Se op

Da jeg var 8 år, blev mine to fætre og jeg sendt til en nærliggende by for at hente varer. Når jeg tænker tilbage, forundres jeg over den tillid, min bedstemor og min tante og onkel viste os. Den morgen var himmelen lys og klar, da vi drog af sted på vore tre heste.

Midt på prærien besluttede vi os for at stige af hestene og spille med kugler. Vi var så fanget af legen, at vi ikke så op på himlen, hvor mørke skyer samlede sig. Da vi indså, at der var et uvejr på vej, havde vi ikke engang tid til at stige på vores heste. Tung regn og hagl ramte os hårdt, og den eneste løsning var at tage sadlerne af hestene og søge ly under sadeltæpperne. Så løb hestene væk.

Våde og kolde og uden heste begyndte vi at gå så hurtigt, vi kunne til den nærmeste by. Det var blevet sent, da vi nåede frem til et hus, hvor vi bankede på døren. Familien tørrede os, gav os lækre burritos med bønner og lagde os i seng i et værelse med jordgulv.

Mine fætre og jeg vågnede op den næste dag til en smuk og solrig himmel. En mand bankede på døren i sin søgen efter tre drenge. Jeg vil aldrig glemme det syn, der mødte os på vejen hjem – en skare af mennesker, der havde ledt efter os hele natten. Foran dem alle sammen stod min elskede bedstemor og onkel og tante. De krammede os og græd af glæde over at have fundet deres tre forsvundne børn.

Vores himmelske Fader er opmærksom på os. Han venter spændt på den dag, hvor vi vender hjem. Der er tegn på, at åndeligt uvejr trækker op omkring os. Lad os se op og forberede os ved at styrke vore vidnesbyrd hver dag.