Profetens stemme

Når Joseph Smith talte til en forsamling, så lyttede folk. Han holdt deres opmærksomhed fangen i flere timer ad gangen, og ofte ville børnene hellere lytte til profeten end at lege.

Joseph talte ofte udenfor, så flere mennesker kunne høre ham. En sådan dag ramtes Nauvoo pludselig af en kraftig vind og et uvejr midt i hans prædiken.

Støvet er så tæt, at jeg ikke kan se noget.

Lad os gå hjem, inden det bliver værre.

Joseph råbte til dem, der var ved at gå hjem.

Lad alle bede til den Almægtige Gud om, at vinden og regnen må holde op, og så skal det ske.

O Fader, velsign os, at vinden og regnen må høre op.

Efter en del minutter delte stormen sig. Buskene og træerne på hver side af gruppen svajede i vinden, men der var stille der, hvor Joseph talte.

Nu, brødre og søstre, vil jeg gerne tale til jer om nogle vigtige sandheder.

En time senere afsluttede profeten sin tale, og uvejret vendte tilbage.

Vend hurtigt tilbage til jeres hjem og tænk over det, jeg har sagt.

Skynd jer, børn.

Josephs forkyndelse og adfærd var så stærk, at mange bar vidnesbyrd om evangeliets sandhed og Josephs kaldelse som profet.

Jeg ved, at han er det, som han sagde, han var – nemlig en sand Guds profet.

Han var den levende Guds sande profet, og jo mere jeg hørte hans ord og så hans gerninger, desto mere blev jeg overbevist om det.

Den dag i dag huskes profeten Joseph Smith af millioner af mennesker verden over, som ved, at han var kaldet af Gud til at gengive Jesu Kristi evangelium til jorden.