Jeremias

»Jeremias levede i en vanskelig tid og under vanskelige forhold, men Herren lod ham forudse ›tider med håb under Israels indsamling i de sidste dage.‹«¹ – Linda K. Burton, Hjælpeforeningens hovedpræsident

Billede

Composite photo's of a scroll on fire, colored paper, and a illustration of Jeremiah of the Old Testament.

Foto af skriftrulle: dimdimich/iStock/Thinkstock; Jeremias, af Walter Rane © IRI

Jeg er Hilkijas søn. Han var præst i Anatot nær Jerusalem. I min ungdom kom »Herrens ord … til mig:

›Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene.‹«

Jeg følte mig uforberedt på denne kaldelse og svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!«

Herren sagde til mig: »Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale.

Du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig og frelser dig.« Herren rørte »min mund« og gav den ord.²

I 40 år profeterede jeg i Jerusalem, fra 626 til 586 f.Kr. under Josijas, Jojakims og Sidkijas regeringstid.³ Jeg levede på samme tid som profeten Lehi fra Mormons Bog. Vi fordømte begge Jerusalems indbyggeres ugudelighed og forudså den store bys ødelæggelse.⁴

Herren befalede mig at optegne mine profetier i »en bogrulle«.⁵ Da kong Jojakim hørte profetierne, brændte han bogrullen. Herren befalede mig at nedfælde profetierne igen og tilføje endnu flere.⁶

Jeg mødte fortsat modstand, når jeg profeterede Herrens ord. Pashkur, der var søn af overopsynsmanden, slog mig og lagde mig i blokken. Forsamlingen ønskede mig død på grund af min forkyndelse. Jeg var en upopulær profet, der ofte blev kastet i fangehuler og fængsler. Jeg levede i en tid med stor ugudelighed.⁷

Men til trods for, at jeg levede midt i trængslerne, lod Herren mig forudse, at israelitterne ville blive samlet i de sidste dage, at Herren ville skrive sin lov »i deres hjerte«, og at han ville bringe »én fra en by, to fra en slægt« til Zion.⁸

Da jeg fortsat forkyndte Guds ord – selv når det var svært – lærte jeg, at en indre forpligtelse til evangeliet leder til fred. Når vi udvikler et personligt forhold til Herren, kan vi alle opleve håb midt i prøvelser og trængsler.