepar, der lærte ham at bede og vide, at han er Guds barn.
10. Dåbsstranden, af Jesse Bushnell
Denne fredfyldte strand har været skueplads for hundreder af ghaneseres dåb.
11. Theodora Acquah: Tredjegenerationsdatter, af Jesse Bushnell
Theodora er tredjegenerations-sidste dages hellig i Cape Coast, takket være den tro, som udvistes af hendes bedstemor, der blev medlem af Kirken og opdrog sine børn og børnebørn i evangeliet. Som nybagt sidste dages hellig påtog Theodoras bedstemor sig det hverv at feje mødesalen, hente spande med vand til at vaske gulvet og sørge for, at der var rent inden møderne.
12. Så sikker en grundvold, familien Kaku, af Angela Nelson
»Da bror og søster Kaku inviterede os ind i deres hjem i Cape Coast, havde jeg det, som om jeg trådte ind i mit eget hjem i Utah,« skrev kunstneren Angela Nelson. »Det bedste var, da alle børnene efter det støjende aftensmåltid samledes omkring deres forældre med åbne skrifter. Jeg vil aldrig glemme samværet med den familie og børnene, der så op til deres forældre og søgte råd hos dem, mens forældrene søgte svar i skrifterne.«
13. Hannah, af Richard Hull
Om dette portræt af Hannah Bafuh, en sidste dages hellig fra Kumasi, har kunstneren sagt: »Jeg har prøvet at fange hendes strålende, levende personlighed.«
14. Middagen tilberedes, Emma Boateng, af Angela Nelson
»Det var som at betragte en dans; de var fuldstændig afstemt efter hinanden,« skrev Angela Nelson, da hun beskrev, hvordan familien Boateng tilberedte hovedingrediensen i deres måltid, nemlig fufu, som fremstilles af kassavarødder. »En af dem hævede morteren højt op og hamrede den ned igen med et højlydt drøn, mens den anden hurtig samlede kassavaen til en kugle, netop som den anden stødte til igen. Der er også en rytme i deres dagligdag, en iver efter at holde budene. Her måles tiden i pårørende, i hjælpsomhed mod venner og familie, ikke i ting, som man tilegner sig. Jeg ser et stærkt ønske om at stå fast – især i deres vidnesbyrd.«