Meget giftigt

Billede

illustration of ants in a garden

Da jeg trådte ud af hoveddøren for at hente avisen, mødte der mig et ubehageligt syn. Et rødligt bjerg af ildmyrer havde samlet sig i løbet af natten og voksede nu i revnen mellem haven og fortovet.

Selv om min mand og jeg kun havde boet i Texas i kort tid, vidste jeg af smertelig erfaring, at myrernes stik sved. Jeg gik direkte hen til garagen, hvor vi havde sprøjtegiften. Jeg læste instruktionerne på mærkaten.

»[Denne gift] tiltrækker i høj grad myrerne,« stod der. »De tager den med sig ind i deres bo, fodrer dronningen med den, hvorefter kolonien dør.« Ifølge instruktionerne skulle jeg drysse lidt af kornene ovenpå og rundt om boet. Så ville myrerne klare resten.

Jeg var skeptisk. Jeg syntes, at myrerne virkede meget kloge, eftersom de var i stand til at bygge forhøjninger på kun én nat. Jeg tvivlede på, at de ville falde for den forklædte gift, men jeg dryssede alligevel med den.

Kort tid efter så jeg, at det summede af aktivitet ved tuen. Jeg holdt mig lidt på afstand, men bukkede mig ned for at se på virakken. De var ekstatiske, som var det manna, der var faldet ned fra himlen. De greb fat i de hvide korn med deres små kæber og snublede over hinanden i deres hast for at få giften ned i deres bo.

Jeg så til i forfærdet forundring. De tog villigt giften med ned i deres hjem. Ordene »tiltrækker i høj grad« på pakken havde åbenbart ikke været en overdrivelse. På en eller anden måde kunne firmaet, der producerede giften, få noget skidt – endda giftigt – til at se rigtig lækkert ud.

Jeg havde aldrig set et bedre eksempel på, hvordan noget, der er skidt, kan laves til at se godt ud. Det fik mig til at tænke på, hvordan Satan gør det samme. Jeg blev tryg ved at vide, at selv om han kan drysse sin forklædte gift rundt om mit hjem, kan han ikke få det ind – medmindre jeg tillader det. Så hvordan kan jeg holde det ude?

Jeg kom til at tænke på et af mine yndlingsskriftsteder: »For se, Kristi ånd er givet til enhver, så han kan kende godt fra ondt.« I den Ånd, forklarer Mormon, at vi »kan … med fuldkommen kundskab vide« om noget er af Gud eller af Satan (Moro 7:16).

Min oplevelse med at betragte de fortabte myrer fyldte mig med taknemlighed for, at min mand og jeg med sikkerhed kan vurdere og vide, om vi kan lade noget komme ind i vores hjem. Det er vores opgave at undervise vore børn i at følge Kristi ånd, så de også kan genkende gift, når de støder på det.

Mens jeg så på insekterne, der transporterede hvert eneste korn ind i deres bo, svor jeg at gøre alt, hvad jeg kunne for at holde giften fra min dør.