Jeg hørte børnene

Billede

illustration of child praying by his bed

Klinisk depression var ikke noget, jeg ønskede at få igen. Men efter at have været fri for den i 12 år, kom den igen.

Jeg var bange og fortvivlet. Jeg satte spørgsmålstegn ved vor himmelske Fader og bad om styrken til at klare mig igennem min prøvelse. Jeg tryglede ham også om, at min depression ikke måtte vare fem år, som den havde gjort sidst.

Min mand og jeg havde tre børn – to sønner og en datter – der havde velsignet os med 13 børnebørn. Min datter vidste, at jeg var fortvivlet, og organiserede en familiedag med faste og bøn. Alle børnebørnene, der var i alderen 1 til 10 år, ville gerne bede for bedstemor, og de tre, der var blevet døbt, ville gerne faste. Det var en stor trøst for mig at vide, at både min mand, børn og børnebørn ville faste og bede for mig.

Den næste dag vågnede jeg fra en lur og kunne mærke, at følelsen af depression ikke virkede så stærk. Dagen efter føltes den endnu lettere. På den femte dag var min depression fuldstændig væk. Da jeg den aften tænkte over, hvordan dette mirakel kunne ske, rørte en stemme ved min sjæl og sagde til mig: »Jeg hørte børnene.« Vor himmelske Fader havde hørt dem i deres uskyld og besvaret deres bønner, der var fyldt med ydmyghed, tro og kærlighed.

Frelseren lærte os:

»Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget« (Matt 18:3-4).

Jeg har kontaktet mine børnebørn og takket dem for deres faste og bønner på mine vegne. Jeg fortalte dem, hvor højt jeg elskede dem. Jeg fortalte dem, at vor himmelske Fader havde hørt dem og besvaret deres bønner.

Efterhånden som mine børnebørn vokser i evangeliet, håber jeg, at de vil huske dengang, hvor vor himmelske Fader sagde til deres bedstemor: »Jeg hørte børnene.« Og jeg håber, at den oplevelse vil styrke deres vidnesbyrd og hjælpe dem med at forblive stærke i evangeliet.