Historier fra skriften som mønster for vores liv

Jeg lærte dette mønster, da jeg underviste i seminar i Kirken på andet år. Vi fik at vide, at Leland Andersen, en fabelagtig lærer og professionel lærertræner i seminar- og institutprogrammet, ville gæste vores klasser den dag. Vi vidste, at vi blot behøvede at bede ham om at sige et par ord til eleverne, og så ville han bruge en stor del af klassetiden. Det var også tilfældet, da han besøgte min klasse om Det Gamle Testamente den morgen. Han tog et stykke kridt i hånden og begyndte at fortælle historien om David og Goliat. I løbet af få sekunder havde han fanget hele klassens opmærksomhed, men hvad der var endnu vigtigere – jeg vidste, at jeg så en mesterlærer i arbejde, mens han viste klassen og mig et mønster for, hvordan man gør skrifterne relevante. Jeg har kaldt teknikken »byg bro«.

Forestil jer en bro. Den ene ende af broen står fast forankret i fortiden og består af tre dele: (1) dem – profeterne og fortidens folk, (2) der – det sted, hvor disse mennesker levede, og (3) dengang – den tidsperiode, som de levede i.

Den anden ende af broen er forankret i nutiden og består af tre lignende dele: (1) Jeg – som lever i nutiden, (2) her – det sted, hvor jeg bor, og (3) nu – den tid, som jeg lever i.

Målet er at slå bro fra dem-der-dengang til jeg-her-nu og finde paralleller mellem deres tid og vores.

Sådan gjorde bror Andersen det, mens han fortalte historien om David og Goliat. Først førte han os til 1 Samuel 17 og påpegede baggrunden for konflikten mellem israelitterne og filistrene. Han mindede os om besværet med at finde en fra Israel, som ville slås mod Goliat. Fuld af tro meldte David sig frivilligt. Fra den fortælling fremhævede bror Andersen et mønster, som bestod af fire sætninger fra kapitlet, som mindede om vore dage. De skabte en bro fra fortiden til nutiden (se illustration 1).

Vi kan anvende samme mønster i vores undervisning. At finde paralleller i historierne er et åndeligt anliggende. Når du læser og studerer skrifterne, skal du bede ofte. Bed, inden du begynder dit studium, og selvfølgelig igen, når du er færdig. Stop til tider op, mens du studerer og tak for det, du lærer. Bed om yderligere lys og sandhed. Når du læser historier fra skrifterne, så bed om at finde paralleller, der kan forbinde fortid og nutid. De fleste af dem, som jeg har fundet, er kommet takket være bøn, studium, søgen, granskning og lytten til Ånden.

Bror Andersen udviklede hver af de fire paralleller fra beretningen om David og Goliat ved at fremhæve nøglevendinger, hvorpå han illustrerede dem med eksempler fra i dag. Da jeg iagttog en mesterlærer udfolde disse fire punkter, åbnedes der en dør til skriftstudiet for mig – nemlig det at søge efter paralleller i historierne.

Følgende elementer er normalt til stede i historier fra skrifterne og kan let overføres til noget relevant i dag:

1. Der følger en tidslinje.

2. Tidslinjen har en begyndelse og en afslutning.

3. Vendinger eller sætninger fra historien er principper, som illustrerer evige sandheder.

4. Disse vendinger eller sætninger skildrer sandheder, der kan anvendes både dengang og nu.

En af de nyttigste illustrationer af en tidslinje fandt jeg, mens jeg var med til at skrive en lektion om Det Nye Testamente til seminarlærere. Da Frelseren indledte sin tjenestegerning, fastede han i 40 dage og 40 nætter og drog ud i ørkenen for at tale med Gud (se Joseph Smiths oversættelse, Matt 4:1-11). Det, han oplevede, er i mine øjne et sandt mønster for åndelig vækst:

• Han forstod sit hellige ansvar og søgte kommunikation med Gud.

• Han modtog åbenbaring og oplysning.

• Han blev alvorligt prøvet.

• Da han havde bestået prøven, drog han fremad med øget lys og sandhed.¹

Dette mønster findes i mange andre historier i skrifterne. For eksempel søgte, Lehi hjælp (se 1 Ne 1:5); hjælpen kom (se 1 Ne 1:6); han blev alvorligt prøvet (se 1 Ne 1:19-20); og han gik fremad med øget lys og sandhed (se 1 Ne 2:1).

Profeten Joseph Smith oplevede et lignende mønster:

• Han søgte kommunikation (Hvilken kirke er sand?)

• Han modtog svaret, efter han havde læst Jak 1:5 og bedt.

• Han blev alvorligt prøvet.

• Han bestod prøven og gik fremad med øget lys og sandhed.

Skønt jeg har haft mange oplevelser i mit liv, der følger det mønster, var mit kald til De Halvfjerds særlig illustrativt. Kaldet kom i den første uge af juni 1992, og min første opgave var at tjene som medlem af det mellemamerikanske områdepræsidentskab fra den 1. august. I løbet af min ferie i juli fordybede jeg mig i skrifterne, især Mormons Bog, og tilbragte timer med at studere, bede og fundere, så jeg kunne føle mig forberedt og overvinde min følelse af utilstrækkelighed.

Med udgangspunkt i Matt 4:1-11 og Joseph Smiths oversættelse af Matt 4:1-11 kom de paralleller, som ses i illustration 2, til mig.

Joseph Smiths oversættelse af Matt 4:11 adskiller sig væsentligt fra Matt 4:11; men den sandhed, som forkyndes i sidstnævnte – »der kom engle og sørgede for ham« – er et sandt princip.

Du kan også se nærmere på dit liv og overveje de gange, hvor du har oplevet dette mønster for åndelig vækst.

Mens jeg tjente som biskop, kom et medlem af menigheden, som havde begået en alvorlig overtrædelse til mig for at bede om råd og vejledning. Hans status i Kirken var i fare, og hans bekendelse over for mig, en dommer i Israel, kunne hjælpe ham i omvendelsesprocessen. En parallelhistorie fra Alma 36 hjalp dette medlem af menigheden med at omvende sig (se illustration 3).

Bemærk, at da Alma var blevet tilgivet, huskede han ikke sine smerter mere, og han blev ikke længere plaget af erindringen om sine synder. Men han kunne huske sine synder (se v. 16). Men når han huskede dem, bekymrede de ham ikke mere. Herren giver os en erindring om vores synder for at hjælpe os med at undgå at begå dem igen, men han fjerner pinen og smerten.

Historieparalleller begynder med historier i skrifterne eller fra begivenhederne omkring dem. Når man læser og studerer disse historier, ser man et ord, en vending eller et princip, som er ligeså anvendelig i dag, som det var i fortiden. Når man fortsætter sit bønsomme studium, dukker andre principper frem. Når man sætter disse principper sammen, begynder man at bygge bro og kløften mellem profeterne og folkene, som levede i fortiden – dem-der-dengang – og os i dag – jeg-her-nu. Måske var det det, som Nefi mente, da han sagde, at han »anvendte alle skrifter på os, så det kunne blive os til gavn og lærdom« (1 Ne 19:23). Og ved at gøre dette bevarer vi desuden omhyggeligt Herrens ord (se JS-M 1:37).