2014
Vildfarelse
Oktober 2014


Til vi ses igen

VILDFARELSER

Fra »O, hvor snedig er ikke den Ondes plan«, Liahona, nov. 2010, s. 108-110.

Billede
illustration of a man fishing in a river

Illustration: J. Ken Spencer

Efteråret er en særlig spændende tid for fluefiskere, for i denne tid drives ørrederne af en næsten umættelig hunger efter at spise for at styrke sig inden vinterens knaphed på føde.

Målet for fluefiskerne er at fange ørreden ved hjælp af snedigt bedrag. Den drevne fisker studerer ørredens adfærd, vejret, vandforholdene, og hvilke type insekter ørreden spiser, og hvornår disse insekter udklækkes. Han laver ofte de fluer, han bruger, i hånden. Han ved, at disse kunstige insekter på små kroge er nødt til at være et perfekt bedrag, for ellers vil ørreden gennemskue den mindste fejl og afvise fluen.

Det er en fryd at betragte en ørred, der dukker op gennem vandets overflade, snupper fluen og modstår, indtil den til sidst er udmattet og hives ind. Dysten står mellem fiskerens viden og kunnen og den ædle ørred.

Brugen af kunstige fluer for at lokke og fange en fisk er et eksempel på den måde, som Lucifer ofte frister, bedrager og prøver at besnære os.

Akkurat som fluefiskeren ved, at ørreden drives af sult, kender Lucifer til vores »hunger« eller svagheder og frister os med falske »fluer«, som, hvis vi snapper dem, kan gøre, at vi trækkes væk fra livets strøm og kommer under hans nådesløse indflydelse. Og ulig en fluefisker, der fanger og uskadt kaster fisken tilbage i vandet, slipper Lucifer ikke frivilligt sit tag. Hans mål er at gøre sine ofre lige så ulykkelige, som han er.

En af de metoder, han helst bruger mod os, er hans evne til at lyve og bedrage ved at overbevise os om, at ondt er godt og godt er ondt. Fra selve begyndelsen ved det store råd i himlen har Satan søgt »at tilintetgøre menneskers handlefrihed, som jeg, Gud Herren, har givet det« (Moses 4:3).

Slaget om menneskers gudgivne handlefrihed fortsætter i dag. Satan og hans håndlangere har deres snører ude alle vegne i håb om, at vi vil vakle og snappe efter hans fluer, så han kan trække os ind med sine falske virkemidler.

Brødre og søstre, må vi alle være på vagt over for de kunstige fluer, som kastes ud til os af den falske menneskefisker, Lucifer. Må vi have visdommen og den åndelige indsigt til at gennemskue og afvise hans mange, farlige lokkemidler.

Og for de af jer, som er blevet ofre for nogen form for afhængighed – er der håb, fordi Gud elsker alle sine børn, og fordi Jesu Kristi sonoffer gør alt muligt.