Jeg talte til Gud som til en ven

Da jeg var lille, var jeg meget genert og det var svært for mig at få venner. Jeg bad meget til Gud om, at jeg kunne slippe af med min frygt og min generthed. Jeg bad til ham, som var han en ven. Ingen havde lært mig, hvordan man skulle – jeg havde bare virkelig brug for at snakke med nogen. Jeg havde ingen venner, så jeg fandt en ved at tale med ham.

Så mødte jeg missionærerne. De gav mig Mormons Bog, og den begyndte jeg at læse. Da jeg læste 3 Nefi 17, blev jeg meget berørt over den måde, som Jesus tog de små børn på og bad for dem. Jeg vidste bare, at det var den rigtige måde at bede på.

Jeg besluttede mig for at læse alle de skriftsteder, hvor Jesus Kristus beder. I Lukas 3:21 beder Jesus til vor himmelske Fader, efter Johannes har døbt ham, og himlene åbnedes. Da jeg læste det, vidste jeg, at jeg også ønskede at bede på en måde, så himlene ville åbne sig.

Sommetider er jeg træt og har ikke lyst til at bede. Men så husker jeg, hvordan Jesus bad. Jeg prøver at være ærlig og oprigtig i mine bønner, så himlene også vil åbne sig for mig.

Sommetider er mine bønner korte, fordi jeg ikke kan finde ordene til at udtrykke mig. Så har jeg bare en masse følelser indeni og siger: »Du ved, hvad jeg prøver at sige. Vil du ikke nok hjælpe mig?«

Sommetider når jeg beder for at velsigne min mad, husker jeg på, at selv en lille bøn kan åbne for himlene. Jeg prøver at glemme verden omkring mig og få forbindelse til vor himmelske Fader. Og på en meget ydmyg måde siger jeg det, der kommer lige fra hjertet.

Når jeg føler fred og ro, så ved jeg, at himlene er åbne for mig.

Efter missionærerne havde undervist min familie om evangeliet, blev min mor, min søster og jeg døbt. Men min far, min bror og min anden søster sluttede sig ikke til Kirken. Jeg ønskede virkelig, at min far blev medlem af Kirken. Jeg fastede, og hver dag bad jeg for, at min far ville acceptere evangeliet og blive døbt.

Jeg vidste, at jeg var nødt til at bede for min far, men jeg vidste også, at jeg måtte vente på Guds svar. Sommetider siger han: »Ikke endnu.« Med tiden begyndte min far at lytte og forstå, og han blev døbt.

Hvis din mor og far ikke er medlemmer af Kirken endnu, så tal med din ven – vor Fader i himlen. Spørg, om han ikke vil røre din mors og fars hjerte. Tal med ham på en ydmyg, ærlig og oprigtig måde. Og lad det så hvile. Han har styr på alt. Han ved, hvordan tingene skal gøres. Han kender din far og mor bedre, end du gør. Han ved, hvordan man når ind til dem.

Du skal ikke bekymre dig. Du har en ven. Bed af hjertet, så vil vor himmelske Fader høre dig. Himlene vil åbne sig. Han kender dig, og han vil velsigne dig.